Spørgsmål om erstatningsansvar ved for sen anmeldelse af forsikringsbegivenhed vedrørende forsikring tegnet via bank.

Sagsnummer:63/2009
Dato:01-02-2010
Ankenævn:Kari Sørensen, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Bent Olufsen, Astid Thomas
Klageemne:Forsikring - rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om erstatningsansvar ved for sen anmeldelse af forsikringsbegivenhed vedrørende forsikring tegnet via bank.
Indklagede:Arbejdernes Landsbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:



Indledning.

Denne klage vedrører, om Arbejdernes Landsbank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med klagerens anmeldelse af en skade omfattet af en erhvervsevnetabsforsikring.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i Arbejdernes Landsbank. I 2004 blev der for klageren tegnet en erhvervsevnetabsforsikring i PFA via Arbejdernes Landsbank i forbindelse med bankens udarbejdelse af en pensions- og forsikringsrapport for klageren og dennes ægtefælle.

I november 2006 blev klageren ramt af en salmonellaforgiftning. I forbindelse med hospitalsindlæggelse fik klageren konstateret en blodprop.

Klageren har anført, at han i januar 2007 kontaktede medarbejderen A i Arbejdernes Landsbank med henblik på at afklare, hvad forsikringen tegnet gennem banken dækkede. A oplyste, at forsikringen dækkede ved en vis grad af invaliditet, og A opfordrede ham til at se tiden an. Der var i alt tre møder med banken om forsikringsspørgsmålet samt telefonsamtaler.

I juli 2008 kontaktede klageren medarbejderen B i Arbejdernes Landsbank, idet A ikke længere var ansat i banken. Klageren har anført, at da han ikke kunne varetage sit fuldtidsjob, fandt han, at forsikringen måtte have betydning. B meddelte, at B ikke havde tid til at kontakte forsikringsselskabet, hvorfor han selv rettede henvendelse.

Ved brev af 8. oktober 2008 meddelte PFA klageren, at man anså hans erhvervsevne nedsat til 1/3. Eftersom han havde søgt om udbetaling for tab af erhvervsevne mere end et år efter, at erhvervsevnen var nedsat, ville han først fra ansøgningsdatoen den 8. juli 2008 modtage fuld invalidepension med et beløb på 8.542 kr. månedligt.

Ved brev af 22. oktober 2008 rettede klageren henvendelse til Arbejdernes Landsbank med krav om udbetaling af 8.542 kr. månedligt fra 5. marts 2007 til 1. juli 2008, idet klageren henviste til bankens dårlige rådgivning og vejledning fra medarbejderen A’s side.

Ved brev af 11. november 2008 afviste Arbejdernes Landsbank klagerens krav med henvisning til, at A havde oplyst, at A på intet tidspunkt havde vejledt klageren om forsikringen i PFA, idet samtalerne havde omhandlet en forsikring hos PenSam Pension.

Klageren rettede henvendelse til advokat, som ved brev af 24. november 2008 stillede krav om betaling af 136.672 kr. svarende til manglende udbetaling af invalidepension i 16 måneder fra 1. marts 2007 til 1. juli 2008.

Ved brev af 1. december 2008 fastholdt Arbejdernes Landsbank afgørelsen.

Parternes påstande.

Klageren har den 28. januar 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Arbejdernes Landsbank tilpligtes at betale 136.672 kr.

Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at medarbejderen A rådgav omkring invaliditetsprocent og erstatning. Han og hans ægtefælle havde tre møder sammen med rådgiveren samt telefonsamtaler herudover.

Han blev aldrig rådgivet om eventuel dækning via erhvervsevnetabsforsikringen hos PFA, hvorfor skaden blev anmeldt for sent, hvilket medførte tabet på de 136.672 kr. Han gjorde A opmærksom på forsikringen i PFA.

A henviste på intet tidspunkt til, at han selv skulle undersøge forsikringen.

A rådgav forkert og meddelte, at han intet kunne foretage sig, før invaliditetsgraden var fastsat. Som følge heraf mistede han erhvervsevnetabserstatningen fra tre måneders dagen.

Det er usandfærdigt, at A ikke var bekendt med erhvervsevneforsikringen, og at han ikke skulle have gjort A opmærksom på forsikringen. A opfordrede ham til at se tiden an.

Banken indlod sig i at rådgive ham, hvilket bevirkede, at sagen blev skadet og trukket i unødvendigt langdrag.

Forsikringsselskabet har oplyst, at selskabet naturligvis gik ud fra, at banken kunne/skulle rådgive sine kunder ikke alene i forbindelse med tegning af forsikringen, men også om rettigheder i forbindelse med forsikringsbegivenhedens indtræden.

Arbejdernes Landsbank har anført, at man ikke kan genkende det af klageren beskrevne hændelsesforløb.

A havde ikke kendskab til, at klageren havde oprettet en PFA-forsikring, og klageren gjorde ikke opmærksom herpå.

I forbindelse med tegningen af forsikringen modtog klageren forsikringsbetingelserne, hvorefter anmeldelse af erhvervsevnetab skal ske på en særlig blanket, som rekvireres hos PFA.

Klageren har årligt modtaget oversigt over sine forsikringer tegnet via banken. Heraf fremgår det, at forsikringen er tegnet hos PFA. Klageren var derfor bekendt med, at forsikringsforholdet vedrørte ham og PFA, idet banken alene er formidler af forsikringen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at han i forbindelse med sin henvendelse til Arbejdernes Landsbank i januar 2007 gjorde medarbejderen A opmærksom på eksistensen af erhvervsevnetabsforsikringen i PFA, mens Arbejdernes Landsbank har bestridt dette og anført, at A ikke havde kendskab til, at klageren havde en sådan forsikring. Da en stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, afviser Ankenævnet sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:




Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.