Betydningen af renteangivelse i løsøreejerpantebrev.

Sagsnummer:519/1994
Dato:31-03-1995
Ankenævn:Niels Waage, Inge Frølich, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen, Søren Stagis
Klageemne:Rente - udlån
Ledetekst:Betydningen af renteangivelse i løsøreejerpantebrev.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 22. december 1987 underskrev klagerne et gældsbrev vedrørende et lån på 92.994 kr. ydet af et finansieringsselskab, som i april 1988 blev fusioneret med indklagede. Om afviklingen var anført:

"Løbetid 6 år = 72 mdr.

Den månedlige ydelse er med den nuværende rente kr. 1.891,- der forfalder hver den 1. i måneden, første gang den 01-02-88 ...

Rente:

Renten pr. år bagud er p.t. på 13,5%. Renten er variabel."

På gældsbrevets bagside var under almindelige betingelser anført:

"Rente- og provisionsbetingelser og terminer for betaling af disse og lignende ydelser og gebyrer fastsættes af [finansieringsselskabet], og ændringer heri kan foretages uden varsel."

I forbindelse med lånets ydelse etableredes et løsøreejerpantebrev på 86.450 kr., hvoraf fremgik, at "pantebrevet forrentes med diskonto plus 6,5% p.a. fra 21-12-87 at regne".

Ved skrivelse af 17. juli 1994 rettede klagerne henvendelse til indklagede og anmodede om refusion af fire afdrag på i alt 8.016 kr. under henvisning til, at lånets løbetid var på 72 mdr., men at der nu var betalt 76 månedlige ydelser. Klagerne henviste i denne forbindelse til, at renten var diskontoen plus 6,5%. Indklagede afviste klagernes krav.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at kvittere gældsbrevet og udlevere løsøreejerpantebrevet og, at tilbagebetale de sidste 4 ydelser på i alt 8.016 kr. samt at refundere for meget opkrævet rente.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at lånets løbetid var på 72 måneder. De har betalt 4 afdrag for meget, hvorfor indklagede bør refundere disse. Hertil kommer, at lånets rente var diskontoen plus 6,5%, men indklagede har opkrævet en rente forskellig herfra og bør derfor yde refusion. Da lånet blev etableret, gjorde de opmærksom på, at de ikke ønskede at optage et lån, hvor långiver kunne fastsætte renten efter forgodtbefindende; hertil oplystes, at dette ikke var tilfældet, idet renten var som angivet i pantebrevet.

Indklagede har anført, at rentebestemmelsen i løsøreejerpantebrevet er uden betydning for forrentningen af lånet, idet lånets rente fremgår af gældsbrevet. Hertil kommer, at renten ifølge gældsbrevets almindelige betingelser reguleres af indklagede. Det bestrides, at klagerne af indklagede skulle være blevet oplyst om, at rentebestemmelsen i løsøreejerpantebrevet havde betydning for størrelsen af de renter, som klagerne skulle betale i henhold til gældsbrevet.

Ankenævnets bemærkninger:

Da det fremgår af gældsbrevet, at renten var variabel, findes det at måtte have stået klagerne klart, at den fastsatte løbetid kunne forlænges eller forkortes i tilfælde af ændringer i rentefoden uden ændring af ydelsens størrelse. Den omstændighed, at løsørepantebrevet indeholder en bestemmelse om en rentefod på diskontoen + 6,5%, er uden betydning for klagernes forpligtelse til at betale renter i henhold til gældsbrevets bestemmelser. Klagerne har ikke godtgjort, at de havde fået anden underretning ved låneaftalens indgåelse.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.