Rådgivning vedrørende omkostninger i forbindelse med overførsel af rateopsparing til rateforsikring.

Sagsnummer:149/2005
Dato:15-09-2005
Ankenævn:John Mosegaard, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Forsikring - rådgivning
Ledetekst:Rådgivning vedrørende omkostninger i forbindelse med overførsel af rateopsparing til rateforsikring.
Indklagede:Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod indklagedes rådgivning om omkostningerne ved overførsel af en rateopsparing til en rateforsikring.

Sagens omstændigheder.

I et møde den 4. oktober 2002 hos indklagede drøftedes klagerens pensionsordning. Den 7. oktober 2002 fremsendte indklagede herefter et tilbud på en rateforsikring i et forsikringsselskab koncernforbundet med indklagede, således at klagerens rateopsparing hos indklagede overførtes til rateforsikringen. Tilbuddet indeholdt under forudsætninger for standardprognoser bl.a. oplysninger om omkostninger ved indskud på en rateforsikring, nemlig 5% af de første 37.600 kr. og 3,5% af de næste 462.400 kr. (1. januar 2002).

Den 21. oktober 2002 underskrev klageren herefter en begæring i overensstemmelse med tilbuddet af 7. oktober 2002 om overførsel af sin rateopsparing hos indklagede til en rateforsikring i forsikringsselskabet. Klageren modtog fra forsikringsselskabet oplysning om fortrydelsesret.

Værdien af klagerens rateopsparing var på ca. 180.000 kr.

Af en kontooversigt pr. 1. februar 2003 fremgår, at rateforsikringen var etableret med en indbetaling på 184.798 kr., hvor 7.114 kr. i perioden 1. november - 31. december 2002 var anvendt til administration. Indklagede har oplyst, at i de 7.114 kr. er indeholdt to månedlige administrationsgebyrer á 41 kr.

Ved skrivelse af 4. april 2005 rettede klageren via en tredjemand henvendelse til forsikringsselskabet og gjorde indsigelse mod beløbet anvendt til administration, som klageren fandt overskred, hvad der måtte anses for reelle administrationsomkostninger. Klageren anførte endvidere, at hun ikke ved indgåelsen af aftalen om overflytning var blevet orienteret om omkostningerne eller forelagt alternative løsninger.

Ved skrivelse af 13. april 2005 meddelte selskabet, at man ikke kunne imødekomme anmodningen om refusion af omkostninger. Selskabet henviste til, at klageren sammen med tilbuddet om tegning af rateforsikringen havde modtaget almindelige forsikringsbetingelser og forudsætninger for standardprognose, hvoraf omkostninger ved indskud og administration fremgik.

Parternes påstande.

Klageren har den 3. juni 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere administrationsomkostningerne.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun modtog betingelserne for etableringen af rateforsikringen.

Når man sidder i sin bank og skal underskrive papirer vedrørende bankforretning, gennemlæser man imidlertid ikke flere sider med betingelser inden underskrift. Når man har formuleret sine krav og forventninger over for banken, forventer man at få oplysninger om konsekvenserne vedrørende de påtænkte transaktioner. Sådanne oplysninger har hun ikke modtaget, hvilket må anses for fejl fra indklagedes side.

Hun er bekendt med, at der månedligt betales et administrationsbeløb på p.t. 48 kr., hvilket hun kan acceptere, men finder det uacceptabelt, at der blev fratrukket 7.114 kr. i perioden fra 1. november 2002 til udgangen af 2002.

Indklagede har anført, at klageren den 4. oktober 2002 var til møde i anledning af, at hun var utilfreds med de senere års afkast på sin ratepension, der var placeret i indklagedes pulje Korte Obligationer.

Indklagedes medarbejder præsenterede klageren for to muligheder, enten at skifte fra pulje til kontant indlån eller at flytte ordningen til et forsikringsselskab med kontorente.

Indklagede redegjorde for forskellen i afkast og omkostningsstruktur. Omkostningsmæssigt ville overførsel til et forsikringsselskab være forbundet med et indskudsgebyr og herefter et månedligt administrationstillæg, mens placering hos indklagede ville være uden gebyr. Medarbejderen redegjorde for beregning af gebyr med 5% af den overførte saldo op til 37.600 kr. og 3,5% af overskydende beløb.

Den 7. oktober 2002 fremsendte indklagede tilbuddet til klageren indeholdende oplysninger om bl.a. indskudsgebyr.

Den 21. oktober 2002 henvendte klageren sig, hvorefter tilbuddet blev gennemgået med klageren, som accepterede det.

Klageren modtog efterfølgende pensionsoversigt fra forsikringsselskabet, hvoraf vilkår og priser fremgik, ligesom klageren modtog orientering om sin fortrydelsesret.

Indklagede har ikke pådraget sig et rådgivningsansvar over for klageren, da gebyret blev oplyst i forbindelse med forsikringens etablering. Klageren havde lejlighed til at gøre sig bekendt med gebyret forud for perioden op til underskriften og i den efterfølgende fortrydelsesretsperiode på 14 dage.

Subsidiært gøres det gældende, at klageren som følge af passivitet har fortabt retten til at gøre et rådgivningsansvar gældende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren i forbindelse med sin beslutning om overførsel af rateopsparingen fra indklagede til en rateforsikring modtog orientering om, at der af indskuddet skulle betales et omkostningsbeløb beregnet som 5% af de første 37.600 kr. og 3,5% af det øvrige beløb. Herved bemærkes, at disse oplysninger fremgår af selskabets tilbud, som blev fremsendt til klageren, der herefter havde lejlighed til at gøre sig bekendt med vilkårene, forinden hun henvendte sig til indklagede og endelig besluttede sig for at flytte rateopsparingen til en rateforsikring.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.