Spørgsmål om akkordaftale var indgået og om betalinger fra konto tilhørende interessentskab var sket med frigørende virkning for banken. Erhvervsforhold.

Sagsnummer:491/2012
Dato:28-08-2013
Ankenævn:Vibeke Rønne, Christian Bremer, Hans Daugaard, Troels Hauer Holmberg og Karin Sønderbæk
Klageemne:Udlån - indfrielse
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Indlån - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål om akkordaftale var indgået og om betalinger fra konto tilhørende interessentskab var sket med frigørende virkning for banken. Erhvervsforhold.
Indklagede:FS Finans IV (Fjordbank Mors af 2011)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om klageren og Fjordbank Mors af 2011 indgik en akkordaftale vedrørende klagerens private og erhvervsmæssige gæld og om banken uretmæssigt igennem en årrække tillod overførsler fra et interessentskabs konto til en medinteressents engagement. Spørgsmål om afvisning af sagen som erhvervsmæssig.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er uddannet revisor, var kunde i Morsø Sparekasse og ejede og drev i perioden 1999 til 2007 en landbrugsejendom.

I 2002 købte han sammen med sin ægtefælle en ny landbrugsejendom, L.

Den 22. december 2004 overdrog parret halvdelen af L til klagerens bror, B, for ca. 11 mio. kr. I forlængelse heraf etablerede parterne et interessentskab, L I/S, der skulle varetage driften af landbrugsejendommen, hvor B skulle arbejde på fuld tid. I den tilhørende interessentskabskontrakt fremgår, at enhver interessent kan foretage dispositioner på vegne af interessentskabet, der vedrører den daglige drift og at interessenterne over for tredjemand hæfter solidarisk for interessentskabets forpligtelser.

Købesummen for B’s halvpart blev berigtiget ved, at B overtog nogle gældsforpligtelser og betalte 1,9 mio. kr. kontant. Kontantbetalingen blev tilvejebragt ved optagelse af et lån på 2,2 mio. kr. i Morsø Sparekasse. I første omgang blev lånet optaget af interessentskabet, men den 21. september 2007 underskrev B et gældsbrev med en hovedstol på 2,2 mio. kr., hvorved lånet optaget af interessentskabet blev indfriet.

Den 29. september 2010 underskrev klageren en kassekreditkontrakt (konto nummer -940) med sparekassen med en trækningsret på 5 mio. kr. Til sikkerhed for kreditten pantsatte klageren et værdipapirdepot i sparekassen.

I slutningen af 2010 fusionerede Morsø Sparekasse med Morsø Bank. Det fortsættende pengeinstitut, Fjordbank Mors, blev overtaget af Finansiel Stabilitet i 2011 og klagerens og interessentskabets engagement blev videreført i pengeinstituttet Fjordbank Mors af 2011.

I henhold til § 16 h, stk. 1, i lov om finansiel stabilitet indrykkede Fjordbank Mors af 2011 et præklusivt proklama, hvoraf fremgår:

"… Overtagelsen har virkning fra og med den 24. juni 2011.

I henhold til § 16 h i lov om finansiel stabilitet, anmodes enhver, som har en fordring eller andet krav mod Fjordbank Mors A/S at anmelde deres krav til Fjordbank Mors af 2011 A/S, hvis kravet ikke tidligere har været rejst mod Fjordbank Mors A/S, eller er blevet afvist af Fjordbank Mors A/S.

Krav skal anmeldes inden 3 måneder efter bekendtgørelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system den 27. juni 2011, d.v.s. inden den 27. september 2011. Anmeldelse med fornøden dokumentation og med eventuelle renter opgjort til og med den 23. juni 2011 skal sendes til …

Såfremt ovennævnte krav ikke anmeldes inden udløbet af ovennævnte frist, bortfalder retten til at få hel eller delvis dækning af kravet hos Fjordbank Mors af 2011 A/S, jf. lov om finansiel stabilitet § 16 h, stk. 3.

…"

I begyndelsen af 2012 ønskede klageren at skifte pengeinstitut og rettede henvendelse til banken. I forlængelse af parternes drøftelser, modtog klageren den 24. januar 2012 et forslag fra banken om afvikling af klagerens og interessentskabets engagement. Af forslaget fremgår:

"Engagement [L I/S]

Kassekredit 9600000

Lån 3800000
Lån 1350000

Engagement [L I/S] 14750000

Indbetaling -4500000
Optagelse af lån i [bynavn] -8000000
Ovf til [pengeinstitut] -2250000

Balance 0

Engagement [klageren]

Privat engagement efter salg af værdipapir -2750000

Til indfrielse – finansiering i [pengeinstitut] -5000000

Restværdi af depoter afrundet 5000000

Manglende finansiering 0"

Klageren har oplyst, at han den 9. februar 2012 talte i telefon med banken og fik oplyst, at interessentskabets samlede engagement udgjorde 14.835.000 og at kursværdien af klagerens værdipapirer i sikkerhedsdepotet udgjorde 2.365.000 kr. efter indfrielse af klagerens private lån. I forlængelse af telefonsamtalen sendte han en mail til banken, hvor han foreslog følgende afvikling:

"Salg af værdipapirer i sikkerhedsdepot (efter privat lån er indfriet) ca 2.365
Pengeinstitutankenævnssagen [sag som klageren havde vundet]
1.000
Overførsel/indbetaling 9.500
12.865

Overførsel til lån til [B] (maskiner) 1.600

I alt 14.835

Eventuelt restbeløb afskrives

I håb om en positiv dialog om sagen, ser jeg frem til at høre fra jer."

Samme dag skrev banken følgende:

"Jeg har drøftet sagen med kreditkomiteen og vi finder følgende, som en passende løsning.

Engagementet med [L I/S] og dit private engagement indfries fuldt ud, idet vi er af den opfattelse af det vil være muligt, at få maskine købet finansieret i et andet pengeinstitut med dig som kautionist.

Beløbet vedrørende klagesagen holdes uden for denne sag, idet der henvises til skrivelse af 6. februar 2012.

For så vidt angår den resterende del af gælden vedrørende [B], vil vi se positiv på muligheden for etablering af en aftale om indefrysning af restgælden….

Må vi høre nærmere."

Dagen efter skrev banken følgende til klageren:

"I henhold til behagelig telefonsamtale, bekræfter vi herved, at vi er indstillet på dit oprindelige forslag.

Der etableres maskinlån til [B] på t.kr. 1.600….

Klagesagen afregnes til dig, herefter kan du så anvende beløbet til indfrielse af dit engagement med os.

Vi imødeser din accept af ovenstående."

Den 20. februar 2012 skrev banken følgende til klageren:

"I henhold til telefonsamtale dags dato, bekræfter vi, at vi vil indstille dit forslag til bevilling.

1)Engagementet med [L I/S] indfries.
af engagementet overføres t.kr. 1.600 til ny kredit med [B] som debitor og dig som kautionist….

2)Dit engagement indfries fuldt ud.

3)[B]’s engagement indefryses med mulighed for en fremtidig akkordering på 25%.

Vi afventer nærmere."

På et ikke oplyst tidspunkt i april 2012 skrev klageren, at han med henvisning til mailkorrespondancen med banken den 9. og 10. februar 2012 senest den 12. april 2012 ville overføre 9,5 mio. kr. til fuld og endelig afregning af mellemværendet med klageren og interessentskabet, og anførte videre: "Dette efter i har overført kr. 1.600.000 til et lån til [B], og efter i har solgt og eller overtaget værdipapirerne i mit sikkerhedsdepot. Dog indfries mit private lån (ca. kr. 1.600.000) forlods…."

Ved e-mail af 12. april 2012 oplyste klageren at han ville overføre 9,5 mio. kr. til banken, "Selvfølgelig under de nævnte forudsætninger". Herudover ville han overføre 109.230,94 kr. til dækning af et yderligere nettotræk på interessentskabets konto.

Henholdsvis den 16. og den 17. april 2012 blev der overført 5.109.230,94 kr. og 4.500.000 kr. til klagerens kassekredit (-940) i banken.

Ved e-mail af 18. april 2012 bekræftede banken, at den havde modtaget de nævnte beløb, men at beløbene imidlertid ikke dækkede bankens tilgodehavende. Banken anførte videre:

"Efter etablering af en kredit til [B] til delvis dækning af engagementet med [L I/S], vil der fortsat være et tilgodehavende i bankens favør på (afrundet) t.kr. 470.

Vi imødeser venligst tilladelse til fordeling af fremsendte beløb, ligesom vi anmoder om dit tilsagn om salg af effekter i sikkerhedsdepot.

Vi imødeser din henvendelse, så vi snarest kan få sagen endelig afsluttet."

Den 23. april 2012 indgik der et beløb på klagerens kassekredit (-940) på i alt ca. 4,8 mio. kr. fra salg af værdipapirer.

Den 1. juni 2012 blev der afholdt et møde hos klagerens advokat med deltagelse af banken og klageren. Parterne nåede ikke til enighed om, hvorvidt der var indgået en akkordaftale. Samme dag blev der fra klagerens kassekredit (-940) overført 12.986.343,63 kr. til L I/S’ engagement. Banken har oplyst, at det nævnte beløb er bogført med valørdato den 17. april 2012.

Klageren har anført, at der i perioden 2005 – 2012 uberettiget er blevet overført i alt 1.068.880,55 kr. fra L I/S’ kredit til B’s private engagement i banken. I perioden efter den 10. april 2012 er der indgået ca. 200.000 kr. på L I/S’ konto for svineleverancer, hvorfra der er afholdt omkostninger for ca. 93.000 kr., hvorfor banken uberettiget tilbageholder ca. 107.000 kr.

Klageren har videre anført, at banken uden hans tilladelse har overført beløb på henholdsvis 69.145 kr., 65.574 kr., 35.507 kr. og 3.610 kr. fra hans indlånskonto til hans kassekredit (-940) til dækning af rentetilskrivninger den 30. september 2011 og følgende kvartaler desuagtet, at kreditrammen ikke var udnyttet.

Endelig har klageren anført, at han har lidt et rentetab ved, at banken uberettiget nægtede ham at flytte sin kassekredit (-940) til en anden bank i august 2011 og at L I/S har lidt et tab ved, at banken uberettiget løbende har forhøjet renten på engagementet.

Banken har anført, at den pr. 25. februar 2013 har et krav mod klageren på i alt 815.478,18 kr., som består af restgælden på L I/S’ kassekredit.

Parternes påstande

Den 11. oktober 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at FS Finans IV (Fjordbank Mors af 2011) skal betale:

-106.806 kr. i manglende nettoprovenu fra svineleverancer,

-1.068.880 kr. der uberettiget er overført fra L I/S til B, og

-174.632 kr. der uberettiget er overført fra klagerens indlånskonto til hans kassekredit (-940)

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at banken skal betale i alt 315.000 kr., der skyldes rentetab ved manglende indfrielse af kassekredit (-940) og for høje renter tilskrevet interessentskabets engagement.

FS Finans IV (Fjordbank Mors af 2011) har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sagens hovedspørgsmål handler om hans private kundeforhold samt om indfrielse af en personlig kautionsforpligtelse for et erhvervslån. Klagen bør derfor ikke afvises.

Der er indgået en akkordaftale med det indhold, der fremgår af hans e-mail af 9. februar 2012, jf. bankens e-mail af 10. februar 2012. Det fremgår videre af, at banken i sin e-mail af 20. februar 2012 bekræftede, at man ville indstille hans forslag til bevilling og at begge parter efterfølgende agerede i overensstemmelse med den indgåede aftale. Der er således sket salg af værdipapirer til nedbringelse af lånet med det forudsatte provenu, ligesom han har indbetalt 9,5 mio. kr. Endelig er der oprettet et lån til B på 1,6 mio. kr. som forudsat i aftalen.

Efter indgåelsen af akkordaftalen var det bankens ansvar at iværksætte det videre fornødne med hensyn til salg af værdipapirer og indfrielse af konti. At disse ekspeditioner først blev afsluttet i april måned 2012 beror udelukkende på bankens forhold. I akkordaftalen var de aktuelle kursværdier for hans værdipapirer anvendt. Efterfølgende kursændringer er ham uvedkommende.

Det præklusive proklama har ikke betydning for akkordaftalen, da den blev indgået efter proklamafristens udløb.

Banken var bekendt med indholdet af interessentskabskontrakten, hvor det fremgik, at interessenterne tegnede interessentskabet i fællesskab. Overførsel af midler fra interessentskabets konti til nedbringelse af den ene interessents private engagement kan ikke henføres til "daglig drift". Han har ikke været bekendt med overførslerne. Det påhviler banken at bevise, at begge interessenter har givet samtykke til overførslerne. Selvom den gæld, der blev nedbragt ved overførslerne oprindeligt stod i interessentskabets navn, har den hele tiden vedrørt B’s erhvervelse af sin halvpart.

Kravet som følge af de uberettigede overførsler fremsættes til modregning, hvorfor udløbet af proklamafristen ikke har betydning.

De uberettigede overførsler fra hans indlånskonto til dækning af renter tilskrevet hans kredit (-940) har haft den betydning, at den negative saldo på kreditten pr. 9. februar 2012 var lavere, end den ellers ville have været. Det har medført et tab for ham, idet en større del af det beløb, han indbetalte i forbindelse med akkordaftalen, gik til nedbringelse af interessentskabets engagement frem for hans private engagement.

Det rentetab, der er gjort gældende i den subsidiære påstand skyldes, at banken nægtede at lade klageren indfri sin private kassekredit på knap 5 mio. kr. i august måned 2011. Banken har desuden uberettiget løbende forhøjet renterne på interessentskabets gæld, hvilket ikke har haft saglig begrundelse i bankens sikkerhedsmæssige stilling.

Bankens modkrav er opstået som følge af kurstab ved forsinket salg af værdipapirer samt uberettigede rentetilskrivninger. I april 2012 indbetalte han knap 13 mio. kr. til banken. Beløbet blev imidlertid først anvendt til nedbringelse af gælden den 1. juni 2012.

FS Finans IV (Fjordbank Mors af 2011) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerens krav vedrører et erhvervskundeforhold.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede gjort gældende, der ikke ved e-mail af 10. februar 2012 er indgået en bindende akkordaftale. Der er tale om uoverensstemmende accept.

Klagerens tilbud blev fremsendt den 9. februar og banken afslog forslaget samme dag. I bankens e-mail af 10. februar 2012 fremsættes et nyt tilbud til klageren, som klageren blev anmodet om at acceptere. Klagerens accept heraf ses ikke at være modtaget. Der er ikke indgået en endelig aftale om akkord. Som følge heraf, er eventuelle indbetalinger på klagerens konto, herunder indbetalinger fra svineleverancer, anvendt til nedbringelse af klagerens engagement.

Sidst i januar 2012 blev det telefonisk aftalt, at tre typer værdipapirer skulle sælges. Ved e-mail af 18. april 2012 bad banken om klagerens accept af, at de resterende værdipapirer blev solgt. Klageren godkendte et salg senere samme dag. Der er ikke på nogen andre tidspunkter indgået aftale om salg af klagerens værdipapirer. Banken har således ikke forsinket salget af værdipapirerne eller på anden vis handlet ansvarspådragende.

Krav baseret på de omtvistede overførsler fra L I/S i perioden indtil bankens konkurs den 27. juni 2011 er bortfaldet, jf. det præklusive proklama. Dette uanset om klageren har været bekendt med sit påståede krav. I øvrigt er overførslerne i perioden marts 2005 til oktober 2007 sket mellem to konti, der begge tilhørte interessentskabet.

For så vidt angår overførslerne i perioden efter konkursen, har banken ikke handlet ansvarspådragende. Overførslerne er foretaget af B, der som interessent har haft legitimation til at binde interessentskabet. Der er ikke tale om åbenbart usædvanlige dispositioner. Klageren har udvist egen skyld ved ikke at have kontrolleret interessentskabets bogføring eller have taget kontakt til banken med henblik på at begrænse B’s legitimation til at handle på vegne af interessentskabet.

Klagerens kassekredit (-940) var trukket med det maksimale beløb, hvorfor rentebetalinger ikke kunne foretages inden for kreditrammen. Overførslerne fra klagerens indlånskonto var derfor nødvendige. I øvrigt har klageren ikke lidt et tab, da han hæfter for interessentskabets gæld.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren ejede via et interessentskab sammen med sin bror en landsbrugsejendom. Interessentskabet var kunde i Morsø Sparekasse, senere Fjordbank Mors og endelig Fjordbank Mors af 2011.

Ankenævnet finder, at den del af klagen, der vedrører afviklingen af interessentskabets gæld, herunder den manglende godskrivning af provenu fra svineleverancer, klagerens påstand om uberettigede overførsler fra interessentskabets konto samt klagerens subsidiære påstand om tilbageførsel af rentetilskrivninger, vedrører et erhvervsmæssigt kundeforhold, der ikke kan sidestilles med et privat kundeforhold. Ankenævnet afviser derfor den del af klagen, jf. vedtægterne § 2, stk. 2 og 3.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der ved parternes e-mail korrespondance den 9. og 10. februar 2012 blev indgået en aftale, der indebar en akkordering af klagerens private gæld. Klageren har herefter ikke lidt noget tab ved, at beløb fra klagerens indlånskonto blev overført til klagerens kassekredit i forbindelse med rentetilskrivninger på kreditten. Ankenævnet finder det videre ikke godtgjort, at der blev indgået en aftale, der medførte en forpligtelse for banken til umiddelbart at sørge for salg af klagerens værdipapirer

For så vidt angår klagerens subsidiære påstand om rentetab vedrørende den private kassekredit, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at banken i 2011 uberettiget nægtede klageren at indfri kreditten, hvorved han fortsatte med at betale en højere rentesats, end den han var stillet i udsigt i et andet pengeinstitut.

Klageren får ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle de dele af klagen, der vedrører interessentskabets forhold. Klageren får ikke i øvrigt medhold i klagen.