Krav om erstatning begrundet i indsigelse om, at hævninger på konto skete i strid med aftalt rådighedsbegrænsning.

Sagsnummer:178/2019
Dato:07-11-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, Mikkel Prehn, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen, Poul Erik Jensen
Klageemne:Indlån - rådighedsbegrænsning
Ledetekst:Krav om erstatning begrundet i indsigelse om, at hævninger på konto skete i strid med aftalt rådighedsbegrænsning.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klager medhold.

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning begrundet i indsigelse om, at hævninger på konto skete i strid med aftalt rådighedsbegrænsning.

Sagens omstændigheder

Ved aftale af 8. april 2014 oprettede klagerens farmor en gavekonto til klageren i Danske Bank. Indeståendet var båndlagt, indtil klageren fyldte 21 år. Ifølge aftalen kunne opretter forkorte båndlæggelsesperioden, dog kun til den dag klageren fyldte 18 år. Ved tillæg til aftalen af 5. oktober 2015 blev båndlæggelsesperioden forkortet til den 5. februar 2019, hvor klageren fyldte 18 år.

Den 4. februar 2019 henvendte klageren og hans mor sig i en filial af banken vedrørende kontoen, hvor de talte med en medarbejder i banken, M. Banken har fremlagt en anmodning underskrevet af klageren den 4. februar 2019, hvori det var anført:

”UDBETALING AF DANSKE GAVE KONTO …

Jeg [klageren] er indforstået med, at min Danske Gave konto udløber d. 05.02.2019.

Jeg bekræfter ved min underskrift, at pengene skal fordeles på følgende måde:

  • 25.000,00 kr. overføres til min konto i [pengeinstituttet P]
  • 63.000,00 kr. overføres til min [mors konto i P]
  • 96.564,00 kr. ønskes overført til en ”spærret” konto i Danske Bank.”

Klageren har anført, at han anmodede M om at indsætte en spærring på kontoen, så han kun kunne hæve med sin mors skriftlige samtykke, og at M lovede at indsætte en sådan spærring den 5. februar 2019.

Banken har oplyst, at det fremgik af bankens kommentarsystem af 5. februar 2019, at klageren sammen med sin mor henvendte sig i banken den 4. februar 2019 med anmodning om foretagelse af de to overførsler til P, men at klagerens anmodning om spærring af de 96.564 kr. ikke fremgik af bankens kommentarsystem. Banken har endvidere oplyst, at M ikke længere er ansat i banken, og at banken ikke er klar over, hvilken rådgivning klageren modtog i forbindelse med sin henvendelse den 4. februar 2019.

Den 5. februar 2019 overførte M de to beløb til P. Der blev ikke påført en spærring på gavekontoen.

Den 6. og 7. marts 2019 indbetalte klageren i alt 25.120 kr. til kontoen.  Den 6. og 7. februar og i perioden fra den 6. til den 14. marts 2019 hævede klageren flere gange fra kontoen. Pr. den 14. marts 2019 var kontoens indestående opbrugt. Klageren har oplyst, at han lider af ludomani, og at han i peroden efter den 5. februar hævede ca. 68.000 kr. fra kontoen til online spil.

Parternes påstande

Den 22. april 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale 34.000 kr. til ham.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han og hans mor henvendte sig personligt i banken for at få sat en spærring på kontoen, så han kun kunne hæve, hvis hans mor også skrev under. De henvendte sig den 4. februar 2019, dagen inden hans 18 års fødselsdag, hvilket var den sidste dag for at spærre pengene. Årsagen til anmodningen om spærring var, at han lider af ludomani. Han forklarede dette til M. Han skrev under på alle dokumenter. Hans mor fremviste dokumenter, så hun også blev registreret på sagen. Banken tog en kopi af hans mors kørekort for at kunne lave den spærrede konto. Banken har ikke fremlagt denne kopi, som burde være i bankens kommentarsystem. M gjorde således i deres øjne alt det ”rigtige” for at lave en konto med spærring efter hans ønske.

Han og hans mor fik at vide, at pengene var sikret, da hans mor også skulle skrive under på en eventuel udbetaling af penge. M oplyste, at han ville få sat spærringen på den næste dag og overføre de i alt 85.000 kr. til P. De regnede derfor med, at alt var godt.

Han fik det psykisk dårligt en måneds tid efter og begyndte at spille igen. Desværre kunne han trække penge fra sin spærrede konto. Det ene online spil tog det andet. Han nåede at spille 68.000 kr. op inden for ca. en uge, inden han gik til bekendelse over for sin mor. De fik sammen sikret de sidste 30.000 kr. Hans mor tog kontakt til banken, som oplyste, at den kunne se, at han havde ønsket en spærring, men at det aldrig var sket, og at en spærring ikke er mulig, da han ikke er umyndiggjort. Banken gav ikke denne oplysning den 4. februar 2019, men lovede at spærre kontoen. Banken burde som minimum have kontaktet ham og hans mor den 5. februar 2019 og have oplyst, at det "solgte" produkt ikke fandtes. De modtog intet fra banken, som kunne give anledning til mistanke om, at spærringen ikke var en realitet. I modsat fald ville han have flyttet pengene til sin mors konto, og alt havde set anderledes ud.

Han føler sig ført bag lyset. Pengene skulle være en udbetaling til en lejlighed. Han erkender, at han har handlet tåbeligt i forhold til spil, men netop fordi han har sygdommen ludomani, handlede han forsvarligt inden sin fødselsdag og gjorde, hvad han troede, der skulle til for at passe på sine penge sammen med sin mor.

Det kan ikke komme ham til last, at M ikke er ansat i banken længere.

Han kender ikke til selvbåndlæggelse i forhold til dansk ret.

Han kan se af bankens bilag, at hans forbrug på spil var højere end først antaget –115.000 kr. med få gevinster i spilleperioden, så kravet på 34.000 kr. i erstatning er yderst rimeligt.

Danske Bank har anført, at båndlæggelsesperioden udløb den 5. februar 2019, hvorefter klageren havde fri dispositionsret over kontoen. Klageren henvendte sig den 4. februar 2019 og anmodede om at få foretaget en række dispositioner over kontoen efter dens frigivelse. Af den i sagen fremlagte anmodning fra klageren fremgik, at i alt 88.000 kr. skulle overføres til klagerens og hans mors konti i P, og at de resterende 96.564 kr. skulle overføres til en ”spærret” konto i banken.

Klagerens anmodning om de to overførsler på i alt 88.000 kr. til P fremgik af bankens kommentarsystem. Klagerens anmodning om overførsel af de 96.564 kr. til en ”spærret” konto fremgik ikke af bankens kommentarsystem. M er ikke længere ansat i banken, og banken er således ikke klar over, hvilken rådgivning klageren modtog i forbindelse med sin henvendelse, og om M rådgav klageren om den ønskede ”spærring”. Banken kan derfor hverken be- eller afkræfte, om banken indvilligede i at overføre de 96.564 kr. til en ”spærret” konto. Af klageskemaet fremgik, at klageren henvendte sig hos banken for at ”få sat en spærring på, så jeg kun kunne hæve hvis min mor også skrev under”. Banken er ikke i besiddelse af oplysninger om, at klageren bad banken oprette spærringen således, at han kun kunne hæve med sin mors samtykke. Det er således ikke muligt at bekræfte dialogen mellem klageren og banken som beskrevet af klageren.

Klagerens ønske om en spærring, således at han ikke ville kunne råde over midlerne, ville have udgjort en selvbåndlæggelse, der ikke er mulig i dansk ret. Det fremgår således af Ankenævnets afgørelser nr. 901/2009 og 67/2013, at det ikke var muligt at afskære klagerne fra at råde over egne midler. Hverken banken eller klageren var dermed berettiget til med bindende virkning for klageren at afskære ham muligheden for at råde over sine midler ved at markere kontoen som ”spærret”. Klageren var myndig fra den 5. februar 2019 og kunne derfor til enhver tid selv have ophævet en eventuel spærring af kontoen, hvorfor spærringen uanset om den var oprettet eller ej, ikke kunne have forhindret klageren i at foretage betalingerne. Banken ville til enhver tid have været forpligtet til at lade klageren disponere over indeståendet på kontoen.

Der er derfor ikke årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den manglende spærring og det tab, som klageren gør gældende at have lidt.

Klageren blev skuffet i sin forventning om, at en eventuel klausulering af kontoen i overensstemmelse med hans ønske ville have kunnet forhindre ham i at hæve indeståendet. Klageren har ikke lidt et tab, der efter almindelige erstatningsregler kan begrunde hans krav mod banken, jf. Højesterets dom refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1996 side 200 (U1996.200/2H).

Klageren disponerede selv over kontoens indestående og brugte 68.000 kr. til on line spil.

Klageren har således ikke lidt et erstatningsberettiget tab.

Klageren har i øvrigt ikke dokumenteret at have lidt et tab, men har angivet et skønsmæssigt fastsat beløb på 34.000 kr.

Dansk rets almindelige betingelser for erstatningsansvar er således ikke opfyldt.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren havde en gavekonto i Danske Bank. Kontoen var båndlagt indtil den 5. februar 2019, hvor klageren fyldte 18 år.

Den 4. februar 2019 henvendte klageren og hans mor sig i en filial af banken, hvor de talte med en medarbejder i banken, M, vedrørende dispositioner over kontoen. Banken har fremlagt en anmodning vedrørende gavekontoen underskrevet af klageren den 4. februar 2019, hvorefter to beløb på 25.000 kr. og 63.000 kr. skulle overføres til henholdsvis klagerens konto i et andet pengeinstitut, P, og hans mors konto i P, og hvorefter klageren ønskede 96.564 kr. overført til en ”spærret” konto i Danske Bank.

Klageren har anført, at han anmodede M om at indsætte en spærring på kontoen, så han kun kunne hæve med sin mors skriftlige samtykke, og at M lovede at indsætte en sådan spærring den 5. februar 2019.  Han kunne sammen med sin mor indgå en gyldig aftale om selvbåndlæggelse, hvorved klagerens rådighed over gavekontoen blev begrænset. Banken har oplyst, at M ikke længere er ansat i banken, at klagerens anmodning vedrørende de 96.564 kr. ikke fremgik af bankens kommentarsystem, og at banken ikke er klar over, hvilken rådgivning klageren modtog i forbindelse med sin henvendelse den 4. februar 2019.

Danske Bank har ikke sikret sig bevis for den rådgivning, som blev ydet i anledning af klagerens ønske om en spærret konto, jf. hans anmodning af 4. februar 2019.

Ankenævnet lægger herefter til grund, at Danske Bank accepterede at notere rådighedsbegrænsning på kontoen, således at klageren kun kunne disponere over kontoen med sin mors samtykke, og således at rådighedsbegrænsningen kun kunne ophæves med hendes samtykke.

Ankenævnet finder herefter, at Danske Bank ikke er frigjort ved de udbetalinger til klager, der skete i strid med den ønskede rådighedsbegrænsning. Da det endvidere må lægges til grund, at de udbetalte beløb ikke er kommet klageren til gode, finder Ankenævnet, at banken i overensstemmelse med klagerens påstand skal betale 34.000 kr. til klageren, med tillæg af sædvanlig procesrente fra indgivelse af klagen 22. april 2019 til betaling sker.

Ankenævnets afgørelse

Danske Bank skal inden 30 dage betale 34.000 kr. til klageren som ovenfor anført. Klageren får klagegebyret tilbage.