Indsigelse mod spærring af kort og konto begrundet i manglende oplysninger og dokumentation i henhold til hvidvask-loven

Sagsnummer:16/2021
Dato:01-10-2021
Ankenævn: Vibeke Rønne, Bjarke Svejstrup, Kristian Ingemann Petersen, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler.
Klageemne:Konto - øvrige spørgsmål
Indlån - opsigelse
Ledetekst:Indsigelse mod spærring af kort og konto begrundet i manglende oplysninger og dokumentation i henhold til hvidvask-loven
Indklagede:Merkur Andelskasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod spærring af kort og konto begrundet i manglende oplysninger og dokumentation i henhold til hvidvaskloven. Krav om erstatning.

Sagens omstændigheder

Klageren blev kunde i Merkur Andelskasse i 2013. Andelskassen har oplyst, at klageren gennem kundeforholdet har boet i forskellige lande, såvel som i Danmark, og at klageren har konti i mindst to andre banker foruden andelskassen.

I mailkorrespondance i perioden fra den 28. juli 2020 til den 18. november 2020 anmodede andelskassen klageren om at besvare en række spørgsmål i forbindelse med, at klageren ønskede en konto med tilhørende kort i andelskassen.

Den 28. juli 2020 anførte andelskassen vedrørende klagerens anmodning om at blive kunde i andelskassen, at andelskassen ikke vil oprette konti, før den har fået dokumentation for hans adresse.

Den 28. juli 2020 svarede klageren, at han var i gang med at sælge en lejlighed i Portugal, som forklarede den store overførsel fra udlandet, at adressen på hans årsopgørelse fra SKAT var den samme som der står i CPR og på borger.dk, og at adressen på de andre dokumenter, andelskassen havde bedt ham om, ikke var opdateret endnu.

Den 31. juli 2020 anmodede andelskassen om at modtage en salgsaftale for salget af klagerens lejlighed på dansk eller engelsk, dokumentation fra borger.dk. og en kontooversigt, over den konto hvor pengene fra salget af lejligheden kom fra.

Den 3. august 2020 og 12. august 2020 meddelte andelskassen, at adressen fra borger.dk ikke var i overensstemmelse med det, han havde indsendt.

Den 12. august 2020 fremsendte klageren et printscreen fra cpr. registeret til andelskassen.

Den 17. august 2020 bekræftede andelskassen, at klagerens dokumentation vedrørende hans formues oprindelse var i orden. Andelskassen anmodede også om dokumentation om hans italienske skatte nr., Codice Fiscale samt printscreens af de udenlandske konti, hvor han havde sendt pengene fra.

Den 19. august 2020 fremsendte klager sin Codice Fiscale, og meddelte at han på det tidspunkt ingen planer havde om at flytte tilbage til Danmark.

På et ikke oplyst tidspunkt flyttede klageren til Danmark.

Andelskassen har oplyst, at den modtog besked via sin robotovervågning den 17. november 2020 om, der var modtaget et større beløb fra udlandet på klagerens konto, samt at et tilsvarende beløb blev overført væk fra kontoen hurtigt derefter.

Den 17. november 2020 meddelte andelskassen klageren, at andelskassens kunder løbende skal opdatere deres legitimation, angive formål og udfylde et forventet forretningsomfang. Andelskassen henviste til andelskassens forpligtelser i henhold til lov om forebyggelse af hvidvask og terrorisme, og bad klageren om at indsende kontooversigter fra de pengeinstitutter, som han var kunde i, både i og udenfor Danmark, årsopgørelser fra de lande, hvor han var skattepligtig, en kopi af hans pas og sygesikringskort og en ny egen erklæring med de korrekte skatteoplysninger. Klageren fik frist for indlevering af dokumentation den 1. december 2020.

Den 22. november 2020 skrev klageren til andelskassen, at han ingen årsopgørelser havde fra andre lande end Danmark, fordi han ikke have været skattepligtig andre steder, da han blev betragtet som grænsegænger og betalte skat i Danmark. Klageren oplyste, at han ville sende en kopi af sit sygesikringskort, når han havde modtaget det efter den 1. december 2020, og spurgte hvilke kontooversigter andelskassen havde brug for.

Den 1. december 2020 blev klagerens konto og kort spærret, da klageren ikke havde indleveret den krævede dokumentation.

Den 2. december 2020 klagede klageren over spærring af sin konto og sit kort og vedlagde dokumentation for sin konto i Portugal.

Den 3. december 2020 fremsendte klageren kopi af sit sundhedskort til andelskassen og en vejledning fra de portugisiske skattemyndigheder om årsopgørelse, hvor det blev forklaret, hvorfor klageren havde dispensation fra at indberette indkomst, og ikke havde en årsopgørelse fra Portugal.

Den 4. december 2020 takkede andelskassen for det indsendte og åbnede klagerens kort.

Den 12. januar 2021, efter at klageren havde haft en telefonsamtale med afdelingschefen i andelskassen, blev klagerens netbank åbnet.

Parternes påstande

Den 12. januar 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Merkur Andelskasse skal genåbne hans konto, betale renter for hans indestående på kontoen, som andelskassen havde spærret i perioden 4. december 2020 til 12. januar 2021, refundere kontogebyrer for perioden, hvor han ikke kunne bruge sit bankprodukt, samt refundere eventuelt opkrævede negative renter. Han ønsker indsigt i, om andelskassen har optrådt korrekt i forhold til behandlingen af hans indsendte dokumenter fra udlandet.

Merkur Andelskasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at andelskassen spærrede hans konto og kort med kort varsel på to uger, efter at han blev bedt om at fremskaffe nogle dokumenter.

Andelskassens krævede dokumentation, som ikke kunne findes eller som var umuligt at skaffe, som for eksempel kopi af sygesikringskort, som han ikke kunne aflevere, fordi han lige var flyttet tilbage til Danmark og afventede et nyt sundhedskort. Andelskassen krævede desuden en årsopgørelse fra Portugal, mens han var indkomstskattepligtig i Danmark og derfor ikke havde indberettet indkomst i Portugal.

Han undersøgte proaktivt, hvilke dokumentation andelskassen havde behov for at godtgøre oprindelsen af pengene. Andelskassen sagde i første omgang, at de havde brug for en kopi af salgsaftalen. Efterfølgende meddelte andelskassen, at den skulle bruge en kontooversigt over den udenlandske konto, hvis pengene ikke gik direkte ind på hans konto i andelskassen.

Andelskassens krav om dokumentation for den originale oprindelse af hans formue var urimelig. Andelskassen fik et par dage senere en kopi af en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen, der dokumenterede oprindelsen af hans formue. Andelskassen meddelte, at det var en fin dokumentation.

Den 17. september 2020 sendte han på eget initiativ dokumentation for pengeoverførslen til andelskassen samt kopi af salgsaftalen for lejligheden. Han havde således sendt dokumentationen vedrørende boligsalget i udlandet måneder forinden andelskassen spærrede hans kort og konto.

Andelskassen havde ikke bedt om mere dokumentation i forhold til hans lejlighedssalg og oprindelsen af hans penge, og derfor betragtede han sagen som afsluttet.

Det må anses for at være dybt kritisabelt, at han ikke kunne få feedback i en sag, som forblev åben, selvom han blev forsikret at "alt var ok, det var fin dokumentation".

Andelskassen havde aldrig advaret ham om lukningen af adgang til hans konto og kort, gav ham aldrig en forklaring på, hvad det præcist var de fandt mistænkeligt, og gav ham aldrig mulighed for at forsvare sig selv. Andelskassen har behandlet ham uretfærdigt og i strid med loven.

Han sendte flere klager til andelskassen i starten af december 2020. Andelskassen svarede hurtigt at den åbnede for hans kort, men han fik aldrig information om åbningen af hans konto og han gik ud fra at sagen skulle behandles videre. Han vidste, at andelskassen havde en frist på fem uger til at svare på en klage, og først da fristen var overskredet og han havde brug for at lave en overførsel, ringede han til andelskassen.

Andelskassen nævnte, at det var en “beklagelig fejl”, at den ikke åbnede for hans konto. Men andelskassen fik det til at lyde, som om det var hans egen skyld, at han ikke havde henvendt sig før.

Andelskassen begik en række fejl, var forvirret om hvilken dokumentation de ville have, havde en negativ tone, var ikke konstruktive og svarede ikke på specifikke spørgsmål. Andelskassen havde ikke lagt skjul på, at kunder som ham “ikke er ønskede”, fordi det kræver for meget arbejde.

Han blev mistænkeliggjort, behandlet dårligt, og fik blokeret adgang til sine penge i over en måned.

Merkur Andelskasse har blandt andet anført, at andelskassen er underlagt en undersøgelsespligt efter hvidvaskloven. Klageren fik overført et stort beløb og havde ikke fremsendt dokumentation for midlernes oprindelse, og hvor han reelt var bosiddende, hvorfor overførslen havde ikke et åbenbart lovligt formål. 

Andelskassens har anmodet klageren om dokumentation i overensstemmelse med hvidvasklovens § 11, stk.1, nr. 4, fordi klagerens udviste kontoadfærd ikke stemte overens med andelskassens viden om ham.  

Andelskassen henviste til Finanstilsynets vejledning til hvidvaskloven, afsnit 9.7 og 9.8 i forhold til andelskassens behov for at indhente oplysninger vedrørende midlernes oprindelse. Ifølge vejledningen indhentes der dokumentation for eksempel i form af en salgsaftale, lønsedler, boopgørelse eller lignende, hvis en transaktion er usædvanlig ud fra virksomhedens viden om kundens indtjenings- og formueforhold, herunder likviditet.

Andelskassen var berettiget til at kræve oplysninger om klagerens formål med hans engagement i andelskassen og klagerens tilsigtede beskaffenhed med kundeforholdet. Andelskassens medarbejdere havde på intet tidspunkt anden intention end at hjælpe med at få sagen løst under overholdelse af andelskassens forretningsgang.

Andelskassen skulle ikke tage stilling til eller vurdere skyldsspørgsmål, men i tilfælde af ekstraordinære forhold, som for eksempel salg af klagerens lejlighed, var det nødvendigt at indhente dokumentation herfor. Det er reelt umuligt at opstille standarder for præcis hvilken dokumentation, der skal indleveres i den enkelte situation, fordi transaktionerne kan komme fra alle mulige lande med vidt forskellige forhold. Større og usædvanlige overførsler til og fra udlandet og overførsler mellem flere banker er noget, som erfaringsmæssigt kræver skærpet opmærksomhed. Dette skal ikke opfattes som mistænkeliggørelse, men blot at denne opmærksomhed indgår i andelskassens normale procedure for kundekendskab, hvilket kan føre til spørgsmål og krav om dokumentation fra andelskassens side. Den fremlagte dokumentation vurderer andelskassen ud fra erfaring og ud fra en samlet risikovurdering.

Klagerens konto og kort blev spærret, da fristen for indlevering af dokumentation blev overskredet. Andelskassen havde ikke modtaget meddelelse om klagers adresse i Danmark, hverken fra CPR-registeret eller fra klager for eksempel i form af et sygesikringskort. Andelskassen er efterfølgende blevet opmærksom på, at der har været en teknisk fejl mellem CPR registeret og andelskassens datacentral BEC, som netop har betydet, at adressen på borgere, der igen har fået bopæl i Danmark, efter at have boet i udlandet i en periode, ikke er blevet udvekslet til datacentralen og dermed til andelskassen. Fejlen har haft betydning for denne sag, men forholdet er nu afklaret og klagers adresse verificeret på normal vis gennem oplysningerne fra CPR registreret.

Klager har den 18. september 2020 modtaget bekræftelse på, at andelskassen har modtaget besked og et dokument vedrørende hussalg. Dette var ikke en godkendelse af dokumentet, men en bekræftelse på modtagelse. På daværende tidspunkt kendte andelskassen fortsat ikke alle sagens omstændigheder og kunne derfor ikke bekræfte om dokumentationen var tilstrækkelig.

Andelskassen har handlet korrekt i forhold til forretningsgang for bekæmpelse af hvidvask ved at spærre klagerens konto og kort. Der er tale om en beklagelig, men hændelig fejl, at netbanken ikke blev åbnet på samme tid som kortet, men sagen blev løst. Klageren kunne have henvendt sig på et hvilket som helst tidspunkt mellem 4. december 2020 og 12. januar 2021 og fået netbanken åbnet.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren blev kunde i Merkur Andelskasse i 2013.

I perioden fra den 28. juli 2020 til den 18. november 2020 anmodede andelskassen klageren om at besvare en række spørgsmål i forbindelse med, at klageren ønskede en konto med tilhørende kort i andelskassen.

Andelskassen har oplyst, at den modtog besked via sin robotovervågning den 17. november 2020 om, der var modtaget et større beløb fra udlandet på klagerens konto, samt at et tilsvarende beløb blev overført væk fra kontoen hurtigt derefter.

Den 17. november 2020 anmodede andelskassen klageren om at fremsende dokumentation i form af kontooversigter fra de pengeinstitutter han var kunde i, både i og udenfor Danmark, årsopgørelser fra de lande, hvor han var skattepligtig, en kopi af hans pas og sygesikringskort og en ny egen erklæring med de korrekte skatteoplysninger.

Da klageren efter andelskassens vurdering ikke indgav de ønskede oplysninger, spærrede andelskassens klagerens kort, konto og netbank den 1. december 2020. Andelskassen har anført, at spærringen var begrundet i, klageren hverken havde fremsendt dokumentation for midlernes oprindelse og for, hvor han reelt var bosiddende.

Den 4. december 2020 åbnede andelskassen klagerens kort.

Den 12. januar 2021, efter at klageren havde haft en telefonsamtale med afdelingschefen i andelskassen, blev klagerens netbank og konto åbnet.

Andelskassen beklagede fejlen, men påpegede, at klageren kunne have henvendt sig på et hvilket som helst tidspunkt mellem 4. december 2020 og 12. januar 2021 og fået netbanken åbnet.

I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvorledes virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.

Det følger af hvidvasklovens § 47, at Finanstilsynet påser pengeinstitutters overholdelse af loven. Ankenævnet er imidlertid bekendt med, at Finanstilsynet ikke træffer afgørelse i konkrete sager, hvor en kunde klager over en virksomhed omfattet af hvidvaskloven. Ankenævnet har på den baggrund besluttet at realitetsbehandle sagen.

Ankenævnet finder, at det som udgangspunkt må være op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i andelskassen. Dette udgangspunkt finder Ankenævnet ikke grundlag for at fravige i denne sag. Ankenævnet finder således ikke grundlag for at tilsidesætte andelskassens vurdering af, at spærring af klagerens netbanksadgang og kort var en passende foranstaltning som følge af klagerens manglende indlevering af oplysningerne.

Ankenævnet finder ikke, at andelskassen har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med spærringen.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.