| Sagsnummer: | 360/2024 |
| Dato: | 04-03-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Signe Vejen Hansen, Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto og netbankadgang.
Den 30. maj 2024 blev der foretaget en netbankoverførsel på 46.000 kr. fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i et andet pengeinstitut, P.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at han den 30. maj 2024 klokken 13:28 modtog en e-mailbesked, der fremstod som værende fra Gældsstyrelsen. Beskeden indeholdt et link, som han trykkede på. Han loggede samtidig ind med sit MitID. Efterfølgende blev han spurgt om sine kortoplysninger og andet, hvorefter han blev mistænksom og lukkede ned.
Klageren har oplyst, at han senere på dagen modtog et telefonopkald fra en person S, der udgav sig for at være ansat i banken. Telefonopkaldet fremstod som foretaget fra bankens eget telefonnummer. Person S oplyste ham om, at nogen havde fået adgang til hans konti. Person S fortalte ham, at han havde annulleret nogle overførsler til udlandet. Person S spurgte, om det var ham, der havde foretaget overførslerne. Det svarede han nej til. Person S formåede ham herefter til at lave en kreditadvarsel i CPR på borger.dk og oplyste ham om, at han ville modtage en sms, som han skulle svare ja til for at få stoppet overførslerne. Klageren opdagede, at pengene var forsvundet fra kontoen, da han fik en SMS om, at overførslen var godkendt. Person S lagde røret på, og klageren ringede straks til bankens hovednummer og spærrede MitID, netbank og sit kreditkort.
Banken har oplyst, at overførslen blev foretaget via klagerens netbank ved brug af klagerens MitID og ved godkendelse med klagerens MitID. Banken har fremlagt uddrag af klagerens MitID-log, hvoraf fremgår, at klageren havde to aktive MitID-identifikationsmidler -2298 og -4402, der blev aktiveret henholdsvis den 4. februar 2022 og den 6. oktober 2023. Endvidere fremgår:
”30-05-2024 18:51 … App - autentificering lykkedes …
MitID identifikationsmiddel-ID -4402 …”
Banken har endvidere oplyst, at der som en ekstra sikkerhed ved overførslen blev sendt en SMS til klagerens telefonnummer, hvortil der skulle svares ”JA”, hvis overførslen skulle gennemføres. Banken har fremlagt en SMS-log, hvoraf det fremgår, at der inden overførslen blev sendt SMS med følgende tekst til klagerens telefonnummer:
”OBS! Hvis en anden har bedt dig overføre penge, kan det være svindel. I tvivl? Ring til os via din mobilbank-app eller på 70 33 11 01. Bekræft overførsel af 46.000,00 kr. til konto … [xx31]. Svar JA, hvis den skal gennemføres - NEJ, hvis den ikke skal gennemføres. Venlig hilsen Nordea’”
Det fremgår endvidere, at SMS-beskeden blev besvaret med ”JA”.
Banken har oplyst, at overførslen er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Den 31. maj 2024 indgav klageren indsigelse til banken. I tro og love-erklæringen oplyste klageren blandt andet:
”…
Modtaget besked d. 30/5-24 13:28, fra ”gældsstyrelsen” og klikket på et link. Fået opkald fra [xx 55], og personen udgav sig at være fra Nordea. Personen siger at han har annuleret overførsler til udlandet. Spørger om det er mig der overfører dem, hvilket jeg siger nej til. Så sender han en SMS, som jeg skal svare ja til, så han kan stoppe det. Han ringer fra Nordeas eget nummer og kan mit CPR-nummer
…”
I forbindelse med indsigelsen krydsede klageren følgende punkt af:
|
X |
Jeg har ikke selv foretaget, indtastet, accepteret eller beordret andre til at lave transaktioner, hverken med min Netbank, Mobilbank App, eller ved telefonisk henvendelse til Nordea. |
|
|
Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner med henblik på investering af midlerne |
|
Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner på baggrund af 3. mands urigtige oplysninger omkring formålet af transaktionerne |
Klageren anmeldte sagen til politiet.
Den 30. maj 2024 kontaktede klageren banken. Banken rettede i forlængelse heraf henvendelse til pengeinstitut P. Det lykkedes banken at få 400 kr. retur fra pengeinstitut P. Klagerens tab udgør herefter 45.600 kr.
Banken afviste klagerens indsigelse.
Parternes påstande
Den 4. juli 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre det resterende beløb på 45.600 kr. til ham.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han ikke selv har foretaget overførslen i netbank eller godkendt med MitID. Han kiggede i løbet af samtalen udelukkende på sit opkald. Hvis godkendelsen af overførslen er sket fra hans enheder, må hans mobil på en eller anden måde være blevet hacket eller styret på en måde, som han ikke forstår og ikke kan bevise. Han blev lokket i en fælde, som ikke var selvforskyldt.
Han trykkede desværre tidligere på dagen på et link og loggede sig ind med sit MitID. Han troede derfor på, at person S var fra banken, da han ringede fra bankens eget nummer og kendte hans fulde navn og fulde cpr-nummer. Det gav god mening, da han vidste, at han tidligere på dagen havde logget ind på en falsk hjemmeside med MitID. Han kontaktede straks banken, da han opdagede, at han var blevet svindlet for 46.000 kroner og fik spærret MitID, netbank og sit kreditkort. Det er mange penge for en ung mand på tyve år, som har studeret de sidste fire år. Han havde efterfølgende en god samtale med bankens afdeling for svindelsager, men blev fortalt, at der ikke var store chancer for at få pengene retur.
Han er ked af bankens afgørelse. Afgørelsen er forkert. Han er virkelig knust over sagens forløb. Han stolede fuldt og fast på, at han blev kontaktet af banken og troede, at det var bankens telefonnummer, som der blev ringet fra. Telefonnummeret står stadig dags dato på bankens hjemmeside. Det var ikke muligt for ham som privatkunde at vide, at banken aldrig bruger det nummer til at kontakte sine kunder. Banken må have vidst, at det var svindel.
Nordea Danmark har anført, at overførslen er en autoriseret overførsel, da klageren selv har foretaget denne i sin netbank. Banken bestrider klagerens udlægning af hændelsen. Overførslen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Klageren har i sin tro og love-erklæring sat et ’’X’’ i feltet: ’’Jeg har ikke selv foretaget, indtastet, accepteret eller beordret andre til at lave transaktioner, hverken med min Netbank, Mobilebank App eller ved telefonisk henvendelse til Nordea’’. Dette er dog ikke korrekt, da det fremgår af den tekniske bevisførelse, at det er klagerens egen MitID-enhed, der godkender overførslen via sin egen netbank, og at det også var klageren, som loggede ind i netbanken for derefter at anlægge og godkende overførslen.
At klageren forinden overførslen havde videregivet sine MitID-oplysninger via den falske SMS fra Gældsstyrelsen, får dermed ingen betydning, idet klagerens MitID aldrig har været registreret på andre enheder end klagerens egen.
Herudover svarede klageren: ”JA” til SMS’en, som han modtog på sit mobiltelefonnummer vedrørende overførslens gennemførelse. Teksten i SMS’en var meget tydelig omkring, hvad det omhandlede og med klagerens: ”JA”, så godkendte han gennemførslen.
Klagerens forklaring stemmer dermed ikke overens med de faktiske forhold i sagen.
På baggrund af ovenstående kan der ikke være tvivl om, at overførslen er autoriseret, og at Nordea dermed ikke er forpligtet til at godtgøre klageren den omhandlede overførsel. Klageren kan derfor heller ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingslovens § 100. Betalingslovens § 112 finder ikke anvendelse i dette tilfælde, da klageren har foretaget overførslen via sin netbank.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto og netbankadgang.
Den 30. maj 2024 blev der foretaget en netbankoverførsel på 46.000 kr. fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i et andet pengeinstitut, P.
Om baggrunden for transaktionen har klageren blandt andet oplyst, at han den 30. maj 2024 modtog et telefonopkald fra en person S, der udgav sig for at være ansat i banken. Telefonopkaldet fremstod som foretaget fra bankens eget telefonnummer. Person S oplyste ham om, at nogen havde fået adgang til hans konti. Person S fortalte ham, at han havde annulleret nogle overførsler til udlandet. Person S spurgte, om det var ham, der havde foretaget overførslerne. Det svarede han nej til. Person S oplyste ham om, at han ville modtage en sms, som han skulle svare ja til for at få stoppet overførslerne. Han opdagede, at pengene var forsvundet fra kontoen, da han fik en sms om, at overførslen var godkendt. Person S lagde røret på, og klageren ringede straks til bankens hovednummer og spærrede MitID, netbank og sit kreditkort.
Det lykkedes banken at få 400 kr. retur fra pengeinstitut P. Klagerens tab udgør herefter 45.600 kr.
Banken har anført, at overførslen er autoriseret. Overførslen blev godkendt med klagerens MitID. Herudover svarede klageren: ”JA” til SMS’en, som han modtog på sit mobiltelefonnummer vedrørende overførslens gennemførelse og godkendte derved gennemførslen. Det fremgår af bankens systemer, at klageren indtastede SMS-koden og godkendte betalingen.
Klageren har anført, at han ikke har foretaget overførslen i netbank eller godkendt med MitID. Han har derudover bestridt, at han har tastet ja til SMS-koden fra banken.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug, herunder om der er tale om misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter delvist for tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, eller hele tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 5. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse herunder i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.