| Sagsnummer: | 1/2025 |
| Dato: | 14-05-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Bjarke Levinsky Svejstrup, Rolf Høymann Olsen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: | Fuldmagt - afvisning |
| Ledetekst: | Krav om erstatning for mistet adgang til at overføre afgiftsfrie gaver i 2024 begrundet i banks afvisning af overførsel i henhold til netbank- og kontofuldmagter. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning for mistet adgang til at overføre afgiftsfrie gaver i 2024 begrundet i banks afvisning af overførsel i henhold til netbank- og kontofuldmagter.
Sagens omstændigheder
Klageren i denne sag er de privatskiftende arvinger i boet efter Spar Nord Banks kunde, A, der var født i 1931 og døde den 27. december 2024.
Klageren har oplyst, at A i 2016 besluttede at udbetale julegaver på 60.000 kr. til hver af sine tre børn og 30.000 kr. til hver af sine syv børnebørn af sine midler i banken, og at A gjorde dette i perioden fra 2016 til 2023.
Den 29. september 2023 fik A tinglyst en fremtidsfuldmagt, hvor hun blandt andet gav sine tre børn, hvoraf den ene var hendes søn T, fuldmagt til at varetage sine økonomiske forhold. Det fremgik af fuldmagten, at de tre fremtidsfuldmægtige kunne handle hver for sig i alle forhold. Ifølge det oplyste nåede fremtidsfuldmagten ikke at blive sat i kraft inden A’s død.
Banken har fremlagt en anmodning fra 2023 om udbetaling af julegaver til A’s børn og børnebørn på i alt 390.000 kr. af A’s midler i banken, der var underskrevet af A den 19. december 2023.
Klageren har oplyst, at A i december 2023 kom på plejehjem, idet hun ikke længere kunne være i sit eget hjem grundet dårlig almen fysisk tilstand samt tiltagende demens.
Klageren har endvidere oplyst, at klagerens søn, T, og A var til møde i banken i januar 2024, hvor A gav T netbank- og kontofuldmagter til at disponere alene over A’s engagement i banken.
I en e-mail af december 2024 til banken anførte T blandt andet:
”Jeg skriver til dig da jeg kan se at [navn] ikke længere står som kunderådgiver for min mor, [A].
Sagen er den at min mor i 2016 optog et lån i sin daværende bolig med henblik på at investere i aktier og samtidig begynde at årligt overføre henholdsvis kr. 60.000/30.000 til børn/børnebørn. Udover at der var stor negativ aktieindkomst fremført fra min fars tid var hensigten at arveplanlægge (reducere arveafgift), og selvfølgelig glæde børn og børnebørn med en årlig julegave.
Min mor kom sidste år på plejehjem og huset er solgt. I var selvfølgelig involveret i indfrielse af lån mv. Jeg fik, i fuld forståelse med mine søskende, fuldmagt til min mors konti mv. Efter at hushandlen var fuldført overførte jeg provenuet til [pengeinstitut P] (hvor jeg også har fuldmagt), og har investeret midlerne. Min mor har en depotværdi på omkring 5 mdkk.
Julen nærmer sig, og vi skal have overført endnu en portion. Beløbene har ikke været reguleret i alle årene, og vi har talt om at udnytte lovens grænse for afgiftsfri gaver fuld ud.
Det er desværre gået hurtigt tilbage for vores mor. Hun er meget dement og i dårlig fysisk forfatning. Hun erindrer derfor intet om hus, aktier eller penge i det hele taget så, for at være helt ærlig, er hun ikke en del af diskussionen.
Selv foretrækker jeg at foretage overførslerne selv, men der er vist nogle beløbsgrænser på min mors konti som forhindrer dette. Kan du, eventuelt midlertidigt, hæve disse?
Planen er selvfølgelig at jeg sælger aktier på [pengeinstitut P]-depotet og overfører til min mors konto i Spar Nord.”
Banken afviste at gennemføre de ønskede dispositioner.
Parternes påstande
Den 1. januar 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale en erstatning på 68.823,58 kr.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at A i 2016 tog en beslutning om årligt at overføre afgiftsfri gaver til sine børn og børnebørn. Der lå flere motiver til grund for beslutningen: A ville gerne glæde sine nære, mens hun var i levende live; flere af modtagerne var steder i livet, hvor pengene gjorde stor/større nytte; et ønske om, naturligvis inden for lovens rammer, at reducere boafgift samt et lavpraktisk ønske om ikke årligt at skulle købe julegaver til tre børn og syv børnebørn (og 10 oldebørn, der fik mindre kontante beløb uden bankens medvirken).
Der blev således årligt overført 390.000 kr. i perioden fra 2016 til 2023, indtil banken modsatte sig overførslerne i 2024.
A blev svagere som årene gik både mentalt og fysisk. I slutningen af 2023 var det nødvendigt, at A flyttede på plejehjem, idet hun ikke længere kunne tage vare på sig selv.
I forlængelse heraf havde A og T i januar 2024 et møde med banken, hvor bankens repræsentanter ønskede at se/hilse på A for at sikre sig, at hun forstod konsekvenserne af at give T fuldmagt til at disponere på hendes vegne i forhold til selvbetjeningssystemer, konti og depoter.
Banken var bekendt med de årlige overførsler, men nævnte under mødet intet om at fuldmagterne, efter bankens opfattelse, ikke omfattede muligheden for at fortsætte overførslerne. Der fremgår heller ikke forbehold af de underskrevne fuldmagtsblanketter, som banken har fremlagt i sagen.
Det af banken anførte om, at fuldmagterne omfatter: ”almindelige dagligdagsdispositioner på vegne af kunden og i kundens interesse” er ingenlunde entydig, men må logisk antages også at omfatte månedligt og årligt tilbagevendende betalinger.
Af bankens ”Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder” punkt 2 om fuldmagt fremgår: ”Kunden kan skriftligt give andre fuldmagt til at disponere på sine vegne i forhold til Banken. Det skal normalt ske på en af Bankens fuldmagtsblanketter. Fuldmagten gælder, indtil Banken modtager skriftlig meddelelse om, at den skal annulleres. Fuldmagten hører op ved fuldmagtsgivers død og konti, depoter og bokse bliver spærret, indtil skifteretten har taget stilling til boets behandling.”
Altså heller ikke her nogen beskrivelse af indskrænkninger i forhold til omfanget af fuldmagten. Fastholder banken sine synspunkter, må bankens repræsentanters rådgivning betegnes som mangelfuld, og det i et ansvarspådragende omfang.
Omfang og formalia i forhold til den afgivne fuldmagt og rådgivningen fra bankens repræsentanter er en ting, men for de pårørende er det stødende i denne sag, at banken gør sig til dommer over A’s vilje. Der har aldrig været tvivl om, at A ønskede at fortsætte kutymen omkring de årlige overførsler indtil sin dødsdag, og boet er uforstående over for, at banken modsatte sig, idet selv en helt udenforstående må kunne indse, at det var langt mere sandsynligt end usandsynligt, at A ønskede at følge den plan, hun lagde tilbage i 2016.
Bankens afvisning af at fortage dispositionerne medfører en øget boafgift på 58.500 kr., og såfremt erstatningen tilfalder boet, skal der betales boafgift af erstatningen, hvorfor erstatningen i givet fald bliver 68.823,53 kr.
Spar Nord Bank har anført, at banken ikke havde et gyldigt grundlag for at gennemføre de ønskede dispositioner. T anmodede banken om at overføre gavebeløbene på baggrund af, at A tidligere havde besluttet årligt at give gaver af samme størrelse til børn og børnebørn, eller på baggrund af vedkommendes netbank- og kontofuldmagter.
Det forhold, at A tidligere årligt havde givet gaver i samme størrelsesorden til børn og børnebørn, er ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag og dokumentation for, at A skulle have givet et tilsvarende gaveløfte i 2024.
Banken havde tidligere gennemført overførslerne på baggrund af en skriftlig instruks med underskrift fra A, jf. for eksempel instruksen fra A fra december 2023.
Ved større dispositioner, hvor banken ikke har løbende kontakt med en kunde og har mistanke om, at en kunde på grund af sindssygdom, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt, og derfor potentielt er midlertidigt umyndig, jf. værgemålslovens § 46, stk. 1, skal banken have skriftlig dokumentation for instruksen. Efter omstændighederne og i dette tilfælde skal den skriftlige instruks påtegnes eller have en medfølgende erklæring fra sundhedsfagligt personale, der tilkendegiver, at kunden er i stand til at forstå omfanget af de pågældende dispositioner.
I dette tilfælde forelå der ingen skriftlig instruks, og banken havde på baggrund af T’s henvendelse i december 2024 mistanke om midlertidig umyndighed, jf. værgemålslovens § 46, stk. 1. Følgende fremgik af henvendelsen: ”Det er desværre gået hurtigt tilbage for vores mor. Hun er meget dement og i dårlig fysisk forfatning. Hun erindrer derfor intet om hus, aktier eller penge i det hele taget så, for at være helt ærlig, er hun ikke en del af diskussionen.” Af disse årsager kunne banken alene gennemføre de ønskede dispositioner på baggrund af instruks fra en fuldmægtig med en gyldig fuldmagt i forhold til de pågældende dispositioner.
T havde netbank- og kontofuldmagter i forhold til A’s engagement. Bankens netbank- og kontofuldmagter kan som udgangspunkt alene bruges til at gennemføre almindelige dagligdagsdispositioner på vegne af kunden og i kundens interesse. Det gælder som et almindeligt princip, at fuldmagter skal fortolkes restriktivt til ikke at omfatte afgivelse af gaver og selvbegunstigelse, når dette ikke direkte fremgår af fuldmagten. I dette tilfælde var de ønskede dispositioner i T’s og T’s nærtståendes interesse, hvorfor dispositionerne faldt udenfor anvendelsesområdet for netbank- og kontofuldmagterne.
Allerede fordi fremtidsfuldmagten ikke var sat i kraft, kunne denne ikke bruges, idet retsvirkningerne af denne dermed ikke var indtrådt. Herudover indeholdt fremtidsfuldmagten ikke en bestemmelse om gaver.
Det bemærkes, at banken opfordrede T til at udarbejde en skriftlig instruks med tilhørerende lægeerklæring, så de pågældende dispositioner kunne have fundet sted, hvis A faktisk var i stand til at forstå omfanget af de pågældende dispositioner.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren i denne sag er de privatskiftende arvinger i boet efter Spar Nord Banks kunde, A, der var født i 1931 og døde den 27. december 2024.
Klageren har oplyst, at A i 2016 besluttede at udbetale julegaver på 60.000 kr. til hver af sine tre børn og 30.000 kr. til hver af sine syv børnebørn af sine midler i banken, og at A gjorde dette i perioden fra 2016 til 2023.
Den 29. september 2023 fik A tinglyst en fremtidsfuldmagt, hvor hun blandt andet gav sine tre børn, hvoraf den ene var hendes søn T, fuldmagt til at varetage sine økonomiske forhold. Det fremgik af fuldmagten, at de tre fremtidsfuldmægtige kunne handle hver for sig i alle forhold. Fremtidsfuldmagten nåede ikke at blive sat i kraft inden A’s død.
I januar 2024 fik klagerens søn T netbank- og kontofuldmagter til at disponere alene over A’s engagement i banken.
I december 2024 anmodede T banken om at udbetale julegaver på 60.000 kr. til hver af A’s tre børn, herunder ham selv, og 30.000 kr. til hver af A’s syv børnebørn, i alt 390.000 kr. Han oplyste endvidere, at det desværre var gået hurtigt tilbage for A, at hun var meget dement og i dårlig fysisk forfatning, og at hun derfor intet erindrede om hus, aktier eller penge i det hele taget. Hun var derfor ”ikke en del af diskussionen”.
Banken afviste at gennemføre de ønskede dispositioner.
Da banken var bekendt med, at A var mentalt svækket, finder Ankenævnet på denne baggrund og efter dispositionernes karakter - gaver til fuldmægtigen selv og til fuldmægtigens nærstående - at banken var berettiget til at afvise T’s anmodning.
Ankenævnet finder heller ikke, at banken på andet grundlag har pådraget sig et erstatningsansvar.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.