Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget på en natklub i Polen. Kort ikke bortkommet.

Sagsnummer:359/2016
Dato:08-06-2017
Ankenævn:Eva Hammerum, Karin Duerlund og Poul Erik Jensen.
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget på en natklub i Polen. Kort ikke bortkommet.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget på en natklub i Polen.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Danske Bank, hvor han havde to Visakort. Det ene kort (kort nummer -672) var tilknyttet klagerens egen konto i banken. Det andet kort (kort nummer -231) var tilknyttet klagerens og hans kærestes fælles konto i banken. Begge kort havde samme pinkode.

Natten til den 3. november 2016 besøgte klageren i selskab med ti andre personer en natklub, G, i Polen. I tidsrummet kl. 01.23 - 03.44 blev der registreret følgende korttransaktioner:

Tidspunkt

Terminal-nummer

Kort-nummer

Beløb

Valuta

DKK

Forret-ning

Status

01.23

-707

-231

2.099,00

PLN

3.676,84

G

Afvist

01.23

-707

-672

2.099,00

PLN

3.676,84

G

Gennemført

01.25

-707

-672

2.040,00

PLN

3.573,49

G

Gennemført

03.03

-707

-231

4.999,00

PLN

8.766,05

G

Afvist

03.11

-707

-672

4.999,00

PLN

8.766,05

G

Gennemført

03.12

-707

-672

4.920,00

PLN

8.627,52

G

Gennemført

03.42

-507

-672

4.999,00

PLN

8.766,05

G

Afvist

03.44

-507

-672

2.099,00

PLN

3.676,84

G

Afvist

Visakort nr. -231 blev den 3. november 2016 kl. 03.05 spærret af Nets.
Visakort nr. -672 blev den 4. november 2016 kl. 16.31 spærret efter anmodning fra klageren.

Banken har oplyst, at årsagen til de afviste transaktioner var, at den løbende 30 dag­es beløbsgrænse for brug af kortet var nået.

Den 7. november 2016 indgav klageren en tro- og love erklæring til banken, hvor han gjorde indsigelse mod de fire gennemførte betalinger på i alt 14.058 polske zloty (PLN), svarende til i alt 24.643,90 danske kroner (DKK). Ved afkrydsning i en fortrykt rubrik erklærede klageren, at ”Kortet var i min besiddelse på tidspunktet for den eller de ikke-godkendte transaktion(er)”.

Ved e-mail af 15. november 2016 sendte klageren en anmeldelse om misbrug af hans Visakort til politiet. Af e-mailen fremgik blandt andet:

”… det eneste jeg købte den nat var 2 øl.

Da jeg skulle betale med mit kort, prøvede jeg først på en dankort automat. Den virkede dog ikke og her efter hentede hun en ny. Her virke­de det heller ikke til at den gik igennem, men bartenderen sagde at alt var fint.

Jeg studsede kort over det, men efter som hun sagde det var fint tænkte jeg ikke mere over det.

Jeg tænker dog at hun må have kopieret mit kort, for jeg havde mit kort og min pung i lommen hele aftenen.

Der er dog efterfølgende blevet trukket 24643,90 på min konto af fire omgange. Og det er kun fordi at banken spærrer kortet efter det, at der ikke bliver trukket mere. Da banken har fortalt mig at der er forsøgt hævet store beløb gentagne gange efter det.

Vi var en stor flok afsted og en af mine kammerater er også blevet trukket store beløb fra hans konto. På akkurat samme måde med 2 dankortterminaler. Hans almindelige køb er dog gået igennem, det er mit ikke.

…”

Politiet meddelte klageren, at anmeldelse skulle ske til politiet i Polen.

Den 16. november 2016 udfyldte klageren en blanket til banken om ”Redegørelse for hændelsesforløb” for tidsrummet den 3. november 2016 kl. 01.00-03.30. På blanketten anførte klageren blandt andet, at han havde opbevaret kortet i en pung i lommen, og at han opbevarede pinkoden ”i hovedet, ikke på papir”. Ved afkrydsning af fortrykte rubrikker anførte klageren, at kortet ikke på noget tidspunkt havde været bortkommet, at andre personer ikke havde haft adgang til hans kort og pinkode, at han ikke på noget tidspunkt havde overdraget kort og pinkode til en anden person, at han havde kortet på sig under hele besøget hos G, og at han ikke havde brugt andre betalingskort eller kontanter hos G.

Ved e-mail af 17. november 2016 til banken oplyste klageren, at han havde kontaktet polsk politi og den danske ambassade i Polen, der begge havde oplyst, at man skulle være fysisk til stede i Polen for at indgive en politianmeldelse.

Den 21. november 2016 afviste banken at tilbageføre de omtvistede transaktioner med den begrundelse, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at betragte transaktionerne som værende gennemført uretmæssigt.

Parternes påstande

Den 22. november 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale 24.643,90 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hans kort blev kopieret og misbrugt og at banken bør erstatte tabet, som udgør 24.643,90 kr.

Pungen med kortet lå i hans jakkelomme som hang på stolen ved det bord, hvor han sad med sine kammerater hele aftenen. Der var tæt pakket, og han kan derfor ikke afvise, at nogen har kunnet få fat i pungen og misbruge kortet.

Han har kun brugt det ene kort. Begge kort lå imidlertid i pungen og havde samme pinkode.

Han ved med 100 % sikkerhed, at han ikke har foretaget transaktionerne. Det giver heller ikke mening, at han skulle have hævet store beløb med to minutters mellemrum og gentage dette to timer senere.

Transaktionerne er tydeligt udtryk for misbrug.

Beløbene er usandsynligt høje i forhold til både normalt forbrug og den polske valuta.

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at transaktionerne blev gennemført ved aflæsning af chip og indtastning af kortets pinkode.

Klagerens oplysning om, at der ved den første transaktion har været anvendt flere kortterminaler stemmer ikke med transaktionsoversigten, hvorefter der ved de første seks transaktioner blev anvendt én og samme terminal. Hvis der har været anvendt andre terminaler, har dette ikke bevirket, at der er sendt transaktioner igennem.

Visakortet havde en såkaldt DDA-chip (dynamisk chip), der ved hjælp af stærke kryptokoder danner en unik autorisationsforespørgsel ved hvert nyt tilfælde af brug af kortet. Hvis chippen på klagerens kort teoretisk set var blevet kopieret ville en autorisationsforespørgsel til indløser blive afvist som en såkaldt ”duplicated transaction”. Banken er ikke bekendt med, at der noget sted i verden har været konstateret tilfælde, hvor en chip er kopieret, og kortholders kort efterfølgende er blevet misbrugt.

Ifølge klageren var kortet hele tiden i hans besiddelse, og andre havde ikke adgang til kortet og pinkode.

Transaktioner med høje beløb eller gentagne enslydende transaktioner kan forekomme uden, at der er tale om tredjemandsmisbrug.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at der foreligger usikkerhed om de faktiske oplysninger, og at en stillingtagen til sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Natten til den 3. november 2016 besøgte klageren en natklub i Polen. Klageren gjorde efterfølgende indsigelse mod fire Visakort-betalinger til natklubben på i alt 14.058 polske zloty (PLN), svarende til i alt 24.643,90 danske kroner (DKK).

Ankenævnet lægger som anført af Danske Bank til grund, at chippen på klagerens Visakort blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner, at korrekt pinkode blev indtastet ved samtlige transaktioner, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Af lov om betalingstjenester § 64, stk. 1, 3. pkt. følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. § 59.

Ankenævnet finder, at de fortrykte tekster på tro- og love erklæringen og redegørelsen for hændelsesforløbet om besiddelsen af kortet må forstås således, at klageren ved sine afkrydsninger heraf erklærede, at kortet ikke med hans viden eller samtykke havde været bortkommet.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.