Indsigelse om fejlagtig rådgivning om bindingsperiode ved oprettelse af børneopsparingskonto. Anmodning om udbeta-ling inden bindingsperiodens udløb.

Sagsnummer:63/2021
Dato:09-11-2021
Ankenævn:Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Karin Sønder-bæk, Morten Bruun Pedersen, Lisbeth Baastrup Burgaard.
Klageemne:Børneopsparingskonto - bindingsperiode
Ledetekst:Indsigelse om fejlagtig rådgivning om bindingsperiode ved oprettelse af børneopsparingskonto. Anmodning om udbeta-ling inden bindingsperiodens udløb.
Indklagede:Spar Nord Bank, Handelsbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om fejlagtig rådgivning om bindingsperiode ved oprettelse af børneopsparingskonto. Anmodning om udbetaling inden bindingsperiodens udløb.

Sagens omstændigheder

Klageren har oplyst, at han i 2002 oprettede en børneopsparingskonto til sin søn, S, der var født den 18. marts 2002, i Spar Nord Bank.

Klageren har endvidere oplyst, at Spar Nord Bank i forbindelse med oprettelsen af børneopsparingen oplyste, at det var klogest at sætte aldersgrænsen for frigivelse til det tidspunkt, hvor S fyldte 21 år, da man altid kunne nedsætte alderen for frigivelse, men ikke sætte den op.

Ifølge det oplyste blev S’s børneopsparing herefter flyttet et ikke nærmere oplyst antal gange mellem forskellige pengeinstitutter.

Klageren har blandt andet oplyst, at børneopsparingen i 2005 blev flyttet fra Spar Nord Bank til et pengeinstitut, P1.

Den 16. februar 2016 blev børneopsparingen overført fra et pengeinstitut, P2, til Handelsbanken.

Den 2. september 2019 blev børneopsparingen ført tilbage fra Handelsbanken til P2.

Klageren har fremlagt en udateret Aftale om Børneopsparing for S mellem klageren som opretter og Handelsbanken, hvoraf blandt andet fremgår, at oprettelsestidspunktet for børneopsparingen var 1. juni 2002, og at bindingsperiodens udløb var den 18. marts 2023.

Parternes påstande

Den 4. februar 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank og Handelsbanken har ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med oprettelsen af børneopsparingen til S og som følge heraf skal tilpligtes at ophæve børneopsparingen.

Både Spar Nord Bank og Handelsbanken har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at da S fyldte 18 år i marts 2020, var børneopsparingen blevet flyttet nogle gange mellem forskellige pengeinstitutter. Han erfarede, at børneopsparing var bundet til S’s 21. år.

Han blev fejlinformeret af Spar Nord Bank, da han i sin tid oprettede børneopsparingen til S og en børneopsparing til sin datter. Da han skulle vælge løbetid, fik han klart og tydeligt at vide, at han skulle vælge den længste, for det ville altid være muligt at forkorte løbetiden, men ikke at forlænge den.

Havde han ikke modtaget denne rådgivning og i stedet fået den korrekte, havde han med sikkerhed valgt udløb ved S’s og sin datters 18. år. Han ville aldrig have valgt udløb ved det 21. år, hvis han havde fået oplyst, at dette ikke kunne ændres – eller kun kunne ændres hvert syvende år.

De kontrakter, som han underskrev ved de seneste flytninger, var elektroniske og var blandet sammen med en stor mængde andre kontrakter til underskrift.

Han anser det som værende ”skrevet med småt”, at bindingsperioden udløb i 2023 – og intet sted stod det forklaret, at han syv år forinden, at han ønskede bindingsperioden ændret, skulle gøre opmærksom på dette.

Ved sidste bankskifte fra Handelsbanken til P2 fik han også overført sin datters børneopsparing. Overførslen af datterens børneopsparing blev dog gennemført uden nogen bindinger, hvilket betød at pengene var til hendes rådighed ved det 18. år. De to aftaler var identiske i forhold til bindingsperiode.

Det burde ikke være den helt store "knap", man skal trykke på for at give ham mulighed for at få det, som han i sin tid "bestilte".

Der må være en lovmæssig grund til, at børneopsparinger har faste udløb, og i den lovgivning må der også findes en mekanisme til at rette fejl, eller fejlrådgivning.

Spar Nord Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at banken ikke er rette indklagede, da klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at der har været en børneopsparingskonto i banken, og da banken ikke har nogen registreringer af en aftale om børneopsparing med klageren.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at det har formodningen imod sig, at banken skulle have rådgivet en kunde til at lave en binding, der var længere end kundens ønske og i strid med de gældende regler og interne retningslinjer.

Det fremgik af bekendtgørelse nr. 969 af 16. december 1998 § 4, stk. 1, der var gældende i 2002, da klageren oprettede en aftale om børneopsparing, at indestående på en børneopsparing tidligst kunne hæves ved udløbet af den aftalte bindingsperiode.

Det fremgår og fremgik også tidligere af bankens retningslinjer, at den aftalte bindingsperiode på en børneopsparing ikke kan forkortes.

Der findes ikke ”en knap”, som banken kan trykke på, da det ikke er juridisk muligt for banken at imødekomme klagerens ønske om ophævelse før tid, jf. de tidligere gældende regler for børneopsparingskonti.

Uanset om klagerens kontoforhold med Spar Nord Bank ophørte i 2002 eller 2005, er banken hverken berettiget efter GDPR forordningen eller forpligtet efter bogføringsloven til at opbevare arkivoplysninger på udgåede kunder i 19 år/16 år efter, at kontoforholdet er ophørt.

Desuden kan banken ikke ophæve en børneopsparing, der står i P2.

Handelsbanken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at banken ikke er rette indklagede i sagen.

Børneopsparingen står for tiden på en konto i P2, og da Handelsbanken ikke kan tilpligtes at ophæve en børneopsparing, som ikke er indsat på en konto i Handelsbanken, bør klagen afvises i forhold til Handelsbanken.

Klagesagen bør under alle omstændigheder afvises under henvisning til, at det kræver yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, såfremt der skal ske en nærmere vurdering af forløbet omkring de indklagede bankers rådgivning af klager. Da sådanne forklaringer ikke kan afgives over for Ankenævnet, bør klagen også af denne grund afvises.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klageren har overført børneopsparingen fra P2 til Handelsbanken og digitalt underskrevet en aftale med Handelsbanken med de samme vilkår som den aftale om børneopsparing, klageren havde indgået med P2. Det fremgår klart og tydeligt af aftalens vilkår, at børneopsparingen er bundet indtil S’s 21. år, hvilket klageren har oplyst, at han blev rådgivet om i forbindelse med børneopsparingens oprettelse i Spar Nord Bank. Klageren har derfor indgået en gyldig og bindende aftale på de i aftalen indeholdte vilkår.

Der har i perioden fra den 16. februar 2016 til den 2. september 2019, hvor børneopsparingen stod i Handelsbanken, ikke været lovhjemmel til at forkorte bindingsperioden. Efter reglerne om børneopsparing har der alene været mulighed for inden syv år før bindingsperiodens ophør at forlænge bindingsperioden op til barnets 21. år. Endvidere har børneopsparingen kun i visse tilfælde med SKATs tilladelse kunnet ophæves inden bindingsperiodens udløb.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2018 om børneopsparingskonti mv. §§ 3 og 5, jf. pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 5, samt dagældende bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om børneopsparingskonti § 4, stk. 2, og stk. 5.

Handelsbanken har ikke ydet rådgivning om børneopsparingen i den periode, hvor den stod i Handelsbanken. Som lovgivningen var affattet, har Handelsbanken ikke haft anledning til at yde en sådan rådgivning, ligesom klageren heller ikke på noget tidspunkt over for Handelsbanken har gjort indsigelse mod bindingsperiodens længde eller i øvrigt anmodet Handelsbanken om at blive rådgivet om de gældende regler på området.

Endelig bestrides det, at der er begået fejl i forbindelse med overførslen af klagerens datters børneopsparing til P2. Dette understøttes af, at datterens børneopsparing har stået i Handelsbanken som en børneopsparing og ikke som en indlånskonto, hvilket fremgår af klagerens årsoversigt pr. 30. december 2019. Endvidere har hverken P2 eller klageren fremlagt dokumentation for, at Handelsbanken har begået fejl i forbindelse med overførslen.

Under alle omstændigheder er P2’s fejlagtige udbetaling af klagerens datters børneopsparing inden udløbet af den aftalte bindingsperiode ikke afgørende for spørgsmålet om ophævelse af S’s børneopsparing. Klageren kan ikke støtte ret på en eventuel fejl, der er begået i forbindelse med håndteringen af sin datters børneopsparing – og i alt fald under ingen omstændigheder over for Handelsbanken - uanset at klageren har oprettet den med de samme vilkår som i S’s børneopsparing.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.

Klageren har oplyst, at han i 2002 oprettede en børneopsparingskonto til sin søn, S, der var født i marts 2002, i Spar Nord Bank. Ankenævnet lægger til grund, at det i den forbindelse blev aftalt, at bindingsperioden udløb den 18. marts 2023.

Spar Nord Bank har oplyst, at banken, uanset om klagerens kontoforhold ophørte i 2002 eller 2005, hverken efter GDPR forordningen er berettiget til eller efter bogføringsloven er forpligtet til at opbevare arkivoplysninger på udgåede kunder i 19 år/16 år, efter at kontoforholdet er ophørt. På grund af den medgåede tid siden kundeforholdets ophør finder Ankenævnet ikke, at det på nuværende tidspunkt kan pålægges Spar Nord Bank at fremlægge dokumentation for rådgivningen af klageren som opretter af børneopsparingen til S. Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at Spar Nord Bank har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med oprettelsen af børneopsparingen til S.

Handelsbanken har ikke ydet rådgivning vedrørende børneopsparingen, og Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Handelsbanken har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med, at børneopsparingen tilhørende S indestod i Handelsbanken i perioden fra den 16. februar 2016 til den 2. september 2019. 

Der er ikke hjemmel til at afkorte den bindingsperiode, som fremgår af de af klageren som opretter indgåede aftaler om S’s børneopsparing med de respektive pengeinstitutter, som børneopsparingen har stået i. Hertil kommer, at det heller ikke vil være muligt at pålægge hverken Spar Nord Bank eller Handelsbanken at ophæve en børneopsparing tilhørende S, som står i pengeinstituttet P2.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen over Spar Nord Bank og Handelsbanken.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen over Spar Nord Bank og Handelsbanken.