Indsigelse mod køb af værdipapirer.

Sagsnummer:517/2008
Dato:18-11-2009
Ankenævn:John Mosegaard, Hans Daugaard, Erik Sevaldsen og Karin Sønderbæk
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Rådgivning - investering
Ledetekst:Indsigelse mod køb af værdipapirer.
Indklagede:Totalbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører krav om erstatning i anledning af investeringsrådgivning.

Sagens omstændigheder.

Klagerne under denne sag er klageren og dennes to døtre, som indtil foråret 2008 var kunder i Totalbanken.

Klageren har anført, at hun er enke og alenemor med sine døtre. Hun fik i 2002 konstateret kræft og har siden 2005 haft en prognose om, at hun ikke vil leve i mere end et par år.

Efter at klageren i 2007 havde solgt en fast ejendom, havde hun et kontantbeløb på omkring 3 mio. kr. på en konto i Totalbanken.

Den 19. december 2007 afregnede Totalbanken værdipapirhandler for klagerens døtre. For begges vedkommende blev der købt nominelt 100.000 kr. 10% Dansk Statslån 2010 samt 110 aktier i Totalbanken til kurs 465.

Den 20. december 2007 afregnede Totalbanken klagerens køb af:

Papir

Afregningsbeløb


4% ScandinotesVJunior


1.001.355,31 kr.

4% Dansk Statslån 2010

350.487,29 kr.

BankInvestIHøjrentelande

348.483,75 kr.

BankInvestIIOMX2 Aktier

501.213,60 kr.

Totalbanken 250 aktier

125.550,00 kr.


Totalbanken afregnede tillige klagerens køb af investeringsbeviser i BankInvestIVPension Basis for 196.060,43 kr. vedrørende en samtidig oprettet ratepension.

Klageren har om baggrunden for værdipapirhandlerne anført, at hun den 6. december 2007 kontaktede Totalbankens medarbejder A telefonisk, idet hun var utryg ved at have et stort kontantbeløb som indlån i banken. Hun gav udtryk for, at hun var meget lidt risikovillig. A var bekendt med hendes kræftsygdom og prognose. Der skulle investeres i likvide papirer, ligesom hun ikke ville investere i aktier, men i sikre obligationer, helst statsobligationer. A ville drøfte sagen med en pensionsrådgiver og vende tilbage med et forslag.

Klageren har anført, at A vendte tilbage telefonisk den 17. december 2007 med forslag om, at 2/3 af investeringen blev anbragt i obligationer og 1/3 i investeringsforeninger. For så vidt angår investeringsforeningerne foreslog A tre forskellige. Hun modtog intet materiale om de foreslåede afdelinger. Med hensyn til hendes døtres formue skulle 150.000 kr. for hver placeres på samme måde. Den ene af døtrene var da mindreårig.

Totalbanken har anført, at klageren ved telefonsamtalerne gav udtryk for, at hun ønskede at løbe lidt risiko, men havde ukendt tidshorisont. Det blev nævnt, at et mix af aktier og obligationer teoretisk set var den laveste risiko, idet disse to typer papirer normalt arbejder modsat kursmæssigt. Det aftaltes, at der skulle investeres 2/3 obligationsbaseret og 1/3 aktiebaseret. Med henblik på risikospredning skulle investeringen ske via investeringsforeninger.

Klageren har anført, at hun under en telefonsamtale den 20. december 2007 med A gav udtryk for, at hun ikke kunne vurdere bankens investeringsforslag. A forespurgte, om hun ønskede at investere i bankens egne aktier, og hun gav tilsagn om at købe 100 aktier til kurs 460.

I foråret 2008 skiftede til en anden bank. Klageren har anført, at baggrunden var forløbet omkring investeringerne i december 2007.

Den 14. juli 2008 rettede klageren telefonisk henvendelse til Totalbankens medarbejder A. Under sagen er fremlagt afskrift af samtalen. Det fremgår, at klageren på baggrund af udviklingen i Roskilde Bank henvendte sig om investeringen i Scandinotes obligationerne.

Klageren har anført, at hendes rådgiver i det nye pengeinstitut, P, i august 2008 gjorde hende opmærksom på, at investeringerne ikke havde den risikoprofil, som hun havde forudsat. Der var derimod tale om risikofyldte investeringer uden tilstrækkelig spredning.

Den 9. oktober 2008 kontaktede klageren telefonisk Totalbankens medarbejder A. Banken har fremlagt afskrift af samtalen. Samtalen vedrørte klagerens investering i Scandinotes papirerne.

Ved brev af 11. oktober 2008 indgav klageren klage til Totalbankens direktion vedrørende A’s rådgivning med hensyn til købet af Scandinotes papirerne. Den 20. samme måned imødekom Totalbanken klagerens krav om ophævelse af købet.

Ved brev af 24. oktober 2008 til Totalbankens direktion anførte klageren, at hun efter gennemgang af bekendtgørelsen om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel foreslog, at værdipapirhandlerne foretaget den 19. og 20. december 2007 blev ophævet.

Den 31. oktober 2008 rettede Totalbankens medarbejder A telefonisk henvendelse til klageren. Afskrift af samtalen er fremlagt. Heraf fremgår, at klageren kritiserede bankens rådgivning i forbindelse med værdipapirhandlerne i december 2007.

Ved brev af 3. november 2008 afviste Totalbanken at imødekomme kravet om ophævelse af værdipapirhandlerne gennemført i december 2007.

Totalbanken har anført, at det i 2007 blev drøftet med kunden at flytte engagementer og depoter fra klagerens øvrige pengeinstitutter til Totalbanken. I forbindelse hermed modtag man engagementsopgørelser, hvoraf fremgik, at klageren havde handlet værdipapirer i form af aktier, investeringsforeninger og obligationer. Klageren har anført, at de omhandlede værdipapirer dels er købt af hendes dalevende ægtefælle eller efter råd fra andre pengeinstitutter, forinden hun blev syg.

Parternes påstande.

Klageren og dennes døtre har den 5. december 2008 indbragt sagen for Ankenævnet. Klageren har anmodet om mundtlig forhandling af klagen.

Klageren har nedlagt påstand om, at Totalbanken tilpligtes at lade handlerne vedrørende BankInvest IHøjrentelande, BankInvestIIOMX20, BankInvestIVPension Basis og aktier i Totalbanken gå tilbage pr. handelsdagen for de enkelte handler samt forrente de tilbageførte beløb fra handelsdagen indtil betaling sker med referencesatsen plus 7%, subsidiært Totalbankens almindelige indlånsrente. For klagerens døtres vedkommende skal handlerne vedrørende købet af Totalbankaktierne gå tilbage pr. handelsdagen og det tilbageførte beløb skal forrentes fra handelsdagen, indtil betaling sker med referencesatsen plus 7%, subsidiært med Totalbankens almindelige indlånsrente.

Totalbanken har nedlagt påstand om frifindelse. Banken har under sagens forberedelse godtgjort klagerens døtre et beløb, så de stilles svarende til, at købet af Totalbankaktierne var sket til kurs 460 og ikke 465.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at A’s rådgivning i december 2007 var mangelfuld og ansvarspådragende. Banken har ikke iagttaget MiFid-reglerne og således ikke oprettet en skriftlig aftale eller givet relevante informationer vedrørende investeringsforslaget. Der er ikke foretaget en fyldestgørende egnethedstest.

Den manglende opfyldelse af kravene i henhold til MiFid-reglerne bør tillægges bevismæssig skadevirkning således, at banken har bevisbyrden vedrørende de punkter, hvor der er uenighed mellem parterne.

Bankens investeringsråd var ikke tilpasset hendes ønsker om lav risiko, kort investeringshorisont samt investering i likvide papirer. Hendes henvendelse til banken skyldtes nervøsitet for kontantindeståendet i banken. Hun var således meget lidt, eller faktisk slet ikke risikovillig.

Særligt for hendes døtres vedkommende medførte rådgivningen, at 1/3 af formuen, der skulle anbringes på samme måde som hendes egen, blev placeret i aktier i Totalbanken.

Ved samtalen spurgte A på intet tidspunkt til hendes investeringshorisont, uanset A udmærket var klar over hendes alvorlige sygdom og prognose med heraf følgende korte investeringshorisont.

Af de fremlagte prospekter vedrørende BankInvest produkterne fremgår det, at disse ikke tager sigte på en kort investeringshorisont, ligesom der ikke er tale om lavrisiko produkter. Dette forhold blev forværret ved, at andelen af investeringsforeninger blev overvægtet i forhold til statsobligationer.

Umiddelbart efter at hun havde modtaget handelsnotaerne vedrørende handlerne i december 2007, påbegyndte hun undersøgelser i forbindelse med sin sygdom. Hendes tilstand var svækket. Det krævede en betydelig psykisk og fysisk indsats at afdække bankens forkerte rådgivning samt, at banken havde handlet i strid med parternes aftale. Dette er baggrunden for at klagen ikke blev fremsat tidligere end sket.

Totalbanken har anført, at klageren ved henvendelsen i december 2007 oplyste, at hun ønskede at løbe lidt risiko og havde ukendt tidshorisont. I tilfælde af hendes død skulle værdipapirerne tilgå døtrene.

Ved drøftelserne med klagerne blev der aftalt en sammensætning således, at 2/3 af investeringen skulle være obligationsbaseret og 1/3 aktiebaseret. Med henblik på risikospredning skulle en del af investeringen ske via investeringsforeninger.

Klagerens behov for løbende afkast blev drøftet, og på baggrund heraf blev hun gjort opmærksom på BankInvest IHøjrentelande, hvor der er et garanteret minimumsudbytte på 7 kr., idet det blev præciseret, at et sådan minimumsudbytte i dårlige år kunne ramme kursen.

Med hensyn til aktier blev der anbefalet en sammensætning af danske og globale aktier, ligesom køb af Totalbank aktier blev drøftet.

Med hensyn til indskuddet på rateopsparingen blev det aftalt, at indskuddet fuldt ud skulle investeres i aktiebaserede investeringsforeninger, men med respekt af den samlede fordeling mellem obligationer og aktier.

Klageren blev tilbudt materiale om de anbefalede investeringer, hvilket hun afslog.

For døtrenes vedkommende blev samme overordnede fordeling med 2/3 obligationer og 1/3 aktier aftalt. Henset til handelsomkostningerne blev det aftalt kun at investere i en obligation, og at aktieandelen skulle ske i Totalbankaktier, hvilket var kurtagefrit.

I telefonsamtalerne med klageren den 14. juli 2008 og 9. oktober 2008 blev investeringen i Scandinotes obligationerne drøftet, men på intet tidspunkt den øvrige investeringsportefølje.

Klageren modtog notaen om de gennemførte handler den 29. december 2007 og gjorde først indsigelse over de øvrige investeringer 11 måneder senere.

Banken tilbød i august 2008 de kunder, der havde investeret i Scandinotes, at tilbageføre disse fondshandler.

Klageren fik ikke samme tilbud, hvilket alene skyldtes, at hun var skiftet til andet pengeinstitut, og beholdningen af Scandinotes derfor ikke fremgik af bankens bøger. Da klagen over Scandinotes fremkom den 11. oktober 2008, blev handlen tilbageført den 20. oktober 2008 ud fra en betragtning om, at klageren skulle sidestilles med bankens øvrige kunder.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Totalbanken har imødekommet klageren for så vidt angår bankens rådgivning i december 2007 vedrørende investering i Scandinotes obligationer.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til, om Totalbanken har pådraget sig et erstatningsansvar ved fejl eller forsømmelser vedrørende rådgivning i øvrigt i december 2007, vil forudsætte bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene.

Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1, hvorfor



Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales til klageren.