Krav om erstatning for overførsler fra fælleskonti via netbank i forbindelse med investeringer hos en udenlandsk investeringsvirksomhed fra november 2022 til juli 2023. Indsigelse om svindel.

Sagsnummer:519/2023
Dato:31-05-2024
Ankenævn:Bo Østergaard, Morten Winther Christensen, Klaus Tougaard Kristensen, Morten Bruun Pedersen og Kim Korup Eriksen.
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Krav om erstatning for overførsler fra fælleskonti via netbank i forbindelse med investeringer hos en udenlandsk investeringsvirksomhed fra november 2022 til juli 2023. Indsigelse om svindel.
Indklagede:Faster Andelskasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for overførsler fra fælleskonti via netbank i forbindelse med investeringer hos en udenlandsk investeringsvirksomhed fra november 2022 til juli 2023. Indsigelse om svindel.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, var kunder i Faster Andelskasse, hvor de blandt andet havde to fælleskonti. De havde hver især netbankadgang og havde givet hinanden gensidig fuldmagt til at disponere hver for sig over deres fælleskonti.

Klagerne har oplyst, at de ligeledes havde to mindre pensionsdepoter i et andet pengeinstitut og havde optaget et realkreditlån i et realkreditinstitut, som andelskassen ikke havde samarbejde med.

I perioden fra den 8. november 2022 til den 13. juli 2023 foretog M via sin netbank ved anvendelse af sit MitID en række investeringer hos en investeringsvirksomhed, F. Han foretog via netbank følgende udenlandske overførsler fra parrets to fælleskonti, der blev bogført som følger: ca. 74.000 kr. den 8. november 2022, ca. 79.000 kr. den 1. marts 2023, ca. 38.000 kr. den 30. marts 2023, ca. 152.000 kr. den 26. april 2023, ca. 120.000 kr. den 22. maj 2023, ca. 121.000 kr. den 16. juni 2023, ca. 116.000 kr. den 4. juli 2023 og ca. 114.000 kr. den 13. juli 2023, i alt 814.633 kr.

M har oplyst, at andelskassens medarbejdere efterfølgende, hver gang en overførsel havde fundet sted, anmodede ham om en kvittering for købet af aktierne. Han sendte herefter en kvittering fra F til ham til andelskassen.

H har oplyst, at hun i den periode, hvor M foretog investeringer hos F via sin netbank, var udelukket fra at gå på sin netbank, fordi der var problemer med adgangen til netbank. Hun kontaktede andelskassen i december 2022 for at bede om hjælp til at få åbnet for adgang til netbank i forbindelse med, at hun ville tjekke, om der var gået penge ind på fælleskontoen fra returnering af en vare, der var købt på nettet. Personalet i andelskassen var rådvilde og sendte hende rundt i manegen til både Nets, MitID og teknisk support, men ingen steder kunne de hjælpe hende med at få adgang. Hun ringede tilbage til andelskassen for at få dem til at hjælpe hende, men det kunne de ikke. Hun endte med at spørge M, om han ville tjekke, om pengene var returneret, hvilket han gjorde.

Andelskassen har oplyst, at den ikke i perioden fra november 2022 til juli 2023 har haft længerevarende generelle problemer med kundernes adgang til andelskassens netbank og har således ikke haft tekniske problemer med netbanken, der har kunnet bevirke, at kunderne ikke kunne logge på. Ifølge andelskassens fortegnelser var H kun logget på sin netbank en gang i 2022 – den 31. januar 2022. H kontaktede først andelskassen vedrørende problemerne med at logge ind på sin netbank i december 2022. Den 19. juli 2023 oprettede andelskassen et nyt netbank bruger-id til H, uanset at intet tydede på, at det eksisterende bruger-id var medvirkende til de oplyste problemer med at logge på netbanken. Ifølge andelskassens oplysninger ophørte problemerne med at logge på netbanken, da H opdaterede sit styresystem.

Den 18. juli 2023 eller 19. juli 2023 kontaktede M andelskassen telefonisk og oplyste, at han mente at have været udsat for svindel fra F.

M har oplyst, at han under en telefonsamtale den 19. juli 2023 med andelskassen oplyste, at F pludselig på nettet var blevet opført på en liste over mistænksomme investeringsvirksomheder. Samme dag kunne han ikke kunne ringe de personer op i F, som han plejede at snakke med. Desuden var hjemmesiden for F pludselig forsvundet fra nettet.

Andelskassen tog kontakt til et pengeinstitut P, idet alle overførsler til udlandet fra andelskassen eller andelskassens kunder blev gennemført via P. Det viste sig ikke muligt at få pengene tilbageført, medmindre betalingsmodtageren accepterede en sådan tilbageførsel.

Af en mail af 5. september 2023 fra andelskassen til H fremgik blandt andet:

”…

Sp.: Kan det være rigtigt, at min mand så let som ingenting kan overføre 814000 kr. til en bank i Hong Kong - til en bedragers konto nummer, men jeg kan ikke overføre 20000 kr. til min bror, som har en konto i samme bank, som overførslen sker fra?

Sv.: Din mand anmodede os om at hæve overførselsgrænsen for at kunne overføre de store beløb til Hong Kong. Du oplever her at du også rammer vores beløbsgrænse for netbank, som er kr. 15.000 for private – derfor skal beløbsgrænsen hæves. At man har konto i samme bank, men til en anden juridisk kunde så gælder reglerne også her med kr. 15.000.

…”

Parternes påstande

Den 19. september 2023 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Faster Andelskasse skal betale erstatning.

Faster Andelskasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at i forbindelse med det M troede var et lovligt investeringsfirma F, mistede han/de over ca. syv måneder 814.633 kr. gennem otte overførsler til F. Et kæmpebeløb i deres økonomi. De er almindelige lønmodtagere.

De har igennem knap 40 år været kunder i andelskassen. De har i reglen altid sparet op til større ting som f.eks. en bil, inden de har købt den. De har gennem alle årene udvist mådehold og sparsommelighed og har aldrig opereret med overtræk på deres konti. De troede, at andelskassens personale kendte deres typiske økonomiske handlemønstre, men åbenbart ikke godt nok til at hjælpe dem med at stoppe blødningen fra deres lønkonto i tide.

I perioden fra den 8. november 2022 til den 13. juli 2023 blev M manipuleret ind i et investeringsunivers, hvor han gang på gang blev nødt til at overføre penge, for at F kunne slutte en given stor aktiehandel, som hans investering var en del af.

Det bestrides, at andelskassen først efter den 13. juli 2023 fik kendskab til, hvorledes M havde fundet frem til aktieinvesteringsfirmaet F. Første gang M pr. telefon bad en medarbejder i andelskassen om at åbne kontoen, så M kunne foretage et aktiekøb i F, spurgte medarbejderen ind til, hvad han skulle bruge pengene til. M oplyste, at han havde fundet aktieinvesteringsfirmaet F på nettet, og at det havde kontor i Seoul i Sydkorea og Toronto i Canada. Ved at forholde sig fuldstændig passiv og blot åbne og lukke deres konto otte gange i træk, uden så meget som selv at undersøge forholdene en eneste gang, svigtede andelskassen fatalt.

Klagen går på, at andelskassen aldrig undervejs spurgte ind til faren for, at pengene havnede hos kriminelle hvidvaskere. Andelskassen forsøgte ikke én eneste gang at kontakte M/dem for at få en samtale om overførslerne. Den accepterede blot de falske købskvitteringer som gyldig dokumentation.

Selv om M overførte pengene ved anvendelse af MitID og fik kvittering tilbage, som andelskassen fik i kopi, burde andelskassen havde grebet ind. I lignende sager har andre banker i flere tilfælde stoppet lignende overførsler og gennemført samtaler med kunden omkring det atypiske transaktionsmønster på kontoen. Der burde være sket en lignende intervention fra andelskassens side, men desværre opfyldte den ikke sin pligt til at stoppe overførslerne og tjekke op på forholdet.

De store overførsler fra deres konto til en konto i Hong Kong igennem et halvt år var dybt usædvanlige og helt uden for det normale mønster, som de i over 35 år havde vist tidligere. Alene det burde have fået nogle alarmklokker i andelskassen til at ringe.

Det fremgår af hvidvaskloven, at ved unormalt store transaktioner fra en kunde, som normalt aldrig overfører så store beløb så mange gange i træk, skal transaktionerne stoppes og forholdet undersøges nærmere af pengeinstituttet.

Ca. en måned efter at svindlen blev afsløret, fik M pludselig en besked fra andelskassen om at udfylde en ”Kundekendskabs formular” over nettet og returnere den. Det lugtede af, at andelskassen bagefter ville vaske hænder og sige, at den havde gennemført det lovpligtige ”Kundekendskabs-tjek”. Uden at det i virkeligheden var på plads i perioden, hvor pengene blev tabt.

Havde andelskassen foretaget den lovpligtige kundeundersøgelse i tide, kunne det have givet udslag på andelskassens it-advarselssystemer, som skulle advare andelskassen om kundens meget atypiske transaktionsmønster. Det skete ikke.

H var ikke vidende om M’s dispositioner. Andelskassen kontaktede hende på intet tidspunkt, selv om kontoen, som M havde brugt, var en fælles konto. Hun havde ifølge bankens markedsføring og lang tids kundekendskab forventet at blive inddraget i et for hende at se meget atypisk transaktionsmønster fra deres fælles konto.

I december 2022 forsøgte H at komme på netbanken via sin mobiltelefon for at tjekke en tilbagebetaling fra en pakkeforsendelse. Hun var ved en teknisk fejl blevet afskåret fra netbankadgang, som hun tidligere har brugt. Den fejl ringede hun om assistance til at få ordnet hos personalet i andelskassen. Men de kunne ikke gøre noget for hende. Dette skete to gange under det falske investeringsforløb. Begge gange kunne andelskassen ikke hjælpe hende. Det var amatøragtigt. Havde hun kunnet komme på sin netbank, ville hun have opdaget de store overførsler fra lønkontoen og have stoppet det.

H føler sig svigtet og bedraget, dels af M, men også af andelskassen for ikke at yde hende den hjælp, hun kunne forvente i hendes ganske omfattende forsøg på at komme på netbank.

De ønsker derfor, at andelskassen kompenserer dem for ikke at have stoppet overførslerne i forbindelse med mistanke om kanalisering af penge til kriminelle i Kina. De finder det heller ikke rigtigt, at andelskassen - først efter svindelsagen – sendte M en formular med henblik på den lovpligtige kundekendskabs-undersøgelse af ham. Havde det været gjort i tide, som loven kræver, ville it-systemerne i andelskassen være slået ud, så andelskassens compliance ansvarlige kunne/ville have reageret og stoppet blødningen af kontoen, før den var helt tom. Andelskassen har derfor et stort medansvar.

Faster Andelskasse har anført, at andelskassen ikke i nogen henseende har handlet ansvarspådragende.

M har af egen drift og uafhængigt af andelskassen besluttet sig for at overføre de anførte beløb til en udenlandsk konto med henblik på at gennemføre investeringer via et udenlandsk firma F. M har gennemført betalingstransaktionerne via udenlandsoverførsler via sin netbank, herunder med anvendelse af sit MitID. M har gennem hele forløbet - indtil den 18. juli 2023, hvor han kontaktede andelskassen - ønsket at gennemføre de ovenfor anførte transaktioner til udlandet.

M har således selv foretaget samtlige overførsler med anvendelse af sit MitID, og betalingslovens § 100 om uautoriserede betalingstransaktioner finder derfor ikke anvendelse på forholdet.

Betalingslovens § 112 er heller ikke relevant, da sagen omhandler kontooverførsler.

M har ikke på noget tidspunkt i forløbet anmodet om rådgivning fra medarbejdere i andelskassen, og andelskassen har ikke haft en forpligtelse til at rådgive, jf. Ankenævnets afgørelse 349/2021 vedrørende krav om tilbageførsel af kontooverførsler til et udenlandsk investeringsfirma.

Overførslerne er foretaget fra to fælleskonti, som M har ubegrænset dispositionsret over. Andelskassen er ikke forpligtet til at orientere H om M’s overførsler fra de konti, som M har fuld og ubegrænset dispositionsret over.

Ifølge andelskassens it-systemer har H siden 2011 haft adgang til at tilgå sine konti via netbank.

I relation til Andelskassens kunders adgang til netbank og mobilbank bemærkes det, at begge services som udgangspunkt er tilgængelige alle ugens dage 22 timer i døgnet, idet der i de resterende to timer af døgnet (om natten) er et servicevindue. Netbanken og mobilbanken har i perioden december 2022 til juli 2023 haft en gennemsnitlig oppetid på mellem 99,66 - 100% pr. måned, hvilket har været det samme som øvrige pengeinstitutter, der anvender samme datacentral.

Som følge af, at andelskassen ikke har haft længerevarende tekniske problemer med sin netbank i perioden november 2022 - juli 2023, kan andelskassen ikke holdes ansvarlig for H’s eventuelle manglende mulighed for at logge på sin netbank.

Det er andelskassens vurdering, at H’s konkrete problemer med at logge på sin netbank i december 2022 og juli 2023 alene kan henføres til H’s egne forhold. Henset til det ovenstående anførte om driften af andelskassens netbank i perioden må det lægges til grund, at det af H anvendte udstyr og programmer, herunder styresystem, ikke har understøttet adgangen til netbank. H er selv ansvarlig for at sikre, at hun har det nødvendige udstyr med det nødvendige software til opkobling til netbanken, jf. blandt andet punkterne 1.5, 3.1.5 og 3.1.6 i Aftale om Netbank.

Det kan i øvrigt konstateres, at klagerne og andelskassen er enige om, at de af H oplyste problemer med at tilgå netbank ophørte, da H opdaterede sin enheds styresystem, og det kan således lægges til grund, at den manglende opdatering var årsag til eventuelle problemer.

H har på ethvert tidspunkt haft mulighed for at kontakte andelskassen for at få oplysninger om indestående/overførsler på kontiene og/eller at anmode om at få tilsendt en fysisk kontoudskrift, ligesom H også har kunnet orientere sig om samlet kontoindestående pr. årsskiftet i sin årsopgørelse, hvoraf M’s første overførsel på 74.000 kr. ville fremgå.

Selv hvis det måtte findes, at H ikke har haft adgang til netbank, og at andelskassen er ansvarlig herfor, findes der ikke at være påvist årsagsforbindelse mellem H’s manglende adgang til netbank og det påståede lidte tab.

Andelskassen har overholdt sine forpligtelser i henhold til hvidvasklovgivningen, hvilket blandt andet har bevirket, at medarbejdere hos andelskassen løbende i perioden har rettet henvendelse til M for at få yderligere oplysninger om de udenlandske overførsler og formålet hermed.

Andelskassen må ikke oplyse om eventuelle hvidvaskmæssige tiltag i relation til kunder.

Andelskassens påståede manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til hvidvasklovgivningen er i alle tilfælde er uden betydning for, om M og/eller H har et erstatningskrav mod andelskassen, idet hvidvaskforpligtelserne alene er et forhold mellem andelskassen og myndighederne.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne, M og H, var kunder i Faster Andelskasse, hvor de blandt andet havde to fælleskonti. De havde hver især netbankadgang og havde givet hinanden gensidig fuldmagt til at disponere hver for sig over deres fælleskonti.

I perioden fra den 8. november 2022 til den 13. juli 2023 foretog M via sin netbank ved anvendelse af sit MitID en række investeringer hos en investeringsvirksomhed, F. Han foretog via netbank følgende udenlandske overførsler fra parrets to fælleskonti, der blev bogført som følger: ca. 74.000 kr. den 8. november 2022, ca. 79.000 kr. den 1. marts 2023, ca. 38.000 kr. den 30. marts 2023, ca. 152.000 kr. den 26. april 2023, ca. 120.000 kr. den 22. maj 2023, ca. 121.000 kr. den 16. juni 2023, ca. 116.000 kr. den 4. juli 2023 og ca. 114.000 kr. den 13. juli 2023, i alt 814.633 kr.

Det lægges til grund som ubestridt, at de i sagen omhandlede transaktioner blev foretaget af M ved anvendelse af hans MitID. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse.

Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på de i sagen omhandlede transaktioner, der blev gennemført som kontooverførsler i klagerens netbank og ikke skete ved brug af et betalingsinstrument.

Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at andelskassen på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre M beløbet.

Med hensyn til det af H over for andelskassen rejste erstatningskrav, lægger Ankenævnet til grund, at M og H som nævnt ovenfor havde givet hinanden gensidig fuldmagt til at disponere hver for sig over deres fælleskonti, og at de af M foretagne udenlandske overførsler ikke medførte et overtræk på parrets fælleskonti. Ankenævnet finder herefter ikke, at andelskassen har pådraget sig et erstatningsansvar over for H, og H kan som følge heraf ikke rejse et erstatningsansvar over for andelskassen.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.