Indsigelse om at indfrielse af valutalån skete for sent. Krav om dækning for kurstab

Sagsnummer:428/2011
Dato:01-05-2012
Ankenævn:Henrik Bitsch, Christian Bremer, Troels Hauer Holmberg, Jørn Ravn, Astrid Thomas
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Udlån - udlandslån/valutalån
Ledetekst:Indsigelse om at indfrielse af valutalån skete for sent. Krav om dækning for kurstab
Indklagede:Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagernes krav om erstatning for kurstab begrundet i, at indfrielser af lån i CHF skete for sent.

Sagens omstændigheder

Klagerne i denne sag er ægteparret M og H og deres svigerdatter, S.

I maj 2008 lå kursen på schweizerfranc (CHF) i niveauet 470. M optog da i Nordea Bank et valutalån i CHF på modværdien af 3.600.000 danske kroner (DKK) eller 765.957,45 CHF. H og S optog et valutalån på modværdien af 2.034.000 DKK eller 432.269,31 CHF. Til sikkerhed for lånene fik banken pant i tre ejendomme.

I 2010-2011 steg kursen på CHF betydeligt. Det blev i den forbindelse drøftet at omlægge CHF-lånene til DKK.

Den 14. marts 2011, hvor kursen på CHF var 580, udarbejdede banken en beregning vedrørende omlægning af CHF-lånene til rentetilpasningslån i Nordea Kredit og prioritetslån i Nordea Bank.

Den 27. juni 2011 blev der afholdt et møde mellem parterne om engagementet. Ifølge bankens referat af 28. juni 2011 skulle klagerne undersøge muligheden for skift af pengeinstitut inden for de næste tre måneder, idet banken ønskede, at samarbejdet skulle ophøre. Baggrunden var kursen på CHF, som nu var 629, sammenholdt med det generelle fald i ejendomspriserne.

Den 4. juli 2011 kl. 15.20 sendte M en e-mail til den medarbejder i banken, der varetog engagementet. Af e-mailen fremgår:

"I forlængelse af vores telefonsamtale i dag, skal jeg hermed bekræfte, at jeg/vi ønsker at gå ud af CHF senest i september måned, hvor renten skal fornyes for det kommende år. Jeg skal samtidig bekræfte, at jeg/vi ønsker at omlægge lånet omgående, hvis kursen på CHF overstiger 6,08.

Vil du bekræfte ovenstående.

Jeg sender yderligere oplysninger til dig senere på dagen."

Om aftenen kl. 20.56 sendte M en e-mail, hvor han gentog bekræftelsen og supplerende oplyste om salgsbestræbelser og belåning af ejendommene. Afslutningsvis anførte M:

"På baggrund af ovenstående skal jeg forespørge om NORDEA fortsat er interesseret i at finansiere "projektet", jfr. NORDEA’s skriftlige forslag af 14.3.2011."

Ved e-mail af 6. juli 2011, kl. 14.31 til M anførte banken bl.a.:

"Jævnfør væres telefonsamtale d.d. skal jeg herved bekræfte, at banken er indstillet på at yde alternativ finansiering til indfrielse af begge CHF-lån – jævnfør vores forslag af 14. marts 2011. Det skal dog bemærkes, at tillægslån i [M’s og H’s bopæl] bliver større på grund af den højere CHF-kurs i dag.

Du har oplyst, at jeres beslutning om at gå ud af CHF ER taget, men at du ønsker tid til i morgen torsdag eller fredag med henblik på at overveje fastlåsning af kursen."

Efter det oplyste steg kursen på CHF fra 605,27 den 4. juli 2011 til 610,75 den 5. juli 2011. Efterfølgende steg kursen yderligere. Der opstod uenighed mellem parterne, idet det var klagernes opfattelse, at banken havde undladt at opfylde en aftale om at omlægge/fastlåse valutalånene, hvis kursen på CHF oversteg kurs 608. Ifølge banken var der ikke indgået en sådan aftale.

Den 11. juli 2011 afslog klagerne at lukke til kurs ca. 633.

Den 1. august 2011 indgik M en valutaterminsaftale, og herefter blev hans valutalån den 7. september 2011 indfriet til kurs 656,67 eller med 5.183.185,42 kr.

Den 4. august 2011 indgik H og S en valutaterminsaftale, og herefter blev deres valutalån den 29. september 2011 indfriet til kurs 675,60 eller med 3.010.173,97 kr.

Parternes påstande

Den 21. september 2011 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal godtgøre differencen mellem kurs 608 og de faktiske lukkekurser på henholdsvis 656,67 og 675,60.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at M under telefonsamtalen med banken den 4. juli 2011 meddelte, at de ønskede at omlægge/fastlåse valutalånene, hvis kursen på CHF oversteg 608. M anmodede banken om at overvåge kursen. Der var fra bankens side allerede etableret kursovervågning med henblik på bankens vurdering af, om der skulle stilles yderligere sikkerhed. Hvis banken som nu anført ikke kunne tilbyde kursovervågning for privatkunder, burde banken have oplyst dette.

Det af banken anførte om, at man ville undersøge spørgsmålet om kursovervågning, bestrides.

Den mundtlige aftale pr. telefon om overvågning og fastlåsning af kursen på 608 blev efter anmodning fra banken bekræftet af M ved mailen af 4. juli 2011 kl. 15.20. Banken burde straks ved modtagelsen af mailen have fastlås kursen.

M havde ikke anledning til at rykke banken for et eventuelt svar, idet det var M’s opfattelse, at der var indgået en bindende aftale.

Mailen blev læst af bankens medarbejder den 5. juli 2011, hvor lukning kunne være sket til kurs 610,75.

Banken reagerede først ved mail af 6. juli 2011. Mailen viser, at banken var indstillet på at finansiere indfrielserne.

M afslog at lukke til en højere kurs med henvisning til aftalen om, at lukning skulle ske ved kurs 608.

Medarbejderen, der varetog engagementet, havde ikke erfaring med CHF-belåning.

Nordea Bank Danmark har anført, at man ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagernes valutalån. Banken har aldrig accepteret en aftale om kursovervågning af lånene.

Under telefonsamtalen den 4. juli 2011 oplyste M, at klagerne havde besluttet at gå ud af CHF-lånene senest ved næste rentetermin, dog ville de, hvis kursen nåede op på 608, gå ud af CHF straks. M spurgte, om banken kunne holde øje med kursen og låse den fast, hvis den ramte 608. M spurgte også om banken på trods af tilkendegivelserne på mødet den 27. juni 2011 ville finansiere indfrielserne. Medarbejderen, der ikke kunne svare straks, anmodede M om at sende spørgsmålene pr. e-mail, hvilket M oplyste, at han ville gøre samme aften. På tidspunktet for telefonsamtalen var kursen på CHF ca. 605.

M’s mails blev modtaget den 5. juli 2011, hvor kursen på CHF havde passeret 608.

M’s mails af 4. juli 2011 kunne ikke og blev ikke læst som en direkte instruks til banken om af egen drift at omlægge valutalånene, når kursen passerede 608. M rykkede ikke for en bekræftelse, ligesom han ikke omtalte kursovervågningen i mailen af 4. juli 2011 kl. 20.56.

Det blev efterfølgende afklaret, at banken ikke tilbyder privatkunder automatisk kursovervågning, da bankens systemer ikke er indrettet til det. Banken havde den 5. juli 2011 endnu ikke taget stilling til, om man ville finansiere en omlægning af lånene.

M meddelte på intet tidspunkt i perioden 4. - 11. juli 2011, at banken efter hans opfattelse havde været forpligtet til at foretage kursovervågning.

Klagerne spekulerede i kursen efter den 4. juli 2011 og har således ikke opfyldt deres tabsbegrænsningspligt.

Ankenævnets bemærkninger

Henset til indholdet af parternes e- mail korrespondance den 4. og 6. juli 2011 finder ankenævnet, at der er en sådan tvivl om, hvad parterne måtte have aftalt vedrørende stop – loss og overvågning af klagernes lån, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse, der ikke kan finde sted ved ankenævnet. Sagen afvises derfor i medfør af vedtægternes § 7, stk.1.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.