Indsigelse mod provision for garanti for restkøbesum i forbindelse med køb af en landbrugsejendom.

Sagsnummer:194/2019
Dato:14-10-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Anita Nedergaard, Kristian Ingemann Petersen, Ida Marie Moesby, Søren Geckler.
Klageemne:Garanti - provision
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst:Indsigelse mod provision for garanti for restkøbesum i forbindelse med køb af en landbrugsejendom.
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod provision for garanti for restkøbesum i forbindelse med køb af en landbrugsejendom.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Spar Nord Bank.

Klageren havde siden 1991 drevet landbrugsvirksomhed som enkeltmandsvirksomhed under virksomhedsskatteordningen med eget regnskab, og han havde i 2016 en indtægt fra sin erhvervsvirksomhed på omkring 800.000 kr. Herudover havde han en lønindtægt på ca. 340.000 kr.

Ved en købsaftale af 31. januar 2019 købte klageren en landbrugsejendom på 31,1 ha for 7.275.000 kr. Det fremgik af købsaftalen, at handlen ikke var omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Klager drev i forvejen en landbrugsejendom på 32,5 ha. Banken har oplyst, at klageren meddelte banken, at hensigten med købet var at drive den nye ejendom sammen med den bestående samt udleje stuehuset.

Banken indhentede på vegne klageren et tilbud på finansiering fra DLR Kredit. Af en besked af 6. februar 2019 fra banken til klageren i netbanken fremgik blandt andet:

”Vedhæftet beregninger på lån som aftalt med [bankens medarbejder].

Bemærk at vi ikke kan tilbyde at hente nye tilbud, men blot lave beregningerne på det.

Indtil videre har vi jo heller ikke opkrævet gebyr for beregninger eller indhentning af tilbud, men jeg skal da gøre opmærksom på, at hvis du skulle vælge at lægge finansieringen i [et andet pengeinstitut], hvor vi jo ikke kommer til at tjene penge på sagen, så kan vi ikke undgå at komme ud i en betaling for det arbejde vi har lagt i sagen indtil nu.”

Den 11. februar 2019 stillede banken en garanti på 7.075.000 kr. for restkøbesummens betaling. Af regarantien underskrevet af klageren den 12. februar 2019 fremgik blandt andet:

”…

Jeg/vi forpligter mig/os til at betale den til enhver tid af SPAR NORD BANK A/S fastsatte garantiprovision, idet SPAR NORD BANK A/S til enhver tid kan ændre garantiprovisionssatsen.

SPAR NORD BANK A/S bedes debitere min/vor konto for provision, stiftelsesomkostninger samt eventuelle udenlandske omkostninger af enhver art i medfør af garantien.

…”

Klageren indhentede herefter et lånetilbud fra anden side og valgte i den forbindelse at flytte sit erhvervsengagement til et andet pengeinstitut. Klagerens nye pengeinstitut ønskede ikke at overtage restkøbesumsgarantien, hvorfor Spar Nord Bank blev bedt om at bekræfte, at garantien fortsat var gældende.

Garantien blev frigivet den 1. april 2019.

Herefter bogførte banken et gebyr på 1.000 kr. og et gebyr på 15.000 kr. på klagerens konto i banken.

Klageren gjorde indsigelse over for banken, og af en mail af 12. april 2019 fra bankens klageansvarlige til klageren fremgik blandt andet:

”…

I forbindelse med finansiering af ejendom bad du banken indledningsvist at stille en garanti på 7 mio. kr. Det var vores opfattelse, at du ville benytte Spar Nord til finansieringen. Efter garantien var stillet, vælger du at skifte til andet pengeinstitut til brug for finansieringen. Da dit skifte bliver os bekendt, tager vi kontakt til dit nye pengeinstitut for, om de også ønsker at overtage risikoen og garantien, men det var pengeinstituttet ikke interesseret i.

Betalingen på 15.000 kr. dækker over garantiprovision i den ca. 2 måneders periode, hvor bankens stillede garantien. Bankens normale pris på garantistillelse er en provision på 2,5% – 5% p.a. Imidlertid er der ydet en rabat, da betalingen kun modsvarer en garantiprovision på ca. 1,5%. Jeg vil medgive dig, at det havde været mere retvisende at kalde betalingen garantiprovision fremfor gebyr.

Samlet set er det min vurdering, at den samlede betaling på 16.000 kr. er markedskonform og fair pris i forhold til det arbejde og den risiko banken tog i forbindelse med din ejendomsfinansiering i form af rådgivning, indhentning af tilbud hos DLR, udarbejdelse af garanti samt garantistillelse på 7 mio. kroner i ca. 2 måneder.”

Parternes påstande

Den 7. maj 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal refundere det trukne gebyr på 15.000 kr. helt eller delvis.

Spar Nord Bank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens gebyr på 15.000 kr. i forbindelse med ejendomshandlen skønnes at være urimelig højt i forhold til det udførte arbejde.

I forbindelse med behandlingen af sagen hos banken fik han tre forskellige forklaringer på, hvad beløbet dækkede, hvilket bestyrker ham i, at det er et gebyr, der er opfundet til lejligheden.

Banken kunne endvidere ikke trække beløbet, uden at der var lavet en aftale om beløb og arbejdets omfang.

Det har ingen betydning, at der var tale om et erhvervsmæssigt forhold, idet sagen lige så godt kunne være et privat engagement og således inden for Ankenævnets område.

Spar Nord Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen drejer som om garantistillelse for en erhvervsmæssig investering af betydeligt omfang. Den erhvervede ejendom skal fuldt ud ligge i klagerens virksomhedsordning, drives som landbrug/udlejning og er ikke tiltænkt som privat eller ikke-erhvervsmæssig anvendelse. Sagen adskiller sig derved væsentligt fra et privat kundeforhold, og Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at det fremgår af regarantien, at klageren var bekendt med og skrev under på, at han var forpligtet til at betale garantiprovision.

Klageren kunne ikke have en berettiget forventning om, at banken skulle stille en garanti på 7.075.000 kr. i lidt over halvanden måned uden, at det skulle koste noget.

Betalingen på 15.000 kr. svarer til en garantiprovision på ca. 1,5% p.a., hvilket er en rabat i forhold til bankens normale provisionssatser i erhvervsforhold. Der er ikke tale om en urimelig betaling for den risiko og kapitalbelastning, som banken har haft i garantiens løbetid. Det kan ikke tillægges betydning, at beløbet på klagerens kontoudskrift er betegnet som gebyr.

Ankenævnets bemærkninger

Af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3, fremgår, at Ankenævnet behandler klager vedrørende private kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende kan behandles, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundefor-hold. Af vedtægternes § 2, stk. 4, fremgår, at klager fra erhvervsdrivende i øvrigt falder uden for Ankenævnets kompetence.

En vurdering af prisen for en af banken stillet restkøbesumsgaranti i erhvervsforhold er reguleret af andre vilkår og priser, end der gælder for bankens private kundeforhold, og Ankenævnet finder, at en vurdering af bankens vilkår og priser for erhvervskunder falder uden for Ankenævnets kompetence.  

På den baggrund finder Ankenævnet, at sagen angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, der ikke kan sidestilles med et privat kundeforhold. Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4.   

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.