Krav om afviklingsaftale vedrørende lån og frafald af renter begrundet i banks manglende vilje til at indgå afviklingsaftale.

Sagsnummer:5/2019
Dato:20-08-2019
Ankenævn:John Mosegaard, Andreas Moll Årsnes, Karin Duerlund, Ida Marie Moesby og Søren Geckler
Klageemne:Inkasso - øvrige spørgsmål
Akkord - afslag
Ledetekst:Krav om afviklingsaftale vedrørende lån og frafald af renter begrundet i banks manglende vilje til at indgå afviklingsaftale.
Indklagede:Lån og Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om indgåelse af en afviklingsaftale med Lån & Spar Bank og frafald af renter begrundet i bankens manglende vilje til at indgå en afviklingsaftale.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1995, optog i juni 2014 en kredit -853 i Lån & Spar Bank med et maksimum på 10.000 kr. Der var tale om en såkaldt studiekonto.

Kreditten blev hurtigt overtrukket, og efter en kortere periode opsagde banken kreditten til fuld indfrielse på grund af misligholdelse.

Den 29. oktober 2014 blev kredit -853 ændret til et lån -020 på 39.200 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.500 kr., første gang den 1. november 2014. Renten var variabel og udgjorde for tiden 16,25 % om året. Ved forsinket betaling var banken berettiget til at opkræve en variabel morarente, som for tiden udgjorde 22,25 % om året.

Klageren betalte den 9. januar 2015 to ydelser på i alt 3.000 kr., den 10. marts 2015 henholdsvis 4.000 kr. og 700 kr. samt den 5. maj 2015 1.500 kr., hvorefter klageren ophørte med at betale på lånet.

Banken opsagde herefter lånet til fuld indfrielse og sendte kravet til retslig inkasso hos sin inkassoadvokat, I.

I sendte sagen i fogedretten, og der blev henholdsvis 3. november 2015 og 23. december 2015 afholdt fogedretsmøder i sagen. På det sidstnævnte fogedretsmøde blev gælden opgjort til i alt 40.369,43 kr., og der blev til sikkerhed for bankens krav foretaget udlæg i klagerens bil. Klageren tilbød at afvikle gælden med 1.000 kr. den 1. januar 2016 og 1. februar 2016 og derefter 2.000 kr. om måneden.

Den 20. april 2016 modtog banken 2.000 kr., som klageren havde indbetalt til I. Herefter stoppede klageren med at betale.

Ved en fogedrekvisition af 1. august 2018 bad I fogedretten om at tilsige klageren på ny blandt andet med henblik på at afbryde forældelsen af renter. Det fremgik af fogedrekvisitionen, at der i perioden fra den 25. august 2015 til den 1. august 2018 var påløbet renter på i alt 31.721,51 kr., og at rentesatsen for tiden var 22,25 % om året.   

Både klagerens mor og klageren kontaktede i september 2018 banken og oplyste, at I ikke ville lade klageren afvikle gælden. Banken kontaktede i den forbindelse I, der oplyste, at I flere gange havde indgået afviklingsaftaler med klageren, men at klageren ikke havde overholdt disse aftaler.

I september 2018 rettede klageren endvidere henvendelse til både banken og I med henblik på at få en akkordordning. Klageren har oplyst, at han sendte de krævede økonomiske oplysninger, herunder et budget, til banken og I, men at sagen kørte i ring, og at de blev ved med at bede ham om at sende diverse dokumenter uden at tage stilling til sagen. Banken har oplyst, at klageren ikke fremkom med den efterspurgte dokumentation, men kun med dele heraf, herunder et kortfattet budget, hvorefter sagen blev fortsat i fogedretten. 

Den 8. oktober 2018 blev der afholdt fogedretsmøde, hvor klageren mødte personligt sammen med sin mor, og hvor fogedretten blev beklædt med en retsassessor. Klageren oplyste, at han havde sendt lønsedler m.v. efter bankens ønske til denne med henblik på at få en akkordordning. Fogedretten orienterede klageren om, at dette ikke var en del af en fogedsag, men at parterne uden for fogedretligt regi kunne indgå frivillige aftaler. Klageren erklærede sig ude af stand til at betale og afgav insolvenserklæring. Fogedretten opgjorde gælden inkl. renter pr. den 1. august 2018 til i alt 71.418,44 kr.

Af en af banken fremlagt restgældsopgørelse pr. 20. juni 2019 fra I fremgår blandt andet, at hovedstolen på lån -020 var 34.245,51 kr., påløbne renter frem til den 20. juni 2019 var 46.978,31 kr., hvortil kom påløbne omkostninger, fogedretsgebyrer m.v, i alt 85.568,82 kr.,

Parternes påstande

Den 2. januar 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal indgå en afviklingsaftale med ham vedrørende lån -020, som han har mulighed for at holde, og at banken skal frafalde en del af de påløbne renter.

Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han for flere år siden misligholdt sit lån, men at han, efter at banken overgav sagen til I, ikke har haft mulighed for at råde bod på det.

Siden 2016 har han forsøgt at indgå en aftale om tilbagebetaling med I, men det har I ikke villet. I har trukket sagen i langdrag, hvilket kan give anledning til mistanke om, at I bevidst er ude på at plukke ham mest muligt i form af renter, salærer og gebyrer.

Da I, som nævnt, har trukket sagen i langdrag, har han flere gange siden 2016 forgæves forsøgt at få banken til at gå ind i sagen igen.

Hans mor har også forgæves forsøgt at kontakte banken på hans vegne, men har kun opnået ubehageligheder i form af forsøg på at blive presset til at overtage gælden, som hun ikke har kautioneret for eller i øvrigt hæfter for.

Han var i efteråret 2018 i kontakt med en medarbejder i banken for at finde en løsning i form af en akkordordning men af uforståelige grunde afbrød hun kontakten med ham efter, at han havde sendt de ønskede lønsedler og årsopgørelser.

Han har gjort alt, hvad banken og I bad ham om, men de undlod at kvittere for de dokumenter, som han sendte til dem. I det hele taget var det umuligt at få en fornuftig kommunikation i stand, og hvis de svarede, fik han alene en sludder for en sladder. De bad ham igen sende diverse dokumenter, og på den måde kørte sagen i ring, og der påløb yderligere renter på lånet.

Han er uforstående over for det af banken anførte om, at han alene sendte et kortfattet budget, idet han sendte banken sit budget, ”som det nu engang er”.

I indkaldte ham til fogedretten på ny, selv om han flere gange henvendte sig til I for at indgå en afdragsordning. Der kom ikke noget konstruktivt ud af fogedretsmødet den 8. oktober 2018, hvor han erklærede sig insolvent. Der blev hverken indgået forlig eller en aftale, og han kunne ikke få nogen form for dokumentation for, at han skyldte det beløb, som banken krævede.

Hans økonomiske situation siden afholdelsen af fogedretsmødet er blevet yderligere forværret, idet hans arbejdsgiver har oplyst, at han er ved at afvikle sit firma og stopper ved årsskiftet 2018/2019.

Lån & Spar Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.

Gældsbrevet vedrørende lån -020 er et eksigibelt fundament.  

Klageren misligholdt lånet, hvorefter banken overgav sagen til retlig inkasso hos I. Da det heller ikke ved inkassobehandlingen lykkedes at få klageren til at betale, består kravet fortsat, og rentetilskrivningen fortsætter.

I har oplyst, at I flere gange har indgået afviklingsaftaler med klageren, som han ikke har overholdt.

Banken har i efteråret 2018 forsøgt at hjælpe klageren med at finde en løsning på sagen i form af en akkordordning, men klageren sendte ikke den nødvendige dokumentation til banken.

Gælden blev på fogedretsmødet den 8. oktober 2018 opgjort til i alt 71.418,44 kr., hvortil kommer renter indtil betaling sker.

Det påhviler en debitor at afdrage på sin gæld, og det er debitors eget ansvar at gælden betales.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren optog i juni 2014 en kredit i Lån & Spar Bank, der i oktober 2014 blev ændret til et lån på 39.200 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.500 kr., første gang den 1. november 2014.

Lånet blev misligholdt, hvorefter banken opsagde lånet til fuld indfrielse og sendte kravet til retslig inkasso hos sin inkassoadvokat, I.

I sendte sagen i fogedretten, og der blev afholdt fogedretsmøder henholdsvis den 3. november 2015 og den 23. december 2015, hvor klageren tilbød at afvikle gælden med 1.000 kr. den 1. januar 2016 og den 1. februar 2016 og derefter med 2.000 kr. om måneden. Klageren overholdt ikke den aftalte afdragsordning.

Den 8. oktober 2018 blev sagen foretaget på ny i fogedretten, der var beklædt med en jurist. Klageren mødte personligt sammen med sin mor. Klageren erklærede sig ude af stand til at betale og afgav insolvenserklæring. Fogedretten opgjorde gælden i henhold til lån -020 inkl. renter pr. den 1. august 2018 til i alt 71.418,44 kr. Det følger af § 5, stk. 1, litra e, i Ankenævnets vedtægter, at Ankenævnet som følge heraf ikke kan behandle en eventuel klage over opgørelsen af gælden.

Ankenævnet finder det i øvrigt ikke godtgjort, at banken har udvist fejl eller forsømmelser i sagen.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at indgå en afviklingsaftale med klageren med et nærmere bestemt beløb, ligesom Ankenævnet heller ikke kan pålægge banken at indgå en akkordaftale med klageren.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.