Indsigelse mod manglende kontrol af betalingsmodtager og manglende overholdelse af hvidvaskloven mv. ved modtagelse af SEPA-betalinger på en kundes EUR-konto i pengeinstitut. Manglende kundeforhold mellem klagerne og pengeinstituttet.

Sagsnummer:38/2020
Dato:08-06-2020
Ankenævn:Bo Østergaard, Michael Reved, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn.
Klageemne:Betalingsformidling - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse mod manglende kontrol af betalingsmodtager og manglende overholdelse af hvidvaskloven mv. ved modtagelse af SEPA-betalinger på en kundes EUR-konto i pengeinstitut. Manglende kundeforhold mellem klagerne og pengeinstituttet.
Indklagede:Sparekassen Sjælland-Fyn
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagernes indsigelse mod Sparekassen Sjælland-Fyns manglende kontrol af betalingsmodtager og manglende overholdelse af hvidvaskloven mv. ved modtagelse af SEPA-betalinger på en kundes EUR-konto i sparekassen. Manglende kundeforhold mellem klagerne og sparekassen.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, der er hollandske statsborgere og bosiddende i Holland, var kunder i et hollandsk pengeinstitut.

Klagerne blev i starten af 2019 tilbudt at købe kapitalandele/anparter i et dansk anpartsselskab, S. Klagerne drøftede erhvervelsen af anparterne med S’s angivelige administrerende direktør, D. D havde (sammen med en række andre nøglepersoner) udarbejdet en virksomhedspræsentation, hvoraf det blandt andet fremgik, at S var på udkig efter kapital på 6 mio. EUR til at finansiere selskabets kommende investeringer i blandt andet et nyt domicil og produktionslinjer med henblik på at igangsætte driften 100 %.

Efter at have gennemgået virksomhedspræsentationen besluttede klagerne sig for at investere i S.

Ved en mail af 23. januar 2019 til M bekræftede D, at klagerne købte 500 ”shares” i S til en samlet købesum på 600.000 EUR. Af mailen fremgik, at betalingen for de omhandlede ”shares” skulle ske til: ”our EUR-account” med angivelse af navn og adresse på et anpartsselskab, S1, IBAN nr. og SWIFT kode.

I perioden fra den 23. januar 2019 til den 24. januar 2019 overførte klagerne via deres hollandske bank 12 gange 50.000 EUR, i alt 600.000 EUR, til kontoen anvist af D. Overførslerne skete via betalingssystemet SEPA (Single Euro Payments Area). Modtagerkontoen var en konto i Sparekassen Sjælland-Fyn.

Klagerne har fremlagt en kontoudskrift fra deres hollandske bank og har oplyst, at det fremgik heraf, at de ved hver overførsel havde angivet følgende:

”[S1]

1 procent of total shares of [S] equal with 500 shares total price 600.000,00 euro”

Klagerne har oplyst, at de i marts 2019 fandt ud af, at sælger af anparterne var et holdingselskab, S2, og at tilsagnet om købet af anparterne i øvrigt hvilede på et urigtigt grundlag. Som følge heraf meddelte klagerne D, at de ikke ønskede at erhverve anparterne og bad om at få tilbagebetalt det beløb, som de i januar 2019 havde overført til den af D anviste konto i sparekassen.

Klagerne fik ikke tilbagebetalt det overførte beløb og anmeldte forholdet til politiet. Efter det oplyste foretog politiet afhøring af D og sendte den 21. oktober 2019 sagen til anklagemyndigheden.

Klagerne har fremlagt en udskrift fra november 2019 vedrørende S fra Erhvervsstyrelsen, hvoraf det fremgik, at D på intet tidspunkt havde været direktør i S. Det fremgik endvidere, at S var ejet af holdingselskabet S2 med en ejerandel på 66,67-89,99 %, af D med en ejerandel på 5-9,99 % og af en hollandsk virksomhed med en ejerandel på 5-9,99 %. 

Klagerne rettede henvendelse til sparekassen og anførte blandt andet, at sparekassen ved modtagelsen af SEPA-betalingerne burde have opdaget, at den juridiske person, der var angivet som modtager i forbindelse med overførslerne, ikke var den samme som kontohaver.

Sparekassen afviste den af klagerne rejste kritik.

Den 31. januar 2020 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.

Klagerne har under sagens forberedelse i Ankenævnet opfordret sparekassen til at oplyse, hvorvidt den konto, som de overførte pengene til, tilhører selskabet S1 eller holdingselskabet S2.

Sparekassen har oplyst, at den på grund af reglerne om tavshedspligt i lov om finansiel virksomhed ikke kan udlevere oplysning om kontoens ejerforhold uden kontohavers samtykke eller en retskendelse.

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at Sparekassen Sjælland-Fyn skal betale en erstatning.

Sparekassen Sjælland-Fyn har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at sparekassen har handlet ansvarspådragende, idet den ikke foretog efterbehandling af SEPA-betalingerne.

Efter det for klagerne oplyste tilhører den konto i sparekassen, som pengene blev overført til i januar 2019, holdingselskabet S2. Klagerne havde i forbindelse med overførslerne angivet, at beløbene skulle tilgå S1. Sparekassen burde have opdaget og reageret på, at der på en konto angiveligt tilhørende holdingselskabet S2, blev indsat store pengebeløb med samtidig udtrykkelig tilkendegivelse af, at pengebeløbene blev indbetalt til S1.

Selv om sparekassen var forpligtet til at vurdere, om transaktionerne var usædvanlige, foretog den sig intet. På baggrund af de hidtidige transaktioner på kontoen må det lægges til grund, at der var tale om usædvanlige transaktioner, og sparekassen var i henhold til gældende regler (herunder hvidvaskloven) og/eller branchekutymer forpligtet til at foretage en manuel kontrol. Hvis denne manuelle kontrol var blevet udført, ville sparekassen have opdaget, at den juridiske person, der var angivet som modtager i forbindelse med overførslerne, ikke var den samme som kontohaver.

Det forhold, at pengeoverførslerne er sket i henhold til SEPA-reglerne ændrer ikke på, at sparekassen burde have konstateret, at der var tale om en usædvanlig pengetransaktion og burde have reageret herpå.

Sagen skal ikke afvises. Sagen vedrører ikke forhold, som har tilknytning til Holland, idet klagen angår sparekassens håndtering af (usædvanlige) pengeoverførsler til en af sparekassens kunder. Klagernes hollandske pengeinstitut har ikke haft nogen indsigt i (eller ansvar for), hvorledes sparekassen har håndteret overførslerne i Danmark.

Der er endvidere ikke tale om en erhvervsmæssig transaktion. Klagerne er forbrugere, og de penge, der er overført til sparekassen, er klagernes private midler.

Sparekassen Sjælland-Fyn har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen har en større tilknytning til Holland end Danmark, idet klagerne er hollandske statsborgere og er bosat i Holland, og spørgsmålet om en mulig erstatning til klagerne involverer det hollandske pengeinstitut, som klagerne instruerede om at gennemføre transaktionerne.

Klagen er ikke egnet til behandling i Ankenævnet, eftersom de omhandlede betalinger kræver en stillingtagen til gældende markedspraksis for SEPA-betalinger, som må antages at henhøre under Finanstilsynets kompetence.

Klagen drejer sig endvidere om en erhvervsmæssig transaktion i en størrelsesorden, som sjældent vil forekomme i et privat kundeforhold.

Sparekassen har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at den hverken har handlet ansvarspådragende over for klagerne eller har handlet i strid med lovgivningen eller handelspraksis på området.

Overførslerne blev foretaget af klagerne via en registreret bank i EU i et reguleret system, SEPA. Sparekassen har fulgt den betalingsinstruks, som den hollandske bank på vegne af klagerne har anvist via dette system. Der var ingen omstændigheder ved denne pengeoverførsel, der forekom usædvanlige, og som kunne give sparekassen ret eller pligt til at standse disse overførsler.

Sparekassen har ifølge regelsættet for SEPA-betalinger ikke nogen forpligtelse til at foretage kontrol af, om en ordregiver har betalt til rette betalingsmodtager, og overførslerne sker for ordregivers regning og risiko.

Sparekassen har heller ikke pligt til at kontrollere, om betalingerne på baggrund af forhandlingerne mellem køber og sælger af andelene forekommer mistænkelige.

Det er klagernes egen risiko, at oplysningerne og instruks om betaling i forbindelse med forhandlingerne og aftalen med aftaleparten om købet af andelene viste sig at være misvisende eller ukorrekte.

Klagerne må henvises til at rejse kravet mod det selskab, som angiveligt har modtaget betalingerne uretmæssigt.

Klagerne har haft mulighed for at få rådgivning af deres hollandske bank om vilkårene for at foretage valutabetalinger ved brug af SEPA-reglerne. En sådan forpligtelse kan ikke pålægges sparekassen.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.

Klagerne, der er bosiddende i Holland og er hollandske statsborgere, overførte i perioden fra den 23. januar 2019 til den 24. januar 2019 via deres hollandske bank 12 SEPA-betalinger på hver 50.000 EUR, i alt 600.000 EUR, til en EUR-konto i Sparekassen Sjælland-Fyn, som de havde fået anvist af D, der oplyste, at han var direktør i et anpartsselskab, S.

Klagerne har oplyst, at de skulle investere i S, og at der var tale om betaling for deres køb af 500 anparter i S. Ved hver overførsel anførte de blandt andet navnet på et selskab, S1, med angivelse af at betalingen vedrørte: ”1 procent of total shares of [S] equal with 500 shares total price 600.000,00 euro””. Beløbene indgik ifølge klagernes oplysninger på en konto i sparekassen tilhørende et holdingselskab, S2.

Sparekassen har under sagen oplyst, at den på grund af reglerne om tavshedspligt i lov om finansiel virksomhed ikke kan udlevere oplysning om kontoens ejerforhold uden kontohavers samtykke eller en retskendelse.

Ankenævnet lægger som anført af sparekassen til grund, at overførslerne skete i henhold til betalingsinstruks fra klagerne via deres hollandske bank, og at sparekassen ifølge regelsættet for SEPA-betalinger ikke har nogen forpligtelse til at foretage en efterfølgende kontrol af, om en ordregiver har betalt til rette betalingsmodtager.

Ankenævnet kan ikke tage stilling til, hvorvidt sparekassen har overholdt reglerne i hvidvaskloven i forbindelse med overførslerne fra klagerne, der ikke har kundeforhold i sparekassen, til betalingsmodtagerens konto i sparekassen. Ankenævnet finder, at dette spørgsmål hører under Finanstilsynet og må indgå i Finanstilsynets tilsyn med Sparekassen Sjælland-Fyn. Under alle omstændigheder finder Ankenævnet imidlertid ikke, at betingelserne for at klagerne kan rejse et erstatningskrav over for sparekassen, herunder at der foreligger den fornødne årsagsforbindelse og påregnelighed, ville være opfyldt, såfremt sparekassen eventuelt ikke måtte havde overholdt reglerne i hvidvaskloven i forhold til sin kunde, der var betalingsmodtager i sagen.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.