Krav om tilbageførsel af kort- og netbanktransaktioner til udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse om svindel.

Sagsnummer:292/2021
Dato:05-05-2022
Ankenævn:Vibeke Rønne, Bjarke Svejstrup, Karin Sønderbæk, Poul Erik Jensen og Jacob Ruben Hansen
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af kort- og netbanktransaktioner til udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse om svindel.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetalinger til udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse om svindel.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa/dankort.

Den 2. juni 2021 klokken 15.54 blev der med kortet foretaget en transaktion på 3.200 EUR svarende til 24.158,57 DKK til et udenlandsk firma, A.

Samme dag klokken 17.17 og klokken 17.18 blev der med kortet foretaget yderligere to transaktioner på henholdsvis 500 EUR og 555 EUR til firmaet A.

Baggrunden for transaktionerne var, at tredjemand via e-mail havde kontaktet klageren med tilbud om at investere i kryptovaluta.

Banken har fremlagt en transaktionsliste og har oplyst, at den viser, at transaktionerne blev godkendt med klagerens NemID og personlige koder.

Klageren gjorde indsigelse mod transaktionen på 3.200 EUR svarende til 24.158,57 DKK. Klageren udfyldte og underskrev en indsigelsesblanket med tro- og loveerklæring, som blev modtaget i banken den 8. juni 2021.

Banken opfordrede den 10. juni 2021 klageren til at kontakte firmaet A med henblik på at få udbetalt indeståendet på kontoen.

Ved mail af 17. juni 2021 til klageren anmodede banken om svar på følgende:

• Beløbet på 24.158,57 kr. er foretaget på dit Visa/Dankort, men hvordan har vedkommende fået kendskab til disse kort informationer?

• Hvem indtastede kort informationerne på betalingssiden?

• Vi kan se beløbet er godkendt med din Nemid app, hvorfor godkendte du dette beløb?

• Har du haft adgang til investeringskontoen hele tiden, også før du modtog opkaldet?

• Vi kan se i fremsendte dokumentation, at du har kontaktet [firma A] support, de oplyser der er 3 ting du skal gøre i første omgang inden de kan undersøge sagen, bla. anmelde episoden til politiet - har du gjort det? Hvis ja, hvad er status pa den henvendelse?

…”

Ved e-mail den 18. juni 2021 svarede klageren:

”Jeg har samme dag været på politigården i [bynavn] og blevet afhørt. Indgivet anmeldelse.

Vedr. Sagens gang. Jeg havde adgang til [firma A] kontoen inden. Der bliver bevi[]st at det var en ok konto. Da jeg fik udbetaling på udbytte. Fra denne konto. Da jeg så ikke ville for[t]sætte med investment bakkede brokeren ud. Senere par dage efter bliver jeg kontaktet igen af en agent. Som sagde jeg havde 5000 dollars tilgode. Dette lød fantastisk da jeg tidligere havde været udsat for f[r]aud. Jeg skulle så have godkendelse igen hvor de pågældende fortæller mig det er en sikker forbindelse og de så ikke kan se noget. Under dette er de så i gang med at overføre beløb. Som jeg ikke er klar over. De foregiver det er godkendelse proceduren der er igang […].

Da jeg så modtager en opringning fra Danske Bank og bliver klar over de er igang med forehavende. Lukker alle konti. Og lukker for nem ide. For […] sent opdager de er igang i [pengeinstituttet P].... Det bliver forpurret men er ikke klar over at de har nået at lave en overførsel på DB. Finder jeg først ud af dagen efter. Følte mig sikker. Da man havde stoppet det. Super stærkt. 1 nul til Danske Bank. Men….”

Den 22. juni 2021 afviste banken klagerens indsigelse. Banken anførte:

” Vi har gennemgået din indsigelse og må bede dig om at holde tingene adskilt.

1. Der er overførsler via netbank.

2. Der er en betaling trukket via dit kort. Det er denne transaktion sagen drejer sig om.

Betalingerne via netbank ser ud til at være standset.

Kortbetalingen på kr. 24.158,57 er gennemført og godkendt af dig ved brug af dit Nem Id.

Du har selv indvilliget i at investere hos [firma A], og beløbet er indgået på din konto hos [firma A]. Du har haft adgang kontoen, og kan se at beløbet er videreført og at der nu kun er 30,00 USD tilbage. Som tidligere skrevet har vi jf. Visa’s regler begrænset muligheder for at hjælpe med beløb, som er indsat på en investeringskonto.

Kan du ikke dokumentere at du har lavet en udbetalingsanmodning på et tidspunkt hvor det fulde beløb stod på kontoen, så har vi desværre ingen indsigelsesmuligheder. Se tidligere fremsendte mail.

Vi må på ovenstående grundlag afvise din indsigelse.”

…”

Parternes påstande

Den 25. juni 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre transaktioner på 3.200 EUR, svarende til 24.158,57 kroner, og 50.000 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke på noget tidspunkt har udleveret sit NemID.

Han blev klar over, at han var blevet offer for tyveknægte. Beløbet var på 50.000 kr. Banken hævder, at man kun kan overføre 25.000 kr. til udenlandsk konti. Dette blev ikke håndhævet, så de penge blev overført. Banken er ansvarlig for at have udført denne handling. Banken har overhovedet ikke beskyttet mod svindel.

Han har tidligere erfaret, at pengeinstituttet P har beskyttet forbrugere ved at tilbageholde beløb.

Banken har afvist en sag om svindel, hvor han som offer blev franarret 24,158,57 kr., som banken også har nægtet at hjælpe med at få løst.

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at den ikke kender til den af klageren omtalte udenlandske overførsel på 50.000 kr., og at klageren ikke tidligere over for banken har gjort indsigelse mod det pågældende beløb.

Klageren foretog selv betalingen til firmaet A på 24.158,57 kroner Betalingen blev godkendt med klagerens NemID og personlige koder. Klageren har oplyst, at han ikke på noget tidspunkt har udleveret sit NemID og personlige koder til tredjemand. Klageren har således selv autoriseret betalingen.

Betalingen er ikke behæftet med fejl og er i øvrigt korrekt registeret og bogført.

Klageren har selv oplyst og dokumenteret, at han indgik en aftale med firmaet A, og i den forbindelse fik oprettet en investeringskonto hos firmaet A. Klageren fik adgang til at logge ind på sin konto hos firmaet A, hvor han kunne se sin saldo.

Der var ikke tale om manglende levering efter betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, idet kortbetalingen blev indsat på klagerens konto hos firmaet A.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med sagen.

Sagen adskiller sig ikke fra Det finansielle ankenævns afgørelser i sagerne nummer 257/2018 og nr. 59/2018, hvor levering ansås for sket, når indbetalingerne var sket med kundens samtykke til den ønskede investeringsprofil hos investeringsselskabet.

Til støtte for afvisningspåstanden har Danske Bank anført, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige forklaringer. Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa/dankort.

Den 2. juni 2021 blev der foretaget tre transaktioner på henholdsvis 3.200 EUR, 500 EUR og 555 EUR med kortet til et udenlandsk firma, A.

Baggrunden for transaktionerne var, at en person via e-mail havde kontaktet klageren med tilbud om at investere i kryptovaluta. Banken har fremlagt en transaktionsliste og har oplyst, at den viser, at transaktionerne blev godkendt med klagerens Nem­ID og personlige koder.

Beløbet indgik efter det oplyste på klagerens konto hos firmaet A. Klageren har oplyst, at der også skete en overførsel på 50.000 kroner, og at der var tale om svindel. Klageren har videre anført, at han ikke på noget tidspunkt har udleveret sit Nemid, og at han havde anmeldt sagen til politiet.

Klageren udfyldte en indsigelsesblanket, hvor han på tro og love gjorde indsigelse mod transaktionen på 3.200 EUR, der svarede til 24.158,57 danske kroner.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.