Pantebrev, kvittering. Bevis.

Sagsnummer:400/1992
Dato:19-02-1993
Ankenævn:Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Lars Pedersen, Søren Geckler, Allan Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Pantebrev, kvittering. Bevis.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Den 6. juni 1978 underskrev klagerens søn et til klageren udstedt pantebrev på 45.000 kr. med pant i sønnens faste ejendom. Om rente- og betalingsvilkår var anført:

"Pantebrevet forrentes fra 1. december 1983 efter nærmere aftale vedrørende rentesats og terminsdatoer, idet kreditor har ydet debitor et lån med pantebrevets hovedstol - på vilkår rente- og afdragsfri i 5 år.

(...........)

Pantebrevet, der forfalder i tilfælde af ejerskifte, anses som fuldt forfaldent den 1. december 1983, såfremt debitor ikke inden denne dato har underskrevet ptg. på pantebrevet om rente- og afdragsvilkår fremover, på vilkår som kreditor i enhver henseende fastsætter."

På pantebrevets sidste side er påført en påtegning om kvittering af pantebrevet som fuldt indfriet til aflysning af tingbogen. Påtegningen, der fremtræder som underskrevet af klageren, er dateret den 28. juni 1985 og anmelder er indklagedes afdeling i Sindal. Umiddelbart over klagerens underskrift er anført et X. Pantebrevet er aflyst af tingbogen den 1. juli 1985.

Ifølge klageren er kvitteringspåtegningen påført efter, at han underskrev pantebrevet på side 4, der da var blank bortset fra krydset, og påtegningen er i strid med klagerens aftale med sin søn, idet det alene var aftalt, at pantebrevet skulle rykke for et nyt pantebrev. Indklagede har bestridt, at påtegningen først er påført pantebrevet efter, at klageren havde underskrevet det.

Af sagen fremgår, at klageren i januar 1987 rejste krav overfor indklagede i anledning af pantebrevets aflysning. Klageren var blevet opmærksom på, at pantebrevet var aflyst, i forbindelse med, at sønnens ejendom var afhændet. I en erklæring af 7. april 1987 fra klagerens søn er anført:

"Som min far nævner det, blev det aftalt, at han var villig til at rykke sit pantebrev til fordel for et mindre lån. Jeg kom i den anledning i [indklagede] med min fars pantebrev, for at man kunne påtegne lånebeløbet. [Indklagede] kunne ikke på daværende tidspunkt sige, hvad der kunne bevilges i tillægslån, men [indklagede] ville gerne, at min far satte sit navn på pantebrevet ved et af [indklagede] markeret kryds.

Jeg overtalte min far til at skrive sit navn, selvom der ikke var påført noget beløb, og jeg forsikrer, at der på hele siden kun stod det nævnte kryds.

Stedet og datoen for min fars påtegning med sit navn er parkeringspladsen ved Taars kirkegård den 19. juni 1985. Til stede var min mor og min kone. Vi havde alle været til en familiebegravelse, derfor den sikre dato."

I 1990 blev behandlingen af klagerens krav mod indklagede overgivet til indklagedes revisionsafdeling og juridisk afdeling. I denne forbindelse blev klageren opfordret til at dokumentere, at der på aflysningstidspunktet fortsat skyldtes på pantebrevet. Klageren afslog i første omgang at efterkomme indklagedes krav herom. I en erklæring underskrevet af klagerens søn den 12. september 1990 er anført:

"Som låntager af ovennævnte pantebrev kan jeg oplyse, at jeg på intet tidspunkt har betalt terminsydelse el. lign. på pantebrevet."

Indklagede opfordrede herefter klageren til at fremlægge kopi af sønnens og klagerens selvangivelser for årene 1985-87.

Ved erklæring af 21. december 1990 fra sønnens tidligere ægtefælle erklærede denne:

"Som medejer af ovennævnte ejendom og låntager af nævnte pantebrev kan jeg ligesom min daværende mand [klagerens søn] i sin erklæring 12. september 1990 har oplyst afgive min erklæring på, at vi aldrig har betalt afdrag på pantebrevet."

I november 1991 gav klageren tilladelse til, at indklagede rekvirerede hans selvangivelse for årene 1985-87. Indklagede har oplyst, at det af klagerens årsopgørelser fremgår, at der er medtaget en post benævnt "kursværdi på pantebrev", og at denne post i 1985 er opgjort til 37.848 kr., i 1986 til 18.500 kr. og i 1987 til 37.000 kr. Posten er ikke specificeret nærmere.

I skrivelse af 6. marts 1992 tilbød indklagede henset til sagens langvarige karakter pr. kulance klageren 18.500 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen. Dette afslog klageren.

Ved klageskema af 10. juli 1992 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 45.000 kr. med tillæg af renter fra 28. juni 1985.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at pantebrevet skulle være en garanti mod sønnens ufornuftige låntagning samt delvis dækning for ydet hjælp i forbindelse med ejendommens erhvervelse. I december 1984 blev klageren i forbindelse med betaling af nogle regninger, for hvilke der ikke var dækning på klagerens budgetkonto, opfordret af indklagede til at lade sit pantebrev slette, hvilket han nægtede. I juni 1985 fik sønnen tilbud om et lån på 25.000 kr. fra indklagede, såfremt klageren ville lade sit pantebrev rykke herfor. Sønnen tog pantebrevet med til indklagede til påførsel af påtegning om rykningen. Indklagede bad sønnen om at få klageren til at skrive sit navn på pantebrevet ved et markeret tegn, hvorefter man ville påføre pantebrevet rykningspåtegning, når lånets størrelse var bestemt. Klagerens søn og dennes tidligere ægtefælle har bekræftet, at klageren underskrev pantebrevet på det markerede sted, uden at der var påført nogen påtegning. Der er således tale om falsk, når indklagede efterfølgende har ladet påføre en påtegning om aflysning dateret den 28. juni 1985. Klageren blev efterfølgende opmærksom på, at sønnen fik optaget et kreditforeningslån.

Indklagede har anført, at klagerens søn i juni 1985 henvendte sig med anmodning om, at indklagede skulle formidle optagelse af et kreditforeningslån på 30.000 kr. Kreditforeningen Danmark meddelte, at man var indstillet på at yde dette lån, men betingede sig, at klagerens pantebrev samt et ejerpantebrev håndpantsat til indklagede enten skulle aflyses eller rykke for det nye lån. På indklagedes foranledning indleverede sønnen herefter klagerens pantebrev i indklagedes afdeling, uden at det var forsynet med ryknings- eller aflysningspåtegning. Efter aftale med klagerens søn forsynede afdelingen pantebrevet med en kvitteringspåtegning, hvorefter sønnen fik pantebrevet udleveret til underskrift af klageren, der herefter skrev under den 28. juni 1985. Samme dag fremsendte afdelingen pantebrevet til aflysning. Efter modtagelse af pantebrevet i aflyst stand udleveredes pantebrevet til klagerens søn. Indklagede har endvidere anført, at det ikke er godtgjort, at der på aflysningstidspunktet skyldtes noget på pantebrevet, og at klagerens eventuelle erstatningskrav må anses for forældet.

Ankenævnets bemærkninger:

Når henses til de mellem parterne førte forhandlinger og til, at indklagede så sent som i foråret 1992 tilbød klageren en forligsmæssig løsning, finder Ankenævnet, at indklagede må anses for afskåret fra under denne klagesag at påberåbe sig, at klagerens erstatningskrav er forældet. Ankenævnet finder imidlertid, at en stillingtagen til det i øvrigt af parterne anførte ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.