Omprioritering, rådgivning om kurssikring, ekspeditionstid.

Sagsnummer:341/1993
Dato:23-03-1994
Ankenævn:Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Omprioritering, rådgivning om kurssikring, ekspeditionstid.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Ved slutseddel underskrevet af klagerne den 10. juni 1992 solgte klagerne deres faste ejendom. I forbindelse med handlen skulle ejendommen omprioriteres, idet der skulle hjemtages et 9% 30-årigt obligationsmix-lån på 530.000 kr. i Kreditforeningen Danmark. I slutsedlens pkt. 6.2 herom var fortrykt, at "sælger er gjort bekendt med mulighederne for kurssikring".

Af et af den medvirkende ejendomsmægler indhentet lånetilbud fra kreditforeningen af 29. juni 1992 fremgik, at lånet på dette tidspunkt kunne afregnes til en gennemsnitskurs på 94,44.

Ved handlen skulle indfries seks indestående lån, heraf tre private, som havde givet tilsagn om indfrielse til en kurs under pari, hvis indfrielse skete inden 12. og 13. juli 1992.

Klagerne henvendte sig den 3. juli 1992 i indklagedes Højby afdeling, som skulle forestå omprioriteringen. Ifølge indklagede blev klagerne på dette møde grundigt orienteret om mulighederne for enten at kurssikre ejerskiftelånet eller hjemtage det mod garanti fra indklagede. En kurssikring ville koste 600 kr. i gebyr til indklagede og kreditforeningen, medens hjemtagelse mod indklagedes garanti ville koste ca. 2.100 kr.; men klagerne tilkendegav, at de ønskede handlen belastet med så få omkostninger som muligt, og de ønskede derfor hverken at lade ejerskiftelånet kurssikre eller at hjemtage straks mod garanti. Ifølge klagerne blev kurssikring afslået, fordi indklagede oplyste, at det var dyrt; beløbet 600 kr. blev ikke nævnt, ligesom hjemtagelse mod garanti heller ikke blev foreslået.

Efter at klagerne den 8. juli havde underskrevet en kassekreditkontrakt med et maksimum på 500.000 kr. til brug for mellemfinansieringen af salget, indfriede afdelingen den 9. juli 1992 de private pantehæftelser i ejendommen med ca. 146.000 kr. Den følgende dag indfriedes tre kreditforeningslån med ca. 278.000 kr.

Henholdsvis den 16. og 24. juli 1992 modtog afdelingen de kvitterede private pantebreve samt kreditforeningspantebrevene. Mandag den 27. juli 1992 sendtes ejerskiftelånspantebrevet tillige med de kvitterede pantebreve til tinglysning, hvorfra dokumenterne blev returneret den 23. september 1992. Afdelingen hjemtog herefter kreditforeningslånet, og provenuet blev modtaget i afdelingen den 30. september til en gennemsnitskurs på ca. 90,4.

Omprioriteringskontoen, der var debiteret renter med 14.493,93 kr. den 20. september 1992, blev opgjort den 8. oktober 1992, idet der forinden var debiteret yderligere 2.314,51 kr. i rente.

Efter at have korresponderet med indklagede om omprioriteringssagens forløb har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale et kurstab opgjort til ca. 30.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at indklagede ikke i tilstrækkelig grad har rådgivet dem om hjemtagelsen af ejerskiftelånet, forinden man indfriede de gamle lån i ejendommen. Var det nye lån hjemtaget på garanti eller kurssikret primo juli måned, ville klagerne have fået et provenu på ca. 30.000 kr. mere end det realiserede. Klagerne har ikke fået en reel rådgivning. Det må påhvile indklagede at dokumentere, at en rådgivning er givet. Indklagede undlod at rådgive om hjemtagelse af lånet mod garanti før sent i forløbet.

Indklagede har anført, at klagerne fra starten af omprioriteringssagen tilkendegav, at de ønskede denne belastet med så få omkostninger som muligt. Klagerne efterlod det klare indtryk, at de forventede en kursstigning, og at de af denne grund ikke var interesserede i kurssikring eller hjemtagelse mod garanti. Afdelingen ekspederede derfor sagen således, at indestående prioriteter blev indfriet straks, hvorved de kvitterede pantebreve og det nye ejerskiftelånspantebrev kunne fremsendes til tinglysning samtidig; på denne måde sikredes det, at lånet kunne udbetales straks, når ejerskiftelånspantebrevet var modtaget retur fra tinglysning uden anmærkninger. Under et møde i afdelingen den 28. august 1992 blev den ene af klagerne orienteret om, at de obligationsserier, som lånet skulle hjemtages i, lukkede, således at anmodning om udbetaling af lånet skulle være kreditforeningen i hænde senest den 28. august 1992; afdelingens medarbejder tilbød derfor at hjemtage lånet mod garanti, hvilket klageren afslog med henvisning til, at der ikke skulle påføres yderligere omkostninger. Det krævede beløbs størrelse er ikke nærmere dokumenteret, idet kursfaldet kun medfører et fald i afregningsbeløbet på ca. 14.000 kr.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har anført, at klagerne på mødet den 3. juli 1992 blev rådgivet såvel om muligheden for kurssikring som om muligheden for hjemtagelse mod indklagedes garanti, og at klagerne herunder fik oplyst omkostningerne ved hver af disse muligheder. Klagerne har anført, at man alene drøftede kurssikring, og at de ikke fik oplyst, at omkostningerne herved kun ville være ca. 600 kr., men tværtimod fik oplyst, at kurssikring ville være dyrt. Ankenævnet finder på denne baggrund, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.