Spørgsmål om erstatningsansvar for beskatning af fortjeneste ved salg af aktier.

Sagsnummer:288/2007
Dato:24-01-2008
Ankenævn:John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Ole Jørgensen, Bent Olufsen
Klageemne:Værdipapirer - skatteforhold
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Rådgivning - skatteforhold
Ledetekst:Spørgsmål om erstatningsansvar for beskatning af fortjeneste ved salg af aktier.
Indklagede:Amagerbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Amagerbanken som følge af mangelfuld rådgivning om beskatning af fortjeneste ved salg af aktier har pådraget sig et ansvar over for klageren.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde hos Amagerbanken, hvor hun har et værdipapirdepot.

I 2006 indeholdt depotet 50 aktier i A.P. Møller-Mærsk og 10.000 aktier i Novo Nordisk.

Den 29. august 2006 blev der afholdt et møde mellem klageren og to medarbejdere i bankens City afdeling. Det blev aftalt at omlægge en del af klagerens aktier til investeringsbeviser. Der blev samme dag gennemført følgende handler for klageren:

Stk.

Papir

Kursværdi

Klagerens salg:

25

A.P. Møller-Mærsk A

1.131.000 kr.

5.500

Novo Nordisk B

2.293.500 kr.

I alt

3.424.500 kr.

Klagerens køb:

16.000

Bankinvest Kreditobliga-tioner

1.660.604 kr.

2.100

Bankinvest aktier

887.670 kr.

1.300

Bankinvest Fritid og underholdning

204.750 kr.

1.375

Bankinvest Indien og Kina

199.650 kr.

I alt

2.952.674 kr.

I august/september 2007 rettede klageren henvendelse til banken om aktiesalgene, som havde udløst en skat på 1.123.434 kr.

Banken afviste et krav fra klageren om tilbageførsel af aktiesalgene, ligesom banken afviste at have pådraget sig et erstatningsansvar.

Parternes påstande.

Den 23. oktober 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Amagerbanken skal betale "erstatning for unødvendig fremrykning af beskatning - herunder henset til, at afkastet på den foreslåede geninvestering på ingen måder har opvejet, at der efter skat var et væsentligt mindre beløb til geninvestering."

Amagerbanken har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken ikke informerede om de skattemæssige konsekvenser ved den foreslåede omlægning.

Banken undlod også at informere om, hvilket merafkast, der var nødvendigt for, at geninvesteringen kunne opveje skattebetalingen. Efter skat var der et væsentligt mindre beløb til geninvestering.

Skattebetalingen kunne have været udskudt i mange år.

Banken burde have forklaret og beregnet de skattemæssige konsekvenser. Ved at undlade dette har banken ydet dårlig rådgivning, navnlig over for hende, som tydeligvis ikke har forstand på skat. Hun kender ikke skattelovgivningen og benytter en revisor til at udarbejde sin selvangivelse.

Kursen på Novo Nordisk aktierne steg efterfølgende med over 200 kurspoint og A.P. Møller aktierne med over 16.000 kurspoint, mens udviklingen i de købte investeringsbeviser var beskeden.

Amagerbanken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren siden 1995 har haft et værdipapirdepot, som igennem alle årene har været koncentreret om aktier i A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk og IBM. Cirka hvert halve år har der været afholdt et møde med klageren om depotet.

Banken har ikke haft regnskabsoplysninger om klagerens formueforhold, da klageren aldrig har ønsket, at banken skulle få indsigt heri. Det formodes, at klageren har langt flere værdier, end hvad der er i depot i banken.

Før omlægningen i august 2006 havde klageren i begrænset omfang foretaget aktiehandler, der må have udløst avanceskat. Ifølge et internt mødereferat af 10. maj 2005 blev et forslag om salg af aktier med henblik på at indfri et kreditforeningslån, der var optaget via klagerens andet pengeinstitut, forkastet netop på grund af den skat, som aktiesalget ville udløse.

Under mødet den 29. august 2006 blev klageren informeret om, at aktiesalgene ville udløse beskatning, hvilket hun som følge af tidligere aktiesalg var bekendt med. Størrelsen af avanceskatten blev ikke diskuteret. Klageren anmodede ikke om en beregning af skattens størrelse, hvilket banken heller ikke ville have været i stand til, da klageren ikke ønskede, at banken skulle have indsigt i hendes formueforhold. Banken var ikke forpligtet til at beregne skattens størrelse.

Omlægningen i august 2006 var begrundet i, at klageren nu ønskede rentebærende investeringer og en spredning af risikoen.

Klageren foretog det endelige valg af værdipapirer og påtog sig selv risikoen for tab og chancen for gevinst.

Ved henvendelsen om den udløste skat bekræftede klageren, at hun ved omlægningen havde vidst, at aktiesalgene ville udløse skat, men at hun troede, at skatten ville være omkring 40.000 kr.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at sagen forudsætter en bevisførelse, som ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer - John Mosegaard, Peter Stig Hansen og Ole Jørgensen - udtaler:

På baggrund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet finder vi, at en afgørelse af sagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for at afvise sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

To medlemmer - Carsten Holdum og Bent Olufsen - udtaler:

Vi finder, at Amagerbanken i den foreliggende rådgivningssituation i hvert fald burde have anslået størrelsen af den meget betydelige skat, som salgene ville udløse, og samtidig med klageren have drøftet, hvorledes skatten skulle finansieres. Ved at undlade dette finder vi, at Amagerbanken har pådraget sig et erstatningsansvar for den fremrykkede beskatning.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.