Indsigelser om fejlrådgivning m.v. i 2012 - 2021. Hævninger på kreditorbeskyttet konto. Modregning i uudnyttet trækningsret.

Sagsnummer:216/2021
Dato:16-06-2022
Ankenævn:Bo Østergaard, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Jacob Ruben Hansen, Kim Korup Eriksen.
Klageemne:Modregning - øvrige spørgsmål
Forældelse - rådgivning
Ledetekst:Indsigelser om fejlrådgivning m.v. i 2012 - 2021. Hævninger på kreditorbeskyttet konto. Modregning i uudnyttet trækningsret.
Indklagede:Lån & Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører indsigelser om fejlrådgivning m.v. i 2012 - 2021, hævning på kreditorbeskyttet konto og modregning i uudnyttet trækningsret.

Sagens omstændigheder

Klagerne M og H blev kunder i Lån & Spar Bank i 2012.

Samme år købte klagerne et hus, som blev finansieret med et realkreditlån på 1,5 millioner kroner med afdragsfrihed i ti år og en Boligprioritet nummer -235 på oprindelig 468.000 kroner i banken.

Klagerne har oplyst, at det kun var realkreditlånet, som skulle være med afdragsfrihed. I strid hermed oprettede banken to 30-årige lån med afdragsfrihed. Dette fremgik ikke tydeligt af kreditaftalen. Endvidere blev banklånet oprettet med for høj rente, (9,5 %) selvom de ifølge bankens aftaler med deres fagforbund havde krav på lavere rente.

Banken har oplyst, at det fremgik af bankens kreditkontrakt for Boligkredit, også kaldet Boligprioritet, at der var tale om en afdragsfri boligkredit.

Klagerne har til illustration af, at Boligprioritet -235 var en dyr løsning for dem, fremlagt en beregning, der sammenligner boligprioriteten med henholdsvis et 30-årigt og et 10-årigt lån.

Klagerne har oplyst, at der i forbindelse med etableringen af kundeforholdet skete nogle transaktioner/handlinger, som medførte fordyrende løsninger og dårlig start på deres økonomi. Blandt andet blev der flyttet penge rundt på flere konti uden konkret formål.

Klagerne har fremhævet blandt andet følgende:

”- d. 18/6-12: Trukket 21.000kr fra lønkonto ..5351 til boligkonto …7650. Hvad er den konto blevet brugt til og hvorfor skulle lønkontoen starte negativt???”

Banken har oplyst, at der den 18. juni 2012 blev hævet 21.000 kroner på klagernes lønkonto nummer -351 til klagernes Boligkonto nummer -650, som samme år blev opgjort og slettet.

Klagerne har endvidere blandt andet fremhævet:

”- Trækninger på ca 63.000 på vores boligprioritet …6235 til inddækning af overtræk. Alle som vi havde frabedt os blev gjort og nogle mens der var dækning på andre kontoer. Denne løsning er den ABSOLUT dyreste løsning for os.”

Banken har oplyst, at det blev aftalt, at der månedligt skulle overføres 4.000 kroner til den afdragsfri Boligkredit -235 til dækning af den løbende rentetilskrivning. Rentetilskrivning udgjorde i begyndelsen kvartalsvis cirka 10.400 kroner. Trækket på kreditten blev derfor løbende nedbragt, så der tilvejebragtes en trækningsmulighed inden for kredittens maksimum. Trækningsmuligheden blev udnyttet til inddækning af overtræk på klagernes øvrige konti, første gang den 19. november 2013, 2.500 kroner. Inddækning af overtræk skete med henvisning til Lån & Spars Almindelige forretningsbetingelser punkt 7 om modregning.

I 2014 optog klagerne et tillægslån på 181.000 kroner i Totalkredit. Klagerne har anført, at lånet blev brugt til nye vinduer og isolering af huset. Banken imødekom ikke deres ønske om, at lånet skulle ind under deres eksisterende afdragsfrie realkreditlån.

I 2015 optog klagerne et tillægslån på 159.000 kroner i Totalkredit. Klagerne har anført, at lånet blev brugt til solceller på huset. Banken imødekom ikke deres ønske om, at dette lån skulle ind under deres eksisterende afdragsfrie realkreditlån.

I 2016 optog klagerne et tillægslån på 814.000 kroner i Totalkredit. Klagerne har anført:

”Lånet blev brugt til at få bygget vores tilbygning færdig. Oprindelig skulle være lånt omkring 350-400.000, men da entreprenøren gik konkurs og allerede havde fået en stor del af vores forsikringspenge, blev vi nød til at udvide lånet og bygge resten selv. Ud over det ekstra lån, lagde vi selv omkring 300.000 fra arbejdsskadeerstatning, som skulle have været brugt til at nedbringe vores eksisterende gæld. Vi sagde vi skulle låne ca 500.000 for at gøre byggeriet færdig. Vi havde ikke adgang til vores byggekonto, men fik hele tiden af vide at der stadig var penge tilbage at bygge for. Her er det igen vigtigt at understrege at indklagede fik byggekontrakten i hånden med finansieringen til godkendelse inden vi skrev under, dvs indklagede godkendte den selv. Derudover var det vigtigt at vi fik gjort byggeriet færdig så huset kunne opretholde den værdi det var vurderet til og så både banken og vi havde sikkerhed for vores penge. Beslutningen om at måtte bygge videre tog dog så lang tid at vi måtte gå i gang og derved lægge erstatningspengene i puljen.”

Vedrørende byggeriet har klagerne supplerende anført:

”Vi havde fået ca 560.000 af vores forsikring til at genopføre en ulovlig bygget tilbygning på vores hus. Da vi ønskede at udvide den til dobbelt størrelse fik vi lavet til tilbud på dette. Tilbuddet (som banken også fik i hånden og godkendte) lød på ca 850-900.000. Ergo skulle vi låne resten i banken. Da entreprenøren forsvandt/gik konkurs/stak af, havde han allerede fået overført omkring ¾ af pengene, altså omkring 750.000. Vi sagde vi skulle bruge 500.000 på at gøre byggeriet færdig med det udgangspunkt han efterlod til os. Det var denne ekstrabelåning som banken havde meget svært ved at give tilladelse til og som tog et par måneder. Vi startede som sagt med selv at betale med vores erstatningspenge. Banken styrede alle betalinger til trælaster osv og vi fik af vide at der stadig var penge tilbage. Derfor blev vi som sagt noget overraskede over hvor lånet endte henne afslutningsvis, hvilket var langt over de 500.000 vi havde sagt vi skulle bruge.”

I 2017 blev Boligprioritet -235 med restgæld på cirka 470.000 kroner erstattet af Boligprioritetslån -677 på 563.000 kroner. Rentesatsen på Boligprioritetslån -677 var variabel, for tiden 4.75 % om året, og løbetiden var 20 år. Lånet skulle afvikles med 5.898 kroner pr. måned.

Senere samme år optog klagerne et banklån nummer -525 på 105.000 kroner. Klagerne har blandt andet anført, at lånet blev oprettet til inddækning af overtræk på deres budgetkonto.

I 2018 fik klagerne seks måneders henstand med betalinger til banken.

Den 9. marts 2019 blev der afholdt et møde mellem klagerne og banken. Der blev ikke udarbejdet referat fra mødet.

I forlængelse af mødet blev klagernes fire realkreditlån omlagt til ét F5-lån med hovedstol på 2.577.000 kroner og med afdragsfrihed. Klagernes lån i banken blev omlagt til et lån nummer -959 med hovedstol på 650.000 kroner. Rentesatsen på lånet var variabel, for tiden 3,3 % om året, og løbetiden var 20 år. Lånet skulle afvikles med 3.700,22 kroner pr. måned.

Banken har oplyst, at der af bankens Almindelige forretningsbetingelser punkt 7 om modregning fremgår følgende:

” Lån & Spar Bank A/S kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos dig i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos Lån & Spar Bank A/S. Det gælder dog ikke den del af din løn eller offentlige ydelser m.v., som er nødvendig til at dække almindelige leveomkostninger. Visse indlån er efter lovgivningen sikret mod kreditorforfølgning og dermed modregning. Lån & Spar Bank A/S giver besked ved modregning.”

Den 7. februar 2021 sendte klagerne en klage til banken. Den 12. februar 2021 svarede banken blandt andet:

”…

På konto -973, der er markeret som en kreditorbeskyttet konto, blev der den 1. februar 2021 ved bankens beklagelige posteringsfejl trukket kr. 6.382,20 med posteringsteksten: Inddækning af overtræk.

Posteringen blev samme dag korrigeret.

Ved jeres telefoniske henvendelse til rådgivningscenter [A] beklagede filialdirektøren forløbet.

Vi har gennemgået beskrivelsen af jeres opfattelse af kundeforholdet med Lån & Spar, som fremgik af jeres henvendelse. Vi har noteret de forhold, der gennem de forløbne ni år kunne have givet jer anledning til at klage.

Vi finder imidlertid i dag ikke anledning til at kommentere disse forhold nærmere.

Det er Lån & Spars opfattelse, at banken i sin kreditgivning til jer har strakt sig meget langt og har imødekommet jeres finansieringsbehov i videst muligt omfang.

Vi finder samtidig, at bankens rådgivning har været korrekt.

Det er derfor med beklagelse, at vi har noteret, at I ikke er tilfredse hermed.

Vi finder imidlertid ikke, at der er grundlag for at imødekomme jeres ønske om en "... økonomisk kompensation for mange års fejl rådgivning."

…”

Parternes påstande

Den 4. maj 2021 indgav klagerne en klage til Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal betale erstatning.

Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at bankens måde at håndtere deres kundeforhold på i praksis har sat dem under administration og umyndiggjort dem i forhold til deres økonomi.

Dette har haft den negative konsekvens, at de gennem snart ti år har været nødsaget til at finde dyre og alternative løsninger for at få deres indtægter til at strække til at dække deres udgifter.

I perioden 2012 til 2021 er de ved gentagne fejlrådgivninger fra bankens side blevet påført ekstra omkostninger, låneudvidelser og kurstab for i alt cirka 650.000 kroner. Banken bør erstatte dette beløb.

Banken har ved adskillige lejligheder misbrugt personlige helbredsoplysninger i forhold til krav og kreditbevilling.

Banken har gentagne gange handlet i direkte modstrid med indgåede aftaler blandt andet i forbindelse med overtræk, der er opstået i perioder, hvor lønindkomsten har været svingende. I alle tilfælde har banken været orienteret på forhånd, og der har været accept.

Banken har oplyst, at den har en IT-løsning med automatisk inddækning af overtræk. Dette har medvirket til en del rod og misforståelser i deres kommunikation med banken, senest i begyndelsen af 2021 hvor der blev hævet cirka 6.800 kroner på en kreditorbeskyttet konto uden deres accept.

Det har ikke været muligt at få udleveret oplysninger fra banken.

Det beroede på banken, at de først halvandet år efter engagementsoverførslen var nogenlunde ovenpå igen med løn, budget og opsparingskonto.

De måtte kunne forvente, at deres konti blev overført og oprettet på en sådan måde, at der var dækning for diverse udgifter på løn- og budgetkonto, som der også var inden de skiftede bank.

Det fremgik ikke tydeligt, at de fik en afdragsfri boligkredit i stedet for som aftalt et banklån med afvikling. I netbanken stod navnet Boligprioritet (nummer -235). Hvis man gik ind under kontovilkår og oplysninger, kunne man se, at det var en kredit. Når de spurgte deres rådgiver, fik de ingen forklaring. De opdagede ikke, at kontoen var afdragsfri, da der blev lavet trækninger, der var højere end rentetilskrivningerne. Endvidere steg trækningerne to år senere.

Banken flyttede penge på deres konti uden deres viden og samtykke, selvom de adskillige gange frabad sig denne ”service”. Bankens handlemåde betød blandt andet, at deres banklån (kredit) blev forøget med cirka 63.000 kroner plus renters rente.

Banken har lavet nogle løsninger, godkendt nogle lån og foretaget trækninger på flere konti, som har vanskeliggjort deres mulighed for selv at styre deres økonomi. Der er flere konti, som de har haft, og som de ikke har haft adgang til, hvilket har gjort det svært at spore pengene. Banken har bragt dem i nogle situationer, hvor de har været nødt til at tage yderligere lån og haft svært ved at følge med økonomisk dog uden på noget tidspunkt at misligholde deres forpligtelser.

Flere personer med økonomisk baggrund har gennemgået deres økonomi, og alle har givet dem ret i, at de har en sund økonomi, men de pågældende har ikke kunnet finde hoved og hale i de løsninger og den rådgivning, de har fået.

Banken burde have accepteret, at realkreditlånet blev forhøjet, i stedet for at optage tillægsrealkreditlån og banklån.

I 2017 havde de fire realkreditlån, heraf tre med afvikling og ét afdragsfrit. Desuden et kæmpe banklån med en rente på 9%. De havde flere gange gjort banken opmærksom på, at noget ikke hang sammen, at realkreditafdragene var større end forventet, og at M var kommet til skade og var blevet sygemeldt. De troede, at de havde afdragsfrihed i en periode, der svarede til, at de kunne betale banklånet ned og derefter begynde at afdrage på deres realkreditlån. De havde altså svært ved at få enderne til at mødes. Men ingen løsning blev fremlagt og ingen good will fra banken.

Deres økonomi hang ikke sammen. De havde månedlige udgifter på samlet cirka 40.000 kroner. Dette på to almindelige lønninger hos en småbørnsfamilie. Bankens løsning var endnu et dyrt banklån (-526) på 105.000 kroner.

Via deres netværk lykkedes det at få et møde med repræsentanter fra bankens hovedkontor, der tilbød at samle realkreditlånene til ét lån og banklånene til ét lån. Banken oplyste, at den gik ud over de normale principper for at hjælpe dem, da deres økonomi ikke var til lån i den størrelse, og deres gældsfaktor var for høj.

Årsagen til, at gældsfaktoren var for høj, var imidlertid ikke deres skyld, men beroede på, at de fik de forkerte lån og gang på gang skulle betale låneomkostninger og urimeligt høje renter. De er begge fordelskunder gennem deres fagforeninger, men ingen fordele har de mærket.

Deres banklån burde nu have været betalt ud. I stedet sidder de med en gæld, som langt fra til svarer den mængde penge, de har indbetalt på lånene.

De er blevet vildledt og rådgivet til nogle dårlige løsninger, som kun var til økonomisk fordel for banken. De føler sig udnyttet på baggrund af deres ulykke med entreprenøren, studie og arbejdsulykke/sygdom. Det overblik, som de ikke havde, burde banken have haft, specielt når de flere gange råbte vagt i gevær og gjorde opmærksom på, at noget ikke stemte.

Banken har lavet og godkendt lån og løsninger, som ikke kunne lade sig gøre, selv om den havde fået lønsedler, årsopgørelser og budgetter at regne ud fra. Banken burde kunne se, at der skulle nogle andre løsninger til for, at enderne kunne mødes, og så de kunne afdrage på deres lån på en fornuftig måde. I stedet blev de hele tiden mødt med en løftet pegefinger, som om de levede over evne og ødslede pengene væk.

Sagen kan behandles af nævnet og bør ikke afvises.

Lån & Spar Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til dele af indholdet af klagernes indlæg vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Sagen bør derfor afvises fra behandling i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 1 og § 5, stk. 3, nr. 4.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Lån & Spar Bank anført, at der ikke foreligger et ansvarsgrundlag, og at et eventuelt erstatningskrav er forældet.

Det fremgik af bankens kreditkontrakt for Boligkredit, også kaldet Boligprioritet, at der var tale om en afdragsfri boligkredit. Klagerne kunne dagligt følge bevægelserne på kreditten via netbank og derigennem gøre sig bekendt med, at der var tale om en kredit og ikke et lån.

Trækningsmuligheden på kredit -235 blev udnyttet til inddækning af overtræk på klagernes øvrige konti, hvilket var i overensstemmelse med Almindelige forretningsbetingelser punkt 7 om modregning.

Klagerne har ikke lidt et tab som følge af hævningen på deres kreditorbeskyttede konto. Såfremt klagerne kan fremlægge dokumentation for et erstatningsberettiget tab, er banken indstillet på at vurdere dette. Såfremt der i så fald ikke opnås en tilfredsstillende løsning, kan klagerne indgive ny klage herom.

Mødet den 9. marts 2019 blev afholdt for at finde en varig løsning og sikre klagerne ro i økonomien. Klagernes fire eksisterende lån i Totalkredit blev omlagt til et F5-lån på 2.577.000 kroner med afdragsfrihed. Boliglån -677, privatlån -526 og en kredit på 20.000 kroner blev sammenlagt til lån -959 på 650.000 kroner over 20 år. Bevilling heraf krævede en undtagelse fra god skik-reglerne begrundet i klagernes økonomiske vanskeligheder og indtægtsnedgang på grund af sygdom.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.

Klagerne har gjort indsigelse om mangelfuld rådgivning m.v. vedrørende deres engagement med Lån & Spar Bank i 2012 - 2021.

Ifølge et brev til klagerne den 12. februar 2021 - før klagen blev indgivet til Ankenævnet – havde filialdirektøren telefonisk beklaget forløbet vedrørende den en hævning den 1. februar 2021 på en konto, som var kreditorbeskyttet. Banken har under sagen erklæret sig indstillet på at vurdere et eventuelt erstatningskrav, hvis klagerne kan fremlægge dokumentation for et erstatningsberettiget tab.

Klagerne havde blandt andet en Boligprioritet nummer -235, som var en afdragsfri kredit, og som blev indfriet/omlagt i 2017.

Banken har anført, at trækket på Boligprioritet nummer -235 løbende blev nedbragt, så der blev tilvejebragt en trækningsmulighed inden for kredittens maksimum, og at trækningsmuligheden blev udnyttet til inddækning af overtræk på klagernes øvrige konti, jævnfør punkt 7 om modregning i bankens Almindelige forretningsbetingelser. Ankenævnet finder, at disse modregninger var uberettigede, idet en uudnyttet trækningsret ikke er et aktiv, der kan gøres til genstand for modregning. Der er imidlertid ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at pålægge banken at tilbageføre modregningerne eller betale erstatning.

Ankenævnet finder, at banken burde have udarbejdet et referat fra mødet den 9. marts 2019. Ankenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at det må lægges til grund, at aftalerne på mødet om at omlægge klagernes engagement, som efterfølgende blev gennemført, var til opgørelse af mellemværendet mellem parterne på daværende tidspunkt.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken i den efterfølgende periode har begået fejl eller forsømmelser vedrørende klagernes engagement.

Ankenævnet påtager sig ikke at foretage en revisionsmæssig gennemgang af engagementet.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at et erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Et eventuelt rådgivningsansvar for perioden frem til den 4. maj 2018 – tre år før indgivelsen af klagen til Ankenævnet – må derfor endvidere anses for forældet.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen

Klagerne får klagegebyret tilbage.