Check, falsk, passivitet. Bevis.

Sagsnummer:599/1991
Dato:22-05-1992
Ankenævn:Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Check, falsk, passivitet. Bevis.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

I perioden 17. marts til 8. april 1989 udstedte klagerens daværende samlever 13 checks trukket på klagerens checkkonto hos indklagede. Det samlede trukne beløb var 18.377,70 kr., og med undtagelsen af en enkelt check, der var forsynet med klagerens underskrift, var alle checks udstedt i samleverens navn.

Ultimo marts 1989 rykkede indklagede klageren for et overtræk på checkkontoen på 16.106 kr. I tilslutning hertil afholdtes et møde i afdelingen i april måned 1989. Ifølge klageren blev hun ikke gjort opmærksom på, at indklagede var erstatningspligtig som følge af, at samleveren ikke havde haft fuldmagt til at underskrive de omhandlede check. Indklagedes medarbejder oplyste, at det bedste ville være at søge pengene dækket ind hos samleveren, hvilket klageren i tillid hertil herefter forsøgte. Ifølge indklagede foreslog pågældende medarbejder, at klageren kunne foranledige checkene returneret, men at dette måtte antages at medføre politianmeldelse overfor samleveren, hvilket klageren ikke ønskede.

I en skrivelse af 15. februar 1990 fra klageren til afdelingen anmodede klageren om kopi af de checks, som var underskrevet af samleveren. I skrivelsen anførte klageren endvidere:

"Jeg går til advokat med sagen nu, da jeg er rimelig træt af at være tålmodig og sød, ingen af delene har hjulpet, og nu er det snart et år siden han skrev dem ud."

Den 19. juni 1991 indgav klagerens advokat politianmeldelse mod samleveren for checkbedrageri og dokumentfalsk. Ved skrivelse af samme dato anmodede klagerens advokat indklagede om at tilbageføre 18.377,70 kr. til klagerens konto. Indklagede afviste klagerens krav.

Efter yderligere korrespondance mellem klagerens advokat og indklagede har klageren ved sin advokat indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 18.377,70 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede har undladt loyalt at gøre klageren opmærksom på klagerens mulighed for at få erstatning. Klageren er som almindelig forbruger uden særlig indsigt i bank- og checkforhold, hvorfor indklagede burde have rådgivet klageren om indklagedes erstatningspligt. Da samleveren ikke havde fuldmagt til at udskrive de omhandlede checks, bør indklagede imødekomme klagerens krav.

Indklagede har anført, at klageren har udvist en meget betydelig passivitet ved først den 19. juni 1991 at rejse krav om tilbagebetaling af det uretmæssigt hævede beløb. Klagerens skrivelse af 15. februar 1990 må endvidere fortolkes således, at klageren betragtede spørgsmålet om de udstedte checks som et mellemværende mellem hende selv og den tidligere samlever. Af hensyn til checkomsætningen kan indklagede ikke returnere de pågældende checks mere end 2 år efter, at disse er trukket på klagerens konto. Indklagede har endvidere bestridt, at indklagedes medarbejder har anbefalet klageren at søge beløbet dækket ind hos samleveren. Indklagede har opfyldt sin vejledningspligt ved at oplyse klageren om muligheden for at returnere checkene uden nærmere at komme ind på, hvem der skulle bære det endelige tab.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har anført, at klageren i april 1989 blev vejledt om evt. returnering af de omhandlede checks og betydningen heraf, medens klageren bestrider dette. En stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.