Rente.

Sagsnummer:484/1992
Dato:12-03-1993
Ankenævn:Peter Blok, Niels Busk, Gert Bo Gram, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen
Klageemne:Udlån - løbetid
Ledetekst:Rente.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Ved skrivelse af 13. september 1988 tilbød indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af fire pengeinstitutter, klageren et lån til køb af en brugt personbil. Det var anført, at lånet skulle afvikles over ca. 6 år. Ved gældsbrev af 16. september 1988 ydede indklagede klageren et lån på 96.905 kr. I henhold til gældsbrevets bestemmelser skulle lånet afvikles med en månedlig ydelse på 1.759 kr., 1. gang den 1. november 1988. Forrentningen var angivet til p.t. 12% p.a., ligesom det var anført:

"[Indklagede] forbeholder sig ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af rentesatsen at ændre ydelsen tilsvarende."

Ved skrivelse af 17. februar 1992 til indklagede meddelte klageren, at han i forbindelse med, at han havde modtaget årsopgørelse for 1991, var blevet opmærksom på, at lånets restgæld, der nu udgjorde 66.188,63 kr., ikke ville kunne afvikles indenfor den aftalte løbetid på 72 mdr., hvoraf resterede 38 mdr. Den 9. april 1992 meddelte indklagede klageren, at man havde konstateret, at man ved beregningen af ydelsen på klagerens lån havde begået en fejl, idet der ikke var taget hensyn til etableringskomkostningerne, og at den korrekte ydelse ved en løbetid på ca. 72 mdr. var 1.895 kr. Indklagede godtgjorde derfor klageren differencen mellem de to ydelser, 136 kr., i 42 måneder, i alt. 5.712 kr., hvilket beløb krediteredes klagerens lån. Samtidig meddelte indklagede klageren, at den månedlige ydelse herefter skulle forhøjes til 1.895 kr., hvis en restløbetid på 36 måneder skulle overholdes. Efter yderligere brevveksling meddelte indklagede den 1. maj 1992 klageren, at man var indstillet på at nedsætte renten på klagerens lån fra 13,9% p.a. til 13,25% p.a. under henvisning til, at klageren i forbindelse med bevillingen af lånet havde erlagt en stor udbetaling.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren er frigjort for sin forpligtelse i henhold til gældsbrevet, når han i 72 mdr. har erlagt en ydelse på 1.759 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han i forbindelse med indgåelsen af låneaftalen blev stillet i udsigt, at lånet ville være afviklet efter 72 mdr. med en månedlig ydelse på 1.759 kr. til en rente på 12% p.a. Klageren finder, at indklagedes rente er steget uforholdsmæssigt meget i lånets løbetid. Det var i forbindelse med oprettelsen af lånet ikke muligt at indgå aftale med indklagede om en løbetid af den længde, som klagerens lån nu skal afvikles under.

Indklagede har anført, at den forlængede løbetid skyldes, at renten i låneperioden er steget fra 12% p.a. til 14,25% p.a. Da indklagede i december 1989 grundet generelt stigende renteniveau foreslog at forhøje låneydelsen med 5%, ønskede klageren ikke denne forhøjelse, hvorfor han i hele låneperioden har betalt samme ydelse. Når endvidere henses til, at indklagede har kompenseret klageren i forbindelse med, at indklagede oprindelig havde beregnet en for lille låneydelse, finder indklagede ikke, at der er grundlag for at imødekomme klagerens krav.

Ankenævnets bemærkninger:

Det fremgår af gældsbrevet, at lånets rente er variabel, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de af indklagede foretagne rentereguleringer. Herefter, og da en renteforhøjelse uden tilsvarende forhøjelse af den månedlige ydelse nødvendigvis må medføre en forlængelse af lånets løbetid, kan klagerens påstand ikke tages til følge.

Ankenævnet finder imidlertid ikke, at indklagedes kompensation for den fejl, der blev begået ved fastsættelsen af lånets ydelse, er korrekt beregnet, idet der ved beregningen ikke er taget hensyn til forrentning af differencen mellem den korrekte ydelse og den fejlagtige ydelse. Ankenævnet finder derfor, at lånets restgæld pr. 1. maj 1992 bør nedsættes til det beløb, som den ifølge en sædvanlig amortisationstabel ville have været, såfremt der frem til dette tidspunkt havde været betalt den korrekte månedlige ydelse, 1.895 kr.

Som følge heraf

Indklagede bør inden 4 uger nedskrive restgælden pr. 1. maj 1992 på klagerens lån i overensstemmelse med det foran anførte. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.