Udlån, hæftelse, rentefradrag.

Sagsnummer:40/1990
Dato:25-06-1990
Ankenævn:Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Erik Sevaldsen, Lars Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Udlån, hæftelse, rentefradrag.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Klagerens daværende samlever optog 1983 et byggelån på 640.000 kr. hos indklagedes Nysted afdeling. Til sikkerhed herfor håndpantsatte klageren og samleveren et ejerpantebrev med pant i klagerens og samleverens fælles ejendom. Med garanti fra afdelingen blev der optaget forhåndslån i Kreditforeningen Danmark. Provenuet 611.000 kr. indsattes på en sikringskonto til sikkerhed for enhver forpligtelse, som klageren og samleveren måtte få over for indklagede.

I august måned 1989 henvendte klageren sig til indklagedes hovedsæde. Klageren anførte i denne forbindelse, at det var en fejl fra indklagede side, at byggelånet kun havde samleveren som debitor. Dette medførte, at rentefradraget vedrørende byggelånet kun tilkom samleveren, hvorimod klageren blev beskattet af renteindtægt fra sikringskontoen (halvdelen). Det oplystes, at klageren ved landskatteretten havde en verserede sag om det pågældende spørgsmål.

Indklagede afviste i skrivelse af 8. september 1989 at have begået en procedurefejl og anførte, at klageren og samleveren udtrykkeligt over for afdelingen havde tilkendegivet, at samleveren skulle være enedebitor på byggelånet, da han havde den største indkomst og dermed den største fordel af rentefradragsretten.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at der er sket en procedurefejl, og tilpligtes at betale erstatning for klagerens tab ved den mistede rentefradragsret.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at det må anses for sædvanligt i en situation som det foreliggende, at begge ejere af ejendommen også anføres som debitorer på byggelånet. Da dette ikke er sket, har indklagede pådraget sig erstatningsansvar. Det bestrides, at det udtrykkeligt skulle være aftalt med afdelingen, at samleveren skulle være enedebitor. Klageren bestrider på noget tidspunkt at have indfundet sig i afdelingen, idet hun på det pågældende tidspunkt med bopæl i Nykøbing Falster arbejdede i Solrød. Klageren har endvidere henvist til, at hun med det stillede pant hæftede for indfrielsen af byggelånet.

Indklagede har til støtte for den principale påstand henvist til, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse, som efter Ankenævnets vedtægter § 7 ikke kan finde sted.

Indklagede har til støtte for den subsidiære påstand anført, at klageren som ansat i en kommunal skatteforvaltning har været klar over konsekvenserne af, at alene samleveren var debitor. Dette var endvidere udtrykkeligt aftalt med afdelingen, hvorfor der ikke er tale om en procedurefejl fra indklagedes side. For så vidt angår spørgsmålet om hæftelsesforholdene, har indklagede anført, at klageren kun hæftede med det stillede pant. Såfremt pantet ikke kunne have dækket indfrielsen af byggelånet, kunne klageren ikke være krævet yderligere.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har anført, at det udtrykkeligt var aftalt med afdelingen, at alene klagerens samlever skulle stå som debitor for byggelånet, medens dette er bestridt af klageren. En stillingtagen til dette spørgsmål findes at ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske for domstolene. Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.