Salg. Afregningskurs ved selvindtræde, når "kurs alle handler" ikke er noteret.

Sagsnummer:132/1994
Dato:19-09-1994
Ankenævn:Peter Blok, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Værdipapirer - afregningskurs
Ledetekst:Salg. Afregningskurs ved selvindtræde, når "kurs alle handler" ikke er noteret.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:OF IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Klageren afgav den 31. januar 1994 salgsordre på nominelt 202.000 kr. 2,5% Kreditforeningen Danmark, 37. serie, 2018 (indeksobligationer) limiteret til kurs 106 og gældende indtil den 28. februar 1994. Den 16. februar 1994 nedsatte klageren salgsordrens limitkurs til 105 gældende indtil 16. marts 1994.

Obligationerne blev afregnet med nota af 17. februar 1994 til kurs 105,50 med valør 22. februar 1994, idet indklagede købte papirerne til egen beholdning. Den pågældende obligationsserie blev ikke handlet på Københavns Fondsbørs denne dag. Kursudviklingen for obligationsserien var som følger ("kurs alle handler"):

10. februar 1994: 105,55 11. februar 1994: 105,70 14. februar 1994: 106,10 18. februar 1994: 106,25

Af indklagedes almindelige bestemmelser vedrørende handel med værdipapirer fremgår bl.a.:

"Indenlandske obligationer

...

Kunders salg "Kurs alle handler" med fradrag af 0,20 point.

...

Limiterede ordrer

Ved limiterede ordrer foretages samme tillæg/fradrag i kursen som ved øvrige ordrer. Afregning sker dog kun, hvis limitkursen herefter kan opnås.

Når "Kurs alle handler" ikke er noteret

Såfremt "Kurs alle handler" ikke er noteret, afregnes i stedet ud fra en af banken skønnet markedskurs med sædvanligt tillæg/fradrag."

Obligationer for nominelt 5.000 kr. blev udtrukket den 21. februar 1994, og salget af disse blev derfor tilbageført til klageren.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at afregne handlen principalt til kurs 106,25, subsidiært til kurs 106,10, og at tilbagekøbet af obligationer for nominelt 5.000 kr. principalt annulleres, subsidiært gennemføres omkostningsfrit.

Indklagede har erklæret at ville yde klageren fuld økonomisk kompensation for tilbagekøbet, men har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at obligationerne var let omsættelige. Det forhold, at de er optaget på kurslisten under "mindre omsatte obligationer" kan f.eks. betyde, at udbudet er lille, hvilket ikke er ensbetydende med, at der ikke er købere på markedet. Obligationerne blev handlet på Københavns Fondsbørs den 14. og 18. februar 1994 til henholdsvis kurs 106,1 og 106,25. Kursen den 17. februar 1994 må ligge i dette interval.

Indklagede har anført, at der ikke var indgået nogen kommissionsaftale. "Kurs alle handler" for ordrens obligationer svingede fra kurs 105,55 til 106,1 i dagene umiddelbart før den 16. februar 1994. Indklagede købte obligationerne den 17. februar 1994 efter forgæves at have søgt dem afhændet til kurs 106,20. Handelskursen var baseret på et skøn beroende dels på kundens salgsinteresse som fastlagt i den limiterede salgsordre, sammenholdt med en konstateret ringe køberinteresse, dels på en sammenligning med kursen på en sammenlignelig obligation 2,5% Nykredit, 70. serie, 2018. "Kurs alle handler" var for denne obligation den 17. februar 1994 104,1.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet lægger til grund, at klagerens påstand vedrørende tilbagekøbet af den udtrukne post obligationer på nominelt 5.000 kr. er imødekommet ved indklagedes erklæring herom, og at der således ikke længere består nogen tvist på dette punkt.

Indklagede indtrådte den 17. februar 1994 selv som køber af de obligationer, for hvilke klageren havde afgivet salgsordre. Den pågældende obligationsserie blev ikke handlet på Københavns Fondsbørs denne dag, og der blev således ikke denne dag fastsat nogen officiel børskurs ("kurs alle handler"). Ifølge indklagedes regler for handel med værdipapirer kan indklagede i et sådant tilfælde foretage afregning på grundlag af en skønnet markedskurs.

Tre medlemmer - Peter Blok, Lars Pedersen og Jørn Ravn - udtaler herefter:

Vi finder, at det uanset denne bestemmelse i fornødent omfang må påhvile indklagede at godtgøre, at den kurs, der dannede grundlag for afregningen - d.v.s. kurs 105,70 - svarede til den faktiske markedskurs, jf. herved kommissionslovens § 42, stk. 2, sammenholdt med § 45. Denne bevisbyrde kan ikke anses for løftet i det foreliggende tilfælde, hvor "kurs alle handler" den 14. februar var 106,10 og den 18. februar 106,25. Vi finder herefter, at klageren har krav på, at der ved afregningen tages udgangspunkt i en markedskurs på 106,10, hvorved bemærkes, at indklagede efter det oplyste den 17. februar forgæves søgte at afhænde obligationerne til kurs 106,20. Da indklagede er berettiget til fra markedskursen at fradrage 0,20 point, skal afregningen herefter ske til kurs 105,90. Vi stemmer derfor for at tage klagen til følge i dette omfang.

To medlemmer - Peter Stig Hansen og Ole Simonsen - udtaler:

I overensstemmelse med, hvad der i dag efter vor opfattelse er sædvanlig pengeinstitutpraksis, har der ikke været tale om en kommissionshandel, men om et salg fra klager til indklagede. Kommissionslovens regler om selvindtræde finder derfor ikke anvendelse.

Den af indklagede i medfør af reglerne om handel med værdipapirer skønnede markedskurs adskiller sig ikke fra de senest noterede kurser i et sådant omfang, at vi finder grundlag for at tilsidesætte den. Vi stemmer herefter for ikke at tage klagen til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Indklagede bør anerkende, at klagerens salg af de omhandlede obligationer den 17. februar 1994 skal afregnes til kurs 105,90, og indklagede skal inden fire uger korrigere afregningen i overensstemmelse hermed. Klagegebyret tilbagebetales klageren.