Indsigelse mod bankens skøn over fremtidig indfrielseskurs i forbindelse med, at kunden valgte en længere rentetilpasningsperiode på inkonvertibelt realkreditlån

Sagsnummer:532/2012
Dato:03-07-2013
Ankenævn:Kari Sørensen, Christian Bremer, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn, George Wenning
Klageemne:Realkreditbelåning - inkonvertible realkreditlån
Realkreditbelåning - rådgivning
Ledetekst:Indsigelse mod bankens skøn over fremtidig indfrielseskurs i forbindelse med, at kunden valgte en længere rentetilpasningsperiode på inkonvertibelt realkreditlån
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører om Nordea Bank handlede ansvarspådragende ved over for klageren at tilkendegive, at indløsningskursen for et F5-lån normalt ikke oversteg 103.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Bank, hvor igennem han i februar 2009 optog et 30-årigt inkonvertibelt realkreditlån med årlig rentetilpasning (F1-lån) med en hovedstol på 1.285.000 kr.

I oktober 2009 rettede klageren henvendelse til banken, idet han overvejede at skifte rentetilpasningstermin for realkreditlånet. Han skrev i den forbindelse følgende:

"…

Jeg tænker selv, at de korte renter nok har nået bunden, og er derfor interesseret i at høre om, hvad det vil betyde budget-mæssigt at gå over i en længere periode mellem refinansieringerne, altså et F3 eller F5 med afdrag…"

Den 8. oktober 2009 svarede banken følgende:

"…

Du skal være opmærksom på, at hvis du ønsker at komme ud af lånet ført tid, kan du komme det via opkøb af obligationer. Kurserne svinger tit mellem 101-103, men jeg kan selvfølgelig ikke sige det med sikkerhed. Derudover skal du jo tænke over, hvad renten så vil være om 3-5 år, når du skal refinansiere igen.

…"

Samme dag skrev klageren følgende:

"…

Jeg skal dog lige sikre mig, at jeg har forstået det rigtigt, hvordan det er, hvis jeg skal ud af lånet før tid:

Hvis renten falder i den periode, hvor jeg har F5-lånet, vil kursen stige, og det vil være dyrere at indfri lånet? Umiddelbart tænker jeg selv, at en kort rente på under to procent at svært at forestille sig, så risikoen er vel ikke alt for stor?

…"

Hvortil banken svarede:

"… Kurserne er ikke så følsomme i forhold til rentestigninger som et obligationslån, så du kan ikke helt bruge samme tankegang. Hvis nu du skulle indfri noget af gælden til kurs 103, er det jo ikke værre end, hvis du havde optaget et obligationslån til kurs 97 og så skulle indfri det til kurs 100. Den kan bare psykologisk virke hårdere at indfri et lån til over kurs 100 end hvis man i sin tid har optaget et større lån pga. kurstab.

Jeg ville ikke være så bekymret for at tage en F5. Det er jo bare vigtigt for mig, at du kender indfrielsesvilkårene. Kurs 103 med din nuværende gæld betyder en stigning på 38.000 kr. i gælden.

Jeg kan selvfølgelig ikke garantere en maxkurs på 103, men det plejer bare at ligge i det niveau."

Klageren valgte herefter at ændre rentetilpasningstermin på realkreditlånet til hvert femte år.

I forbindelse med salg af klagerens ejerlejlighed indfriede han den 26. september 2012 sit realkreditlån, størstedelen til kurs 108,3.

Parternes påstande

Den 2. november 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale 61.261 kr., som udgør den del af kurstabet ved indfrielsen, som skyldes en indfrielseskurs, der overstiger kurs 103.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at størstedelen af hans F5-lån viste sig at skulle indfries til en kurs på over 108. Det var en langt højere kurs, end han var blevet stillet i udsigt, da han i sin tid optog lånet.

Den rådgivning, som han fik fra banken, undervurderede kursrisikoen. Han bad specifikt om en uddybning af risikoen ved et F5-lån.

Han måtte stole på, at hans daværende rådgiver ville rådgive ham bedst muligt. Når han som kunde får at vide, at banken ikke ville være bekymret for at tage et F5-lån, og at en maxkurs plejer at være omkring 103, så stoler han selvfølgelig på det.

Indfrielseskursen på over 108 er mere end en fordobling i forhold til den kurs, som han blev stillet i udsigt.

Nordea Bank har anført, at banken rådgav klageren om risikoen for en højere indfrielseskurs, hvis lånet skulle indfries før refinansieringstidspunktet. Klageren forstod denne risiko.

Banken garanterede ikke klageren en maksimal indfrielseskurs, men fremhævede derimod, at en maksimal indfrielseskurs på 103 ikke kunne garanteres.

Baggrunden for klagerens valg var, at han mente, at bunden var nået for den korte rente, og han ønskede derfor sikkerhed for en lav rente i en længere periode, hvor han ikke regnede med at skulle sælge sin lejlighed.

Dette valg traf klageren på fuldt oplyst grundlag, og banken kan ikke holdes ansvarlig for, at den korte rente faldt yderligere med den følge, at indfrielseskursen på klagerens lån steg til et niveau over kurs 101-103.

Indfrielsesmetoden var klageren bekendt.

Ankenævnets bemærkninger

I efteråret 2009 overvejede klageren at ændre sit F1-lån til et lån med rentetilpasning hvert tredje eller femte år (F3 eller F5). I den forbindelse gjorde Nordea Bank klageren opmærksom på, at en eventuel førtidig indfrielse af lånet skulle ske ved opkøb af obligationer og derved muligvis ville medføre et kurstab. Banken tilkendegav, at kurserne tit svinger mellem 101 til 103, men at en maksimal indfrielseskurs på 103 ikke kunne garanteres.

Ankenævnet finder ikke, at banken begik en fejl ved at tilkendegive et normalt kursinterval for F5-lån, når klageren samtidig blev gjort opmærksom på, at kursen kunne stige til et højere niveau.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.