Gebyr ved rykkerskrivelser.

Sagsnummer:612/1991
Dato:09-07-1992
Ankenævn:Peter Blok, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne:Gebyr - rykkergebyr
Ledetekst:Gebyr ved rykkerskrivelser.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved kreditaftale af 4. november 1985 ydede indklagede klageren en investeringskredit på 200.000 kr. Ved skrivelse af 15. april 1988 til klageren meddelte indklagede, at klagerens engagement i henhold aftale var opgjort og udviste en gæld på 43.628,25 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.450 kr., første gang den 1. maj 1988.

Ved skrivelse af 9. december 1990 til indklagede klagede klageren over debiterede rykkergebyrer. Den 18. december 1990 meddelte indklagede, at man beklagede de mange rykkergebyrer, som imidlertid skyldtes, at den aftalte afvikling ikke var blevet overholdt. Indklagede fremsendte ved samme lejlighed en ny kreditaftale og anmodede klageren om at returnere den i underskrevet stand, ligesom indklagede meddelte, at man ville tilbageføre 500 kr. af rykkergebyrerne for perioden 1. september til 1. december 1990. Den 28. december 1990 underskrev klageren den nye kreditaftale, hvorefter kredittens maksimum på 37.399,92 kr. skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. Det var i såvel den oprindelige kreditaftale som den nye kreditaftale på første side anført:

"For kreditten gælder bankens almindelige forretningsbetingelser og de almindelige bestemmelser, der står på bagsiden af denne kontrakt."

I begge dokumenter var endvidere umiddelbart foran klagerens underskrift anført:

"Jeg erklærer at have gennemlæst foranstående og at have modtaget en kopi af dette dokument. I øvrigt henvises til bankens forretningsbetingelser, der til enhver tid kan fås udleveret ved henvendelse i banken."

Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser pkt. 7 fremgår:

"Overtræksrente og rykkergebyr m.v.

Hvis en konto overtrækkes, kommer i restance eller udnyttes i strid med aftalen, kan banken kræve overtræksrente eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.

Størrelsen af rykkergebyret fremgår af bankens rykkerbrev (eller prisliste) (.....)"

I perioden 23. februar 1988 til kontoen blev overført til retslig inkasso den 8. august 1991 debiterede indklagede klagerens konto for rykkergebyrer á 100 kr. (1. rykker) eller 200 kr. (2. rykker) på i alt i 1988 kr. 800 kr., i 1989 300 kr., i 1990 800 kr., hvoraf 500 kr. senere blev refunderet, og i 1991 700 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale uretmæssigt opkrævede gebyrer.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at han indtil 1988 havde en investeringskredit hos indklagede. Efter at investeringskreditten var ophævet, resterede en restgæld, som klageren havde vanskeligt ved at afvikle. Som følge heraf blev kontoen utallige gange debiteret 1. rykkergebyr på 100 kr. og 2. rykkergebyr på 200 kr. Begge gebyrer er ofte opkrævet i samme måned, og klageren finder det urimeligt, at indklagede på denne måde har haft en biindtægt på lånet.

Indklagede har anført, at man i nærværende sag har fulgt sædvanlig rykkerprocedure, idet indklagede dog i enkelte tilfælde har valgt at tilbageføre rykkergebyret med henblik på at fremme klagerens betalingsevne.

Ankenævnets bemærkninger:

3 medlemmer - Peter Blok, Peter Stig Hansen og Ole Simonsen - udtaler:

Vi finder, at indklagede i medfør af pkt. 7 i indklagedes almindelige forretningsbetingelser, hvortil der henvises i kreditaftalerne, har fornøden hjemmel til at opkræve gebyr for rykkerskrivelser.

Det fremgår af de fremlagte kontoudtog, at indklagede ikke har opkrævet mere end 2 rykkergebyrer i perioder mellem de af klageren foretagne indbetalinger, og således som sagen foreligger oplyst, finder vi ikke grundlag for at fastslå, at antallet af gebyrbelagte rykkerskrivelser har oversteget det rimelige. Vi finder heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de enkelte gebyrer har været af urimelig størrelse.

Vi stemmer herefter for, at klagen ikke tages til følge.

To medlemmer - Peter Møgelvang-Hansen og Lars Pedersen - udtaler:

Den uspecificerede henvisning i det ellers så detaljerede kreditaftaledokument til indklagedes almindelige forretningsbetingelser kan efter vores opfattelse ikke antages at give tilstrækkelig hjemmel for opkrævning af rykkergebyr. Vi finder herefter, at der på det foreliggende grundlag bør gives klageren medhold.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.