Spørgsmål om ret til at forlænge en kredit, der var delvis uudnyttet, på uændrede vilkår, herunder med uændret kreditmaksimum

Sagsnummer:38/2019
Dato:12-06-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Inge Kramer, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen, Lisbeth Baastrup Burgaard.
Klageemne:Kassekredit - opsigelse
Ledetekst:Spørgsmål om ret til at forlænge en kredit, der var delvis uudnyttet, på uændrede vilkår, herunder med uændret kreditmaksimum
Indklagede:Danske Andelskassers Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klager medhold

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om ret til at forlænge en kredit, der var delvis uudnyttet, på uændrede vilkår, herunder med uændret kreditmaksimum.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, der i 2013 var henholdsvis 64 år og 62 år, kontaktede i 2013 en bankmægler med henblik på at indhente og forhandle et tilbud på et fremtidigt pengeinstitutengagement i forbindelse med, at de planlagde deres pensionisttilværelse.

Ved en mail af 29. juli 2013 henvendte bankmægleren sig til Danske Andelskassers Bank med henblik på at indhente et engagementstilbud. Af mailen fremgik blandt andet, at M og H havde brug for: ”Lønkassekredit stående limit kr. 250.000 kr. med ret til løbende forhøjelse i nødvendigt omfang – dog højst kr. 500.000 kr. Skal bruges til nedsparing.”

Det fremgik ligeledes af mailen, at M forventede at gå på pension senere i 2013, og at H var gået på egenfinansieret førtidspension. Klagerne ønskede at gøre brug af deres opsparede kapitalpensionsmidler til indfrielse af et realkreditlån, som de havde optaget med pant i H’s ejendom. Det fremgik endvidere, at de havde et ubelånt ejerpantebrev i ejendommen, som ville få 1. prioritetspant efter indfrielse af realkreditlånet. Herefter anførte bankmægleren: ”Dette ejerpantebrev kan der ikke gives underpant i til DAB, da en kassekredit med pant i ejendommen medregnes som likvid kapital, når størrelsen af ældrecheck skal beregnes og dette vil medføre, at der ikke kan udbetales ældrecheck.”

Ved en mail af 31. juli 2013 til bankmægleren gav banken et tilbud på vilkår og priser for et engagement med M og H.

M og H flyttede herefter deres engagement til Danske Andelskassers Bank. I forbindelse med flytningen tiltrådte banken den 13. august 2013 en såkaldt ”Engagementsetablering” (herefter engagementsetableringen) udfærdiget af bankmægleren. Heraf fremgik blandt andet:

FÆLLES ENGAGEMENT

1.1 LØNKASSEKREDIT

  • Frankokassekredit med stående limit på kr. 250.000 med ret til løbende forhøjelse efter kundernes behov – dog højst til stående limit kr. 500.000,-.
  • Anvendes til fælles lønkonto, budget og nedsparing.
  • Rentevilkår:
    Cibor3 + 4,25 procentpoint p.a. af debetsaldo >0,- kr.
  • Forlængelse:
    Kassekredittens løbetid forlænges tidligst pr. 1.9.2018
    Kunden har ret til fremtidige forlængelser af kassekreditten og forlængelse sker på uændrede vilkår og uden udgifter for kunden.
    Fremtidige forlængelser ønskes af kunden, medmindre kunden skriftligt har meddelt, at forlængelse ikke ønskes.

    Kunden har ret til når som helst efter eget valg at optage nyt kreditforeningslån i ejendommen. Gør kunden brug af denne ret, har DAB ret til – men ikke pligt til – at kræve, at det stående limit på kassekreditten nedbragt til kr. 250.000,-, såfremt limit på det pågældende tidspunkt måtte være forhøjet til mere end 250.000,- kr. Samtlige vilkår og betingelser for engagementet i DAB berøres ikke af en sådan eventuel optagelse af kreditforeningslånet, ligesom der ikke vil være nogen omkostninger der skal betales til DAB for en eventuel ekstraordinær nedbringelse  af kassekredittens stående limit.

    RENTEVILKÅR OG RENTEREGULERING
  1. Alle rentesatser er variable rentesatser, der reguleres i forhold til den af Fondsbørsen offentliggjorte CIBOR-rentesats med løbetid på 3 måneder …
  2. Rentereguleringer på de CIBOR 3 baserede rentesatser, sker på en sådan måde, at pengeinstituttets tillæg/fradrag i forhold til CIBOR 3 rentesats er fast. Tillægget/fradraget kan derfor ikke over tiden ændres til ugunst for kunden.

    FORRANG
    Såfremt der måtte være vilkår og betingelser i de af Danske Andelskassers Bank udarbejdede dokumenter m.v. vedrørende nærværende engagement, herunder i kredit- og lånedokumenter og generelle forretningsbetingelser, der strider mod indholdet i nærværende aftale, skal de i nærværende aftale beskrevne vilkår og betingelser have forrang, og således være de gældende."

Klagerne underskrev den 28. august 2013 en Kreditaftale Forbruger for konto -214 med et maksimum på 250.000 kr. Af aftalen fremgik blandt andet:

Afvikling

Kreditaftalen tages op til vurdering den 01.08.2018 med henblik på aftale om yderligere afvikling/forlængelse.

Slutdato

Trækningsretten på kreditten bortfalder den 01.09.2018, hvor et eventuelt skyldigt beløb skal indbetales.

Rente og provision

Rente og provision er variabel og fastsættes til enhver tid af Danske Andelskassers Bank A/S, jf. Danske Andelskassers Bank A/Ss ”Al-mindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter – forbruger”.

Den årlige rente er variabel og udgør p.t. 4,515 % …

Opsigelse

… Danske Andelskassers Bank A/S kan opsige kreditten med 3 må-neders varsel og forlange, at jeg betaler det skyldige beløb inklusive rente, provision og eventuelle andre omkostninger pr. opsigelsesda-gen. Danske Andelskassers Bank A/S kan i særlige tilfælde opsige kreditten uden varsel. Ved Danske Andelskassers Bank A/Ss opsigel-se har jeg krav på en saglig begrundelse. …

Særlige Betingelser

Uanset hvad der i øvrigt er anført i dette dokument, er følgende rentevilkår gældende: Renten er variabel og reguleres i forhold til Cibor 3 renten. Tillæg/fradrag i forhold til Cibor 3 er låst. Debetrenten er lig med Cibor 3 + 4,25 %point. …”

I september 2018 bad klagerne via netbank banken om at forlænge kassekreditten på uændrede vilkår.

Den 25. september 2018 var klagerne til møde i banken, hvor en forlængelse af kreditten blandt andet blev drøftet. Banken oplyste, at der var visse problemer med en forlængelse af kreditten.

Ved et brev af 8. oktober 2018 til klagerne delopsagde banken kredit -214. I brevet anførte banken blandt andet:

Delopsigelse

Idet vi skal henvise til den indgåede kassekreditaftale tilhørende konto [-214], skal vi hermed opsige dele af denne med 3 måneders varsel til d. 8. januar 2019. Vi opsiger derfor trækningsretten for 200.000 kr., således kassekreditten fra 8. januar 2019 vil være på 50.000 kr.

Årsagen hertil er, at kassekreditten ikke er blevet brugt ud over 50.000 kr. inden for de seneste 2 år og fortsat henstår uudnyttet, og vi ønsker at nedbringe vores kreditmæssige risiko. …”

Den 15. oktober 2018 gjorde klagerne over for banken indsigelse mod delopsigelsen og anførte, at den var i strid med engagementsetableringen.

Ved et brev af 6. november 2018 til klagerne fastholdt banken, at den var berettiget til at delopsige kreditten.

Klagerne har fremlagt en Rentereguleringsaftale om renteregulering af kundeengagementer i andelskassen indgået i december 2008 mellem bankmægleren og Jernved-Rømø Andelskasse (nu Danske Andelskassers Bank). Af aftalen fremgår blandt andet:

3. Opsigelse.

Nærværende aftale renteregulering kan af pengeinstituttet opsiges med et skriftligt varsel på 6 måneder. En sådan opsigelse kan kun ske med gældende virkning for engagementer der formidles til pengeinstituttet efter opsigelsesvarslets udløb. Nærværende aftale om renteregulering kan således ikke opsiges for de engagementer, der inden udløbet af opsigelsesvarslet er formidlet til pengeinstituttet. ”

Parternes påstande

Den 22. januar 2019 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Andelskassers Bank skal vedstå engagementsetableringen og retablere kredit -214 med uændret kreditmaksimum på de vilkår, der følger af engagementsetableringen.

Danske Andelskassers Bank har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om at kassekreditten retableres i mindre omfang end krævet af klagerne, og mere subsidiært om afvisning.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken ikke var berettiget til at opsige aftalen.

Det fremgik udtrykkeligt af engagementsetableringen, at de havde ret til fremtidige forlængelser af kreditten på uændrede vilkår og uden udgifter for dem, og at forlængelse som udgangspunkt ønskes, medmindre de skriftligt har meddelt, at forlængelse ikke ønskes. Denne ret var i sig selv udtryk for uopsigelighed, da den ellers ikke giver nogen mening.

Den i engagementsetableringen anførte forrangsklausul medfører, at bankens henvisning til kreditaftalens bestemmelse om opsigelse ikke kan tillægges betydning. Der er ikke indsat en bestemmelse om opsigelse i engagementsetableringen, og banken kan derfor ikke opsige denne aftale.

Formålet med kreditten var nedsparing. M fylder nu 70 år, og H er gået på folkepension. Bankens nedskrivning af kreditten til 50.000 kr. har sat dem i en helt ny situation i forhold til den plan, de havde med hensyn til deres pensionsøkonomi. De har brugt alle deres øvrige likvide midler og skulle derfor nu supplere deres pensionsindtægter med træk på kassekreditten i banken de kommende år, så de havde mulighed for at blive boende i deres ejendom.   

Banken har, lige siden de blev kunder i banken, haft kendskab til hele baggrunden for kreditten og formålet med denne. Banken blev i forbindelse med bevilling af kreditten i 2013 oplyst om, at den skulle anvendes som nedsparingsmulighed for en del af friværdien i deres gældfri ejendom. Det fremgik ligeledes af engagementsetableringen, at kreditten skulle anvendes til nedsparing, og at kredittens limit på deres anfordring løbende kunne forhøjes til et stående limit på maksimalt 500.000 kr.

De har en god økonomi. Det synes irrelevant og noget søgt, at banken påberåber sig risiko som begrundelse for kravet om nedskrivning af kreditten, idet deres ejendom er gældfri og formentlig har en kontant handelsværdi på 3,0 – 3,5 mio. kr.

De var ikke bekendt med, at banken ikke ydede nedsparingslån uden tinglyst pant i fast ejendom. Der var tale om, at banken ydede dem en kredit til nedsparingsformål uden at stille krav om tinglyst sikkerhed i deres ejendom.

Der er tale om, at det tilbud, som banken gav dem i 2013 ved bankens tiltrædelse af engagementsetableringen, nu ensidigt misligholdes af banken, hvorved hele grundlaget for, at de skulle flytte deres kundeforhold, er bortfaldet.

De har ikke indgået nogen aftale med banken om, at de i bestemte perioder skulle have bestemte træk på kreditten, hvorfor det ikke kan accepteres, at banken fremfører dette som begrundelse for opsigelsen.

De var udmærket klar over, at der skulle ske noget med deres kredit den 1. september 2018. Der skulle nemlig ske det, at den skulle forlænges for en ny periode af banken som aftalt i engagementsetableringen. Der var allerede ved etableringen taget højde for, hvad der skulle ske den 1. september 2018. Hvis der ikke havde været indsat en dato for forlængelse af kreditten, ville det have været uden mening at indsætte et vilkår om, at de havde ret til forlængelse af kreditten. Der var tale om to vilkår, der gensidigt forudsatte hinandens tilstedeværelse.

Grunden til at der i engagementsetableringen ikke blev indskrevet et bestemt forlængelsesinterval for fremtidige forlængelser var, at banken ønskede, at den kunne tilpasse forlængelsesintervallernes længde i forhold til eventuelle myndighedskrav i relation til kapitalkrav og likviditetskrav og derfor ikke var låst til, at der altid skulle ske forlængelse med fem år ad gangen, men at det også kunne være tre, syv eller ti år.

Uopsigeligheden i engagementsetableringen understøttes af den samarbejdsaftale, der var indgået mellem bankmægleren og banken om renteregulering. Aftalen indeholder en klar bestemmelse om, at den ikke kan opsiges for så vidt angik de engagementer, der allerede er formidlet til banken. Aftalen var gældende i 2013, da deres engagement blev etableret i banken. At banken accepterede uopsigelighed i denne aftale er et bevis på, at banken var fuldt bevidst om og accepterede uopsigeligheden i deres kredit og pligten til at forlænge af denne.

Bankens henvisning til Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder kan ikke anvendes til at stille dem ringere end de skriftlige aftaler, som de rent faktisk har indgået med banken.

Danske Andelskassers Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken på baggrund af det gennemsnitlige træk på kreditten i perioden fra 2013 til 2018 delopsagde kreditten som et led i en generel nedbringelse af kreditrisikoen i engagementet.

Der var tale om en helt almindelig kassekredit med en løbetid på fem år, og der var indgået en tidsbegrænset aftale. Af kreditaftalen fremgik, at kreditten skulle genforhandles senest den 1. august 2018 og at trækningsretten bortfaldt den 1. september 2018. Det må have været klart for klagerne, at der efter den 1. september 2018 skulle ske noget med kreditten. Der var ikke tale om førtidig indfrielse.

Aftalevilkåret om ret til forlængelse af aftalen på uændrede vilkår i engagementsetableringen var ikke uopsigeligt. Banken var berettiget til at opsige denne del af det samlede aftalekompleks.

Delopsigelsen af kreditten var berettiget. Den uudnyttede del af kassekreditten blev opsagt med et varsel på tre måneder svarende til opsigelsesvarslet i kreditaftalen. Da kreditten var uudnyttet, var opsigelsesvarslet rimeligt.

Klagerne har ikke lidt noget tab som følge af nedskrivningen, der er sket efter udløbsdatoen.

Banken forstår begrebet ”nedsparingskredit” således, at der oprettes en kassekredit eller et lån med fuld sikkerhed i låntagers faste ejendom. Låntager afdrager herefter ikke på kreditten/lånet i løbetiden, men efter låntagers død sker der indfrielse af kreditten/lånet via sikkerhedsstillelsen. Det ville stride mod bankens interne retningslinjer og kreditpolitik, at indgå en aftale om nedsparingsformål som anført af klagerne. Banken tilbyder alene nedsparingslån/kreditter mod sikkerhed i fast ejendom.

Bankmægleren har på vegne klagerne i mailen af 29. juli 2013 til banken anført, at der ikke ville blive stillet sikkerhed for en ”nedsparings” kassekredit i banken, da kreditten herved ville blive medregnet som likvid kapital i forbindelse med opgørelse af ældrecheck, og derfor ville have en negativ indvirkning på klagernes udbetaling fra staten. Der var således tale om, at klagerne ikke ønskede at optage en nedsparingskredit, idet den ville have en negativ indvirkning for deres udbetaling af ældrecheck, og i stedet ønskede en kredit på blankovilkår.

Det fremgik i øvrigt ikke af kreditaftalen, at den blev oprettet til brug for nedsparing, og det bestrides, at nedsparingsformålet var en kendt forudsætning ved oprettelse af kreditten eller engagementet.

Det savner mening, at banken – imod bankens interne retningslinjer og kreditpolitik – skulle have indgået en aftale med klagerne om at stille en almindelig usikret kassekredit til rådighed for klagerne til brug for nedsparing, og at denne endvidere skulle gælde i en ikke tidsbegrænset periode blot for, at klagerne ikke skulle blive modregnet i ældrecheck. En sådan omgåelse af reglerne om beregning af ældrecheck kunne banken ikke tage del i.

Det er i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder at opsige en uudnyttet kredit med baggund i, at et pengeinstitut vil nedbringe sin risiko. Det fremgår således af vejledningen til § 6, stk. 5, i god skik bekendtgørelsen, at det vil være en saglig begrundelse at opsige en uudnyttet kreditfacilitet, at et pengeinstitut vil nedbringe sine risici eller ændre på sin forretningsmodel.

Banken har til støtte for den subsidiære påstand anført, at der er tale om en usikret kredit. En retablering af det fulde beløb på 250.000 kr. er en ikke uvæsentlig forøgelse af risikoen i engagementet, henset til klagernes alder. Hvis banken måtte blive pålagt at retablere kreditten, bør en retablering størrelsesmæssigt fastsættes, så den er rimelig for begge parter under hensyn til, at det er realistisk, at kreditten vil kunne indfries i tilfælde af en af klagernes død.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at såfremt Ankenævnet finder, at sagen ikke alene kan afgøres på baggrund af det skriftlige aftalegrundlag for kreditten, vil en stillingtagen til sagen kræve en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. 

Ankenævnets bemærkninger

I august 2013 flyttede klagerne, der på daværende tidspunkt var henholdsvis 62 og 64 år, deres engagement til Danske Andelskassers Bank, hvor de blandt andet fik etableret en fælles kredit på 250.000 kr.

I forbindelse hermed tiltrådte banken en aftale om engagementsetablering udfærdiget af en bankmægler på vegne klagerne, hvoraf blandt andet fremgik, at kassekreditten skulle anvendes til ”fælles lønkonto, budget og nedsparing”, at ”Kassekredittens løbetid forlænges tidligst pr. 1.9 2018.”, at klagerne havde ret til fremtidige forlængelser af kreditten på uændrede vilkår, og at vilkårene i engagementsetableringen havde forrang forud for andre dokumenter.

Klagerne underskrev en separat kreditaftale vedrørende kreditten, hvoraf fremgik, at kreditten skulle tages op til vurdering den 1. august 2018, og at trækningsretten bortfaldt den 1. september 2018.

Den 8. oktober 2018 delopsagde banken kreditten med tre måneders varsel, hvorved trækningsretten blev nedsat med 200.000 kr., således at kreditten fra den 8. januar 2019 var på 50.000 kr. Banken anførte, at årsagen var, at kreditten ikke var blevet brugt ud over 50.000 kr. inden for de seneste to år og fortsat henstod uudnyttet, og at banken ønskede at nedbringe sin kreditmæssige risiko.

Ankenævnet finder, at banken, der var gjort opmærksom på, at klagerne ønskede at anvende kreditten til bl.a. nedsparing, efter ordlyden af engagementsetableringen som udgangspunkt må anses for at have forpligtet sig til at forlænge kreditten på uændrede vilkår, herunder med et uændret maksimum. Det var ikke aftalt, med hvilken periode kreditten kunne forlænges efter den 1. september 2018.

Ankenævnet finder imidlertid, at bankens begrundelse for at delopsige kreditten – at banken ønskede at nedbringe sin kreditmæssige risiko – må anses for saglig. Ankenævnet finder endvidere, at der ikke var tale om en uopsigelig aftale, og at banken med et rimeligt varsel efter den 1. september 2018 kunne stille krav om genforhandling af vilkårene, herunder om en nedskrivning af den uudnyttede del af kassekredittens maksimum. Nævnet finder, at de særlige omstændigheder omkring klagernes ønske om at anvende kreditten til bl.a. nedsparing fører til, at varslet burde have været på mindst seks måneder, således at klagerne derved fik tilstrækkelig tid til at undersøge markedet og indgå et andet kreditarrangement, evt. med en anden bank og evt. mod sikkerhed i H’s faste ejendom. I konsekvens heraf finder Ankenævnet, at banken skal genetablere kreditten på de hidtidige vilkår i en periode på seks måneder regnet fra Ankenævnets afgørelse.

Ankenævnet har ikke herved taget stilling til, om klagerne eventuelt måtte have et krav mod bankmægleren, såfremt de måtte blive påført et tab i anledning af det passerede.  

Ankenævnets afgørelse

Danske Andelskassers Bank skal, hvis klagerne ønsker det, genetablere kreditten på de hidtidige vilkår i en periode på seks måneder regnet fra Ankenævnets afgørelse.

Klagerne får klagegebyret tilbage.