Formuestyring.

Sagsnummer:177/1990
Dato:25-10-1990
Ankenævn:Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Formuestyring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Mellem indklagede og klageren blev der i maj måned 1989 indgået en aftale om porteføljepleje af værdipapirer. Ifølge aftalen skulle indklagede købe og sælge aktier for klagerens regning med det formål at give klageren det størst mulige afkast af det af aftalen omfattede indskud, der udgjorde 500.000 kr. Det investerede beløb skulle placeres i såvel indenlandske som udenlandske aktier. I aftalens pkt. 3 var anført, at "Køb og salg af aktier foretages i overensstemmelse med formålet efter [indklagedes] bedste skøn. (...) [Indklagede] er alene ansvarlig for tab, der skyldes forsæt og grov uagtsomhed."

Det indskudte beløb forhøjedes i september måned 1989 til 900.000 kr. Den 19. september investeredes omkring halvdelen af det investerede beløb eller ca. 450.000 kr. i Novo B aktier. Efter et møde hos indklagede den 16. oktober 1989 mellem parterne realiseredes hele aktiebeholdningen. Af provenuet placeredes ca. 175.000 kr. i Volvo B og ca. 177.000 kr. Siemens AG.

Efter at have brevvekslet med indklagede, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 117.955 kr., svarende til klagerens tab ved investeringerne i aktierne Novo B og Volvo B.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede er erstatningsansvarlig for tabet ved investeringen i Novo og Volvo aktierne, idet disse investeringer må betragtes som særdeles uforsvarlige, når henses til, at investeringerne var meget betydelige med lille risikosprædning. I følge porteføljeplejeaftalen er det indklagede, som foretager investeringerne. Såfremt indklagede ikke kunne stå inde for disse, burde indklagede have nægtet at medvirke til investeringerne eller i det mindste have udarbejdet et tillæg til porteføljeplejeaftalen. Klageren bestrider i denne forbindelse at have pålagt indklagede at foretage de tabsgivende investeringer.

Indklagede har anført, at klageren selv i september 1989 gav ordre om, at hele forhøjelsen af det investerede beløb skulle anvendes til køb af Novo aktier. Dette var klart i modstrid med indklagedes råd og sædvanlige politik om risikospredning. Ved mødet den 16. oktober anbefalede indklagede, at de foreliggende investeringer burde fastholdes ud fra en forventning om, at markedet ville rette sig igen efter kursfaldet i USA den 13. oktober, men klageren gav ordre til at realisere hele aktiebeholdningen. Indklagede har adskillige gange frarådet klageren at gennemføre forslaget til investeringer, og disse blev alene foretaget på klagerens eget ansvar.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har anført, at klageren selv gav ordre om at indklagede skulle foretage de omstridte investeringer, medens klageren bestrider dette. En stillingtagen til dette tvistepunkt vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1, hvorfor

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.