| Sagsnummer: | 443/2024 |
| Dato: | 10-04-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: | Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for korttransaktioner foretaget på et hotel i USA. Kort ikke bortkommet. |
| Indklagede: | Lunar Bank A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for korttransaktioner foretaget på et hotel i USA. Kort ikke bortkommet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lunar Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -646.
Den 25. juli 2024, hvor klageren var i USA, blev der reserveret to beløb á 50 USD (US Dollars) svarende til 689,22 DKK på klagerens betalingskort -646 til et amerikansk hotel, hotel A.
Samme dag blev der med klagerens betalingskort -646 gennemført to korttransaktioner til hotel A. Transaktionen på 69,58 USD svarende til 479,56 DKK blev gennemført kl. 19:17:22, og transaktionen på 104,37 USD svarende til 719,35 DKK blev gennemført kl. 19:18:02. Banken har oplyst, at de to transaktioner blev gennemført via en kortterminal.
Om baggrunden for transaktionerne har klageren oplyst, at hun den 25. juli 2024 tjekkede ind på hotel A, hvor hun afleverede sit betalingskort i receptionen som garanti/depositum for sit ophold. Da hun den 27. juli 2024 tjekkede ud, var der reserveret to beløb på 50 USD på hendes betalingskort. Hotel A oplyste, at beløbene ville blive annulleret efter fem bankdage, samt at hun ikke skyldte noget, og at der ikke var trukket beløb på hendes kort. De to transaktioner blev efterfølgende annulleret. Klageren var ikke bekendt med, at der var foretaget to transaktioner på 69,58 USD og 104,37 USD til hotel A. Hun har selv og gennem rejsearrangøren kontaktet hotel A vedrørende transaktionerne.
Banken har fremlagt en meddelelse fra Nets af 30. september 2024 vedrørende transaktionerne. Af meddelelsen fremgår:
”…
Denne sag er ikke foretaget med ”CardOnFile-PaperSignature”
Den ene transaktion er 3D-Secure og den anden er kontaktløs. Dette er et af de eksempler hvor i ikke kan se hvordan transaktionen er foretaget.
…”
Banken har fremlagt udskrifter med oplysninger om transaktionerne. Vedrørende transaktionen på 69,58 USD fremgår af en udskrift, at ”entry mode” var chip. I forhold til transaktionen på 104,37 USD fremgår, at ”entry mode” var ”contactless”.
Klageren rettede henvendelse til banken vedrørende transaktionerne.
Ved e-mail af 6. august 2024 til klageren oplyste banken, at klageren kunne fremsætte indsigelse mod transaktionerne. Banken oplyste endvidere, at det var Nets, der ejede bankens kort, hvorfor det også var Nets, der ville godkende eller afvise hendes indsigelse. Banken oplyste yderligere, at klageren kunne blive påkrævet at fremlægge en kopi af kvittering.
Klageren fremsatte den 9. august 2024 indsigelse mod transaktionerne på 69,58 USD og 104,37 USD over for banken. Af indsigelsesblanketten fremgår:
”…
Beskriv hvad der er sket: …
Jeg kan ikke få dokumentation fra [hotel A] for de to beløb, der er trukket på mit kort.
Vi boede på hotellet fra den 25 - 27 juli 2024.
Ved ankomst skulle de have mit creditkort som garanti/ despsitum.
Da vi tjekkede ud den 27. juli 2024 spurgte jeg til de to enslydende beløb der var reserveret på mit kort, og svaret var at de blev annulleret efter 5 bankdage. Nu er der så trukket to beløb som jeg ikke er blevet bekendt med og heller ikke har accepteret. Jeg og vores [rejsebureau], har kontaktet hotellet flere gange, både telefonisk og på mail. Dog er der ikke kommet noget svar tilbage til hverken til mig eller [rejsebureau].
Hotellet er nu informeret om at jeg vil annullerer de to beløb- altså ikke vil betale beløbene, når jeg ikke ved og hotellet heller ikke kan dokumenterer hvad de to beløb er brugt til.
Havde du kortet på købstidspunktet? …
Ja, men andre har haft adgang til mit kort
…”
Banken spærrede klagerens betalingskort.
Den 9. august 2024 oplyste banken klageren om, at den behandlede klagerens indsigelse og havde udbetalt 1.198,91 DKK til klagerens konto, samt at banken ville trække beløbet tilbage, såfremt Nets afviste klagerens indsigelse.
Den 2. september 2024 afviste banken klagerens indsigelse med henvisning til Nets og hævede 1.198,91 DKK på klagerens konto. Banken henviste til følgende begrundelse fra Nets:
”…
Terminalen accepterer både Chip og PIN og transaktionen er autoriseret gennem PIN-kode.
Vi kan derfor ikke tilbagekalde beløbene.
…”
Parternes påstande
Den 3. september 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lunar Bank A/S skal tilbageføre 174,05 USD til hendes konto.
Lunar Bank A/S har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun ikke har godkendt de to transaktioner.
Banken oplyste hende om, at Nets havde afvist sagen. Sagen er afvist på et forkert grundlag. Det er ikke korrekt, at transaktionerne er autoriseret ved PIN-kode. Hun har på intet tidspunkt godkendt de to beløb med sin PIN-kode.
Hun anmodede fra starten banken om at stoppe de to transaktioner til hotel A, da hun på intet tidspunkt var blevet gjort bekendt med, at hun skyldte de pågældende beløb, ligesom hun på intet tidspunkt havde fået en faktura eller oplysning om, hvad disse to beløb skulle dække. Hun modtog aldrig en regning under eller efter opholdet vedrørende transaktionerne, hvilket havde været normalt, hvis hun skulle have betalt.
Hun afleverede betalingskortet til receptionisten i hotel A, da det skulle bruges som sikkerhed for eventuelle skader. Da hun rejser meget, var det ikke nyt for hende, at kortet skulle afleveres som sikkerhed.
Hun har ikke antydet, at kortet skulle være stjålet. Hun har selv anvendt kortet både før og efter sin ankomst til hotel A.
Med hensyn til bilaget fra Nets, forstår hun ikke, hvad der menes med, at sagen ikke er foretaget med ”CardOnFile-PaperSignature”. Det fremgår, at den ene transaktion er 3D-Secure og den anden kontaktløs.
Hendes første samtale med banken angående tilbagetrækning af de omtvistede beløb var den 6. august 2024. Banken sendte hende en e-mail med oplysninger om, hvordan hun skulle forholde sig til sagen. Det fremgik blandt andet heraf, at det er Nets, der er ejer af bankens kort, og at det var Nets, der vurderede resultatet af indsigelsen.
Hun har på intet tidspunkt gjort sit krav gældende over for banken. Det var ikke banken, der trak et beløb fra hendes konto uden at kunne redegøre for, hvad beløbene dækkede. Som det fremgår af e-mailen af 2. september 2024, var det Nets og ikke banken, der afviste sagen.
Hun er ikke så juridisk velfunderet, at hun ved, hvem hun skal fremsætte sit økonomiske krav over for, udover den information hun fik af banken.
Hun forventer, at det er banken, der står for kommunikation med hotel A og får hotellet til at tilbagebetale de to beløb.
Hun gjorde det, som hun blev opfordret til, hvilket var at klage over transaktionerne til sit pengeinstitut.
Lunar Bank A/S har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren selv autoriserede transaktionerne på hotellet.
Der er intet, der tyder på, at transaktionerne er uautoriserede, jf. betalingslovens § 82, herunder at der er tale om tredjemands uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, jf. betalingslovens § 100. Klagerens betalingskort var ikke bortkommet og var således i klagerens besiddelse på tidspunktet for de bestridte transaktioner. Derudover brugte klageren selv betalingskortet før og efter de bestridte transaktioner, og klageren spærrede ikke kortet. Transaktionerne blev, ifølge klageren, foretaget til hotel A, og størrelsen på beløbet tyder ikke på misbrug. Derudover er det dokumenteret, at koden til klagerens betalingskort blev anvendt til at autorisere korttransaktionerne. Ud fra sagens faktiske omstændigheder kan det med sikkerhed fastlægges, at klageren selv initierede og autoriserede transaktionerne. På baggrund heraf finder betalingsloven § 100 ikke anvendelse.
Transaktionen på 69,58 USD blev gennemført med betalingskortets chip og klagerens kode til kortet.
Transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. § 98, stk. 1, 1. pkt.
Klageren har flere gange oplyst, at hun afleverede sit betalingskort til hotel A for to depositum af samme beløbsstørrelse. Disse to transaktioner på 50 USD blev reserveret forinden de omtvistede transaktioner og blev slettet som aftalt mellem klageren og hotel A. Transaktionerne på 50 USD til betaling af depositum er ikke relateret til de omtvistede transaktioner med hensyn til godkendelse. De omtvistede transaktioner blev særskilt initieret og godkendt med chip og kode cirka sytten timer efter reservationen til klagerens depositum.
Begge korttransaktioner er foretaget ved en betalingsterminal på hotel A, det vil sige, at der ikke er tale om fjernsalg omfattet af betalingsloven § 112.
Banken er ikke erstatningsansvarlig for klagerens påståede tab, og banken hæfter ikke for tabet efter betalingslovens regler, på aftaleretligt grundlag eller på andet retligt grundlag.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at såfremt Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen beror på en vurdering af, om der foreligger tredjemands uberettigede brug af klagerens betalingstjeneste, forudsætter stillingtagen hertil yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Dette kan ikke ske for Ankenævnet, men må i givet fald finde sted ved domstolene, hvorfor Ankenævnet skal afvise sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Klageren har under klagesagen anført, at hendes krav er, at hotel A redegør for, hvad beløbene dækker samt for hendes accept af, at beløbene trækkes på hendes konto. Såfremt hotel A ikke kan dette, så kræver hun beløbet tilbageført til sin konto.
Banken forstår klagen således, at klageren ikke gør et økonomisk krav gældende mod banken, hvorfor sagen bør afvises af Ankenævnet, da den ikke vedrører en økonomisk tvist mellem klageren og banken, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 1.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Lunar Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -646.
Den 25. juli 2024, hvor klageren var i USA, blev der med klagerens betalingskort -646 foretaget to korttransaktioner til hotel A, som klageren ikke kan vedkende sig. Transaktionen på 69,58 USD blev kl. 19:17:22 foretaget med chip. Banken har med henvisning til en meddelelse fra Nets anført, at transaktionen endvidere blev gennemført ved brug af klagerens PIN-kode. Transaktionen på 104,37 USD blev kl. 19:18:02 foretaget som en kontaktløs transaktion.
Om baggrunden for transaktionerne har klageren oplyst, at hun den 25. juli 2024 tjekkede ind på hotel A, hvor hun afleverede sit betalingskort i receptionen som garanti/depositum for sit ophold. Da hun den 27. juli 2024 tjekkede ud, var der reserveret to beløb på 50 USD på hendes kort. Hotel A oplyste, at beløbene ville blive annulleret efter fem bankdage, samt at hun ikke skyldte noget, og at der ikke var trukket beløb på hendes kort. De to transaktioner blev efterfølgende annulleret. Klageren var ikke bekendt med, at der var foretaget to transaktioner på 69,58 USD og 104,37 USD til hotel A. Hun har selv og gennem rejsearrangøren kontaktet hotel A vedrørende transaktionerne.
Klageren fremsatte indsigelse mod transaktionerne. Banken afviste indsigelsen.
Ankenævnet lægger til grund, at de ikke vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Af betalingslovens § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.