Krav om dækning af omkostninger til mortifikation m.v. af ejerpantebreve

Sagsnummer:272/2019
Dato:18-12-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Peter Stig Hansen, George Wenning, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn.
Klageemne:Ejerpantebrev - omkostninger ved mortifikation
Ledetekst:Krav om dækning af omkostninger til mortifikation m.v. af ejerpantebreve
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om dækning af omkostninger til mortifikation m.v. af ejerpantebreve.

Sagens omstændigheder

Klagerens ægtefælle, M, var erhvervskunde i Handelsbanken, der i 1990 fusionerede med Danske Bank.

I 1981 og 1984 blev der tinglyst tre ejerpantebreve på henholdsvis 36.000 kr., 50.000 kr. og 64.000 kr. i M’s sommerhus (herefter ejendommen). Banken var tinglyst som meddelelses- og fuldmagtshaver på ejerpantebrevene.

I foråret 2019 tilbød en kommune at købe ejendommen til nedrivning. I forbindelse hermed rettede klageren henvendelse til banken vedrørende ejerpantebrevene. Banken var ikke i besiddelse af ejerpantebrevene, der ikke var digitaliserede.

I en e-mail til banken af 25. marts 2019 oplyste klageren, at ejerpantebrevene blev udstedt i forbindelse med optagelse af et lån på 100.000 kr. til parrets køb af et helårshus. Banken har oplyst, at ejerpantebrevene ifølge bankens oplysninger ikke lå til sikkerhed for andre lån eller kreditter, og at det sikrede lån blev indfriet i 1990, hvor klageren og M i forbindelse med fusionen flyttede deres private engagement til et andet pengeinstitut. Klageren har oplyst, at hun ikke har været kunde i Danske Bank, og at lånet ikke blev indfriet som anført af banken, men at det blev tilbagebetalt for mere end 20 år siden.

Den 29. marts 2019 aflyste banken underpantet i ejerpantebrevene.

I april 2019 flyttede M sit erhvervsengagement til et andet pengeinstitut.

I en e-mail af 7. maj 2019 henviste banken klageren til at søge rådgivning om mortifikation hos en advokat.

Parternes påstande

Den 12. juli 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal sørge for, at ejerpantebrevene slettes, samt at banken skal betale alle udgifter til ejendommen, indtil nedrivning af ejendommen er sket.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

 Parternes argumenter

Klageren har anført, at det pantsikrede lån blev indfriet for over 20 år siden. Hun og M formodede derfor, at sagen var afsluttet og pantet aflyst. Banken burde have aflyst ejerpantebrevene, da lånet blev indfriet, men glemte tilsyneladende dette.

Lånet blev tilbagebetalt på almindelige vilkår og blev ikke blev indfriet og flyttet til andet pengeinstitut som anført af banken. Hun har ikke været kunde i Danske Bank. M var erhvervskunde i Danske Bank frem til april 2019.

Ejerpantebrevene er bortkommet i afdelingen i banken, måske i forbindelse med fusionen med Handelsbanken. De har aldrig fået udleveret ejerpantebrevene. Banken har ingen kvittering. Hvis banken havde udleveret ejerpantebrevene, ville banken vel have færdiggjort sagen og have slettet sit underpant. Hvis hun og M havde fået udleveret ejerpantebrevene, ville pantebrevene være blevet aflyst, og hun ville have anmodet banken om at slette håndpantsætningen. Banken konstaterede først ved hendes henvendelse, at den stadig havde pant i ejendommen. Efter en længere mail korrespondance oplyste banken, at den kunne aflyse underpantet. Afdelingen skrev, at det var underligt, at pantebrevene ikke var blevet aflyst, da det kunne gøres i en arbejdsgang.

Alle bankkunder har en særskilt fysisk eller elektronisk kundemappe. Ved oprydning i mappen skal gammelt materiale arkiveres og gemmes i 50 år. Banken bør derfor have mulighed for at finde det arkiverede materiale. Hun har gennem mange år været ansat i pengeinstitut og kender proceduren ved sammenlægning af filialer.

Ejendommen kan ikke sælges/nedrives, før ejerpantebrevene er aflyst. De betaler fortsat udgifter til ejendommen. Banken bør sørge for aflysning og betale alle udgifter til ejendommen, indtil den er nedrevet.

Ifølge tinglysningslovens § 20 kan papirpantebreve, der er over 20 år gamle, med pant i en ejendom uden gæld aflyses. Der er ikke gæld i ejendommen. Banken bør benytte bestemmelsen, der blev indført for at undgå mortifikationer på gamle bortkomne pantebreve.

Danske Bank har anført, at klageren og M optog et lån i Handelsbanken i perioden mellem 1981 og 1984 med sikkerhed i tre ejerpantebreve med pant i ejendommen. Lånet, som ejerpantebrevene lå til sikkerhed for, blev indfriet i 1990 i forbindelse med flytning af parrets engagement fra Handelsbanken til et andet pengeinstitut. Ejerpantebrevene har ikke ligget til sikkerhed i banken siden 1990.

Det har siden 1990 været fast praksis i banken, at fysiske ejerpantebreve blev udleveret til kunderne i forbindelse med indfrielse og flytning af engagement. Det har formodningen for sig, at dette også var tilfældet for klageren og M. Det må således lægges til grund, at de fysiske ejerpantebreve blev udleveret til klageren og M i overensstemmelse med bankens faste praksis, da det sikrede lån blev indfriet.

Fuldmagten til banken blev ikke slettet, inden de fysiske ejerpantebreve blev udleveret til klageren og M.

Banken var alene forpligtet til at opbevare dokumentation for udlevering af ejerpantebrevene i fem år efter indfrielse af lånet/lånene, jf. bogføringslovens § 10, hvorfor dette er den almindelige 5-dages frist for regnskabsmateriale banken ikke længere er i besiddelse heraf. Banken kan ifølge fast praksis i Ankenævnet ikke pålægges at føre bevis for udlevering af fysiske ejerpantebreve, hvis lånet, som det pågældende ejerpantebrev lån til sikkerhed for, blev indfriet for mere end fem år siden.

Banken kan derfor ikke pålægges at afholde omkostningerne til mortifikation af ejerpantebrevene. Klageren må bære risikoen for, at ejerpantebrevene nu er bortkommet.

Tinglysningslovens § 20 er ikke anvendelig for et ejerpantebrev og er derfor ikke relevant for klagesagen.

Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med indfrielse af lånet/lånene og den efterfølgende udlevering af ejerpantebrevene.

Banken henviste tidligt i forløbet klageren og M til at søge rådgivning om deres muligheder hos en ekstern advokat. I en telefonsamtale med klageren den 21. marts 2019 meddelte banken, at en eventuel aflysning skulle ske ved mortifikation via Tinglysningsretten.

Ankenævnets bemærkninger

I 1981 og 1984 blev der tinglyst tre ejerpantebreve på 36.000 kr., 50.000 kr. og 64.000 kr. på en ejendom tilhørende klagerens ægtefælle, M.

Klageren har oplyst, at ejerpantebrevene blev oprettet som sikkerhed for et lån på 100.000 kr., som blev optaget i forbindelse med parrets køb af et helårshus, og at lånet blev afdraget til de aftalte terminer. Danske Bank har oplyst, at ejerpantebrevene ifølge bankens oplysninger ikke lå til sikkerhed for andre lån eller kreditter.

Klageren har oplyst, at lånet var indfriet for mere end 20 år siden.

Ankenævnet finder herefter, at det ikke på nuværende tidspunkt kan pålægges banken at føre bevis for, at ejerpantebrevene er blevet udleveret til klageren og M.

Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt foreligger omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren og M.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.