Omprioritering.

Sagsnummer:205/1992
Dato:18-06-1993
Ankenævn:Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Omprioritering.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

I forbindelse med at klageren i 1986 ønskede at omprioritere sin ejendom, indhentede han i begyndelsen af marts 1986 et lånetilbud fra Kreditforeningen Danmark på et 9%-obligationslån på 491.000 kr.

Den 13. marts 1986 henvendte klageren sig til indklagedes Østergade afdeling i Hjørring og afleverede lånetilbuddet. Lånet blev ikke effektueret, og den 10. april 1986, da kursen på de bagved liggende obligationer var 102 1/4, fik klageren af indklagede udleveret kreditforeningspantebrevet. Pantebrevet blev efter nogle dages forløb tilbageleveret til afdelingen, men lånet blev fortsat ikke effektueret.

Den 13. juni 1986 indhentede indklagede et nyt lånetilbud, nu på et 10%-obligationslån på 510.000 kr. Pantebrevet blev underskrevet af klageren og sendt til tinglysning, men lånet blev ikke effektueret. I forbindelse med dette lånetilbud havde klageren underskrevet en uudfyldt kurskontrakt.

I juli 1987 blev der indhentet et nyt lånetilbud, nu på et 12%-obligationslån på 510.000 kr. Den 14. august 1987 protesterede klagerens advokat over indklagedes behandling af omprioriteringssagen og fremsatte i den forbindelse et erstatningskrav på grund af indklagedes manglende effektuering af det oprindelige lånetilbud.

Lånet blev effektueret den 27. august 1987. Obligationerne blev efterfølgende solgt i flere portioner, bl.a. i forbindelse med at private pantebreve i klagerens ejendom blev indfriet.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagedes tilpligtes at godtgøre hans tab som følge af indklagedes langsommelige sagsbehandling i forbindelse med omprioriteringen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han den 13. marts 1986 underskrev fuldmagt til indklagede til hjemtagelse af lånet, men at indklagede til trods herfor ikke effektuerede lånet. Klageren har fremlagt en underskrevet fuldmagt af 13. marts 1986. Klageren bestrider, at han har ønsket at udsætte hjemtagelsen med henblik på at opnå en bedre kurs. Han har adskillige gange rykket afdelingen for effektueringen af lånet. Han bestrider, at der i forbindelse med hjemtagelse skulle være uafklarede spørgsmål om anvendelsen af provenuet og om indklagedes rykning for realkreditlånet. Sagen bør afgøres således, at indklagede afgiver saldokvittering vedrørende sit krav på klageren på ca. 200.000 kr. mod modtagelse af 50.000 kr., hvoraf klageren allerede har betalt 10.000 kr. den 12. februar 1992.

Indklagede har anført, at der ved klagerens henvendelse i marts måned 1986 ikke blev givet instruks om, at lånet skulle effektueres/kurssikres. Indklagede har fremlagt en uunderskrevet fuldmagt vedrørende lånetilbuddet af 13. marts 1986. Der var flere uafklarede punkter med hensyn til låneprovenuets anvendelse, idet det blev diskuteret, at der skulle indfries private pantehæftelser, afsættes beløb til yderligere forbedringer på klagerens ejendom og betales afdrag på klagerens engagement med indklagede. Klageren ønskede endvidere at foretage nogle investeringer. Indklagede gav klart udtryk for, at man ikke ønskede at rykke for det nye lån med det skitserede restprovenu, idet klageren havde et større engagement med indklagede, for hvilket indklagede havde pant i klagerens ejendom.

På grund af det store kursskred i foråret 1986 indhentede indklagede et nyt lånetilbud i juni 1986 på 10%-obligationer. Pantebrevet blev underskrevet af klageren uden bemærkninger. Medarbejderen drøftede kurssikring med klageren, men da klageren fortsat håbede på en mere gunstig kurs, blev der ikke tegnet kurskontrakt. Klageren underskrev dog en blank kurskontrakt, formentlig til udfyldelse senere. Indklagede rykkede flere gange klageren for hjemtagelse, men klageren afslog. Efter at klagerens økonomiske situation var blevet forværret, blev der i august 1987 hjemtaget et 12% lån. Salget af obligationerne trak ud på grund af klagerens utilfredshed med kursen. Indklagede bestrider at have begået en fejl i forbindelse med ekspeditionen af omprioriteringssagen, idet indklagede ikke har modtaget instruks om effektuering i perioden fra 13. marts 1986 til slutningen af maj 1986 af det først indhentede lånetilbud.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til det af parterne anførte ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.