Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage begrundet i, klagen angik et kundeforhold i et udenlandsk pengeinstitut, og at sagen havde større tilknytning til udlandet.

Sagsnummer:411/2017
Dato:21-08-2018
Ankenævn:Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler
Klageemne:Formalitetsafgørelse - ankenævnets kompetence
Afvisning - udenlandske pengeinstitutter § 2, stk. 1/ § 5, stk. 2
Afvisning - kundeforhold § 2, stk. 3
Ledetekst:Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage begrundet i, klagen angik et kundeforhold i et udenlandsk pengeinstitut, og at sagen havde større tilknytning til udlandet.
Indklagede:Saxo Bank
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage med henvisning til, at klagen angik et kundeforhold i et udenlandsk pengeinstitut, og at sagen havde større tilknytning til udlandet.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Saxo Capital Markets Pte. Ltd. (herefter SCM), der er datterselskab af Saxo Bank A/S. SCM er etableret i Singapore. Klageren havde en konto i SCM, hvor han bl.a. havde nogle valutapositioner i russiske rubler (RUB).

Saxo Bank har fremlagt et uddrag af SCM’s General Business Terms, hvoraf fremgik, at forholdet mellem klageren og SCM alene var undergivet singaporeansk ret, og at domstolene i Singapore havde enekompetence i tvister mellem klageren og SCM. Endvidere fremgik:

 “In the event the Client is not satisfied with SCM’s response, the Client may, subject to any jurisdiction limit requirements, file a complaint with the Financial Industry Disputes Resolution Centre Ltd. (FIDReC).”

Den 16. december 2014 modtog klageren en e-mail fra SCM, hvoraf fremgik, at margin kravene for RUB positioner ville blive forhøjet fra 8 % til 40 % den 17. december 2014 kl. 12.00 CET (Centraleuropæisk tid).

Klageren har oplyst, at han forud for og efter modtagelsen af e-mailen havde telefoniske drøftelser med Saxo Bank A/S, Netherlands, og at klagen til Ankenævnet alene angår den telefoniske rådgivning, som han modtog fra Saxo Bank A/S, Netherlands. Saxo Bank A/S, Netherlands, er Saxo Bank A/S’ repræsentationskontor i Holland, jf. § 39 i lov om finansiel virksomhed. Klageren har fremlagt et notat med en udskrift af hans telefonsamtaler med Saxo Bank A/S, Netherlands, og en oversættelse fra hollandsk til engelsk af disse. Notatet indeholder endvidere klagerens kommentarer til samtalerne og et referat af hans første samtale med Saxo Bank A/S, Netherlands, den 16. december 2014. Klageren har anført, at han som følge af Saxo Bank A/S, Netherlands’ fejlagtige rådgivning i telefonsamtalerne lukkede hovedparten af sine RUB positioner samme eftermiddag, og at han som følge heraf blev påført et tab på 44.256 SGD (singaporeanske dollars).

Klageren indgav en klage til FIDReC. Klageren modtog afgørelsen fra FIDReC i februar 2016. Klageren fik ikke medhold i klagen til FIDReC. Klageren har anført, at han søgte at rejse en sag mod Saxo Bank A/S, Netherlands, ved den hollandske klageinstans, Kifid, men at Saxo Bank A/S, Netherlands, er ikke undergivet Kifid, da Saxo Bank A/S, Netherlands, ikke er en selvstændig juridisk enhed i Holland. På Saxo Bank A/S, Netherlands’ hjemmeside henvises kunder, der ønsker at klage, til at indgive klage til Saxo Bank A/S i Danmark og dernæst til Ankenævnet.

Den 19. december 2017 indsendte klageren et klageskema til Ankenævnet med påstand om, at Saxo Bank skulle erstatte ham 44.256 SGD.

Ved brev af 18. januar 2018 blev sagen afvist af Ankenævnets sekretariat med henvisning til, at klagen angik et kundeforhold i et udenlandsk pengeinstitut, og at sagen havde større tilknytning til udlandet. Klageren gjorde indsigelse mod sekretariatets afvisning.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at sagen realitetsbehandles.

Saxo Bank har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at klagen angår Saxo Bank A/S, Netherlands’ fejlagtige telefoniske rådgivning af ham. Klagen angår ikke SCM og den fejlagtige oplysning i dennes e-mail.

Det er uden betydning, at han ikke har en konto i Saxo Bank. Udskriften af telefonsamtalerne viser klart, at Saxo Bank A/S, Netherlands, rådgav ham. Banken rådgav ham i ca. halvanden time den 16. december 2014. Dette viser, at Saxo Bank A/S, Netherlands, betragtede ham som kunde. Han kunne i øvrigt have fået en konto hos Saxo Bank A/S, Netherlands, i starten af 2011, men ønskede ikke at benytte sig af denne mulighed, da Saxo Bank A/S, Netherlands, daværende hjemmeside var ufuldstændig, og da Saxo Bank A/S, Netherlands, ikke besvarede hans forespørgsler. Banken søger at skjule sig bag sine betingelser, men det fremgår klart af forløbet, at Saxo Bank behandlede ham som kunde og rådgav ham.

Klagen er ikke allerede er afgjort af en kompetent myndighed. Klagen til FIDReC angik e-mailen med marginkravene fra SCM. Klagen til Ankenævnet angår rådgivning fra Saxo Bank A/S, Netherlands. Under høringen stod det klart, at processen i FIDReC ikke var betryggende. Det er nytteløst at benytte domstolene i Singapore, da disse er lige så korrupte som FIDReC.

Han søgte at rejse sagen ved den hollandske klageinstans, Kifid, men Saxo Bank A/S, Netherlands, er ikke undergivet denne, da Saxo Bank A/S, Netherlands, ikke er en selvstændig juridisk enhed i Holland. Kifid har henvist ham til at indgive en klage over Saxo Bank til Ankenævnet. Saxo Bank, A/S, der har hovedkontor i Danmark, er således rette indklagede. På Saxo Bank A/S, Netherlands’ hjemmeside er det anført, at klage kan indgives til “The Danish Complaint Board of Banking Services”.

Udskriften af telefonsamtalerne viser klart, at Saxo Bank A/S, Netherlands’ rådgivning var fejlagtig. Han kontaktede i første omgang Saxo Bank A/S, Netherlands, for at høre, om denne ville indestå for ham overfor SCM vedrørende deponering af 10.000 euro/16.300 SGD, som han havde stående på en konto i et andet hollandsk pengeinstitut. Saxo Bank A/S, Netherlands, havde hjulpet andre kunder med dette, men afslog at hjælpe ham. Han havde herefter flere telefonsamtaler med Saxo Bank A/S, Netherlands. Som følge af bankens fejlagtige rådgivning i telefonsamtalerne lukkede han hovedparten af sine RUB positioner om eftermiddagen den 16. december 2014. Han fik et chok, da han samme aften på en tredjeparts hjemmeside konstaterede, at marginkravene kun ville stige til 20 % for positioner af mindre omfang, svarende til hans.

Saxo Bank har anført, at fastlæggelse af den relevante klageinstans og jurisdiktion sker i kontraktforholdet mellem en bank og dennes direkte kunde. Ankenævnet behandler klager over danske pengeinstitutter. Klageren er hverken kunde hos Saxo Bank A/S eller hos Saxo Bank A/S, Netherlands, men er efter eget valg direkte kunde hos SCM.

Klageren valgte at åbne en konto hos SCM, som er en uafhængig selvstændig juridisk enhed, der er domicileret i Singapore. Klageren accepterede herved, at han skulle have kontaktet SCM, hvis han havde spørgsmål vedrørende sin konto.

Klageren accepterede endvidere SCM’s General Business Terms, hvorefter FIDReC er den kompetente myndighed til afgørelse af tvister, og hvorefter tvister skal afgøres efter singaporeansk ret ved domstolene i Singapore. Den omstændighed, at der er forbundet omkostninger og besvær hermed, medfører ikke, at klageren kan se bort fra bestemmelserne i SCM’s General Business Terms. Klagerens ubeføjede påstande om domstolssystemet i Singapore eller FIDReC kan heller ikke føre til, at klageren kan se bort fra bestemmelserne i SCM’s General Business Terms. Sagen er allerede afgjort af den kompetente myndighed/instans.

Klageren skulle således have kontaktet SCM, hvor han var kunde. Hvis klageren ønskede at blive serviceret af Saxo Bank A/S, Netherlands, skulle og burde klageren have åbnet en konto hos Saxo Bank A/S, Netherlands, og ikke hos SCM. Det er irrelevant, at klageren tilsyneladende valgte at rette telefonisk henvendelse til et selskab, som klageren ikke var kunde hos.

Klageren har ikke et direkte kundeforhold hos hverken Saxo Bank A/S, Netherlands, eller Saxo Bank A/S. Saxo Bank A/S, Netherlands, tilbyder ikke investeringsrådgivning eller porteføljestyring. Klageren har fremsat krav om erstatning for en ydelse, som Saxo Bank A/S, Netherlands, og Saxo Bank ikke giver, og som klageren påstår er ydet af et selskab, som han ikke er kunde i. Kravet bør derfor afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter §§ 4, 5, stk. 2 og 6, stk. 1.

Ankenævnets bemærkninger

Det følger af § 2, stk. 1 i Ankenævnets vedtægter, at Ankenævnet behandler klager over pengeinstitutter, der er etableret i Danmark. En klage over et pengeinstitut, der er etableret i udlandet, kan behandles, hvis sagen har større tilknytning til Danmark end til etableringslandet, eller hvis parterne er enige herom.

Klageren er kunde i Saxo Capital Markets Pte. Ltd. (herefter SCM), der er datterselskab af Saxo Bank A/S, og som er etableret i Singapore. Ankenævnet har ikke kompetence til at behandle en klage over SCM.

Klageren har anført, at klagen ikke angår SCM, men alene Saxo Bank A/S, Netherlands’ telefoniske rådgivning af ham. Klageren er ikke kunde hos Saxo Bank A/S eller Saxo Bank A/S, Netherlands, der er Saxo Bank A/S’ repræsentationskontor i Holland, jf. § 39 i lov om finansiel virksomhed.

Selv om der ikke består et egentligt kundeforhold mellem klageren og Saxo Bank A/S, finder Ankenævnet efter omstændighederne ikke grundlag for at afvise sagen med henvisning hertil. Ankenævnet har herved lagt vægt på klagerens oplysninger om telefonsamtaler med en navngiven ansat i Saxo Bank A/S’ hollandske repræsentants kontor.

Sagen fremmes herefter til behandling i realiteten og udsættes med henblik på Saxo Bank A/S’ bemærkninger til klagen.

Ankenævnets afgørelse

Sagen fremmes til behandling i realiteten.