Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantikapital i Løkken Sparekasse, herunder for midler tilhørende mindreårige.

Sagsnummer:311/2009
Dato:25-05-2011
Ankenævn:Eva Hammerum, Christian Bremer, Jesper Claus Christensen, Maria Hyldahl og Bent Olufsen
Klageemne:Garantbeviser - mindreårig
Garantbeviser - rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantikapital i Løkken Sparekasse, herunder for midler tilhørende mindreårige.
Indklagede:Løkken Sparebank (EBH Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagernes krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantikapital i Løkken Sparekasse, herunder for midler tilhørende mindreårige.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H samt deres to børn A og B, der er født i henholdsvis 1993 og 1997.

I årene 1989-2008 tegnede klagerne garantikapital i Løkken Sparekasse for følgende beløb:

År

M

H

A

B

1989

1.000 kr.

1993

1.000 kr.

1.000 kr.

1998

1.000 kr.

2000

1.000 kr.

2002

19.000 kr.

18.000 kr.

2005

30.000 kr.

30.000 kr.

2007

200.000 kr.

200.000 kr.

16.000 kr.

2008

19.000 kr.

20.000 kr.

I alt

250.000 kr.

250.000 kr.

36.000 kr.

21.000 kr.

Beløbene blev indsat på garantikapitalkonti i sparekassen. Pr. den 31. december hvert år blev tilskrevne renter på garantikapitalkontiene overført til separate konti.

Efter det oplyste udstedte Løkken Sparekasse før 2000 et Garantibevis i forbindelse med tegning af garantikapital. Af garantibeviset fremgik blandt andet, at "Garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser." Garantibeviser for klagernes indskud i 1989, 1993 og 1998 er ikke fremlagt under sagen.

Efter en vedtægtsændring i 2000 blev garantibeviserne afløst af kvitteringer med blandt andet følgende tekst:

"…

Ovennævnte er indtrådt som garant i Løkken Sparekasse i henhold til Løkken Sparekasses til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser.

Beløbet forrentes i henhold til vedtægterne. Tilskrevne renter overføres til afregningskontoen pr. 31. december.

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Løkken Sparekasse samtykker. Ingen garant er forpligtet til at lade sin garantikapital indløse.

Stemmeberettiget ved valg til repræsentantskabet er de myndige garanter, hvis garantikapital er noteret på navn i Løkken Sparekasse senest 4 uger før valget finder sted. Hver garant har 1 stemme for hver DKK 1.000,00 indbetalt garantikapital, dog højest 20 stemmer.

Valg til repræsentantskab afholdes i overensstemmelse med Løkken Sparekasses vedtægter.

…"

Under sagen er der fremlagt kvitteringer for M’s og H’s indskud i 2005 på 30.000 kr. for hver.

For nogle af de øvrige transaktioner vedrørende klagernes garantikapital er der fremlagt overførselskvitteringer med oplysninger om beløbsstørrelser og kontonumre.

A og B havde henholdsvis en Club18-konto (konto nr. – 700) og en Spardille-konto (konto nr. -377), hvortil renterne på deres respektive garantikapitalkonti blev overført. Fra slutningen af 2007 blev der indsat ca. 1.300 kr. om måneden på både Club18- og Spardillekontoen. Beløbene vedrørte et børnepensionstillæg, som A og B var berettiget til indtil deres fyldte 21. år.

Indsættelserne på 1.000 kr. på A’s og B’s garantikapitalkonti i henholdsvis 1993 og 2000 var efter det oplyste gaver fra deres olde-/bedsteforældre.

Indskuddet i 2007 på i alt 16.000 kr. på A’s garantikapitalkonto skete ved to transaktioner i maj 2007 på 10.000 kr. og 6.000 kr. med posteringsteksterne "konfirmation" og "indbetaling". Indskuddet i 2008 på i alt 19.000 kr. skete i juli 2008 ved overførsel af 13.000 kr. fra A’s Club18 konto samt en overførsel på 6.000 kr. fra A’s garantkonto (konto nr. -183).

Indskuddet i 2008 på i alt 20.000 kr. på B’s garantikapitalkonto skete i juli 2008 ved overførsel af 16.000 kr. fra Spardille-kontoen, 3.000 kr. fra M’s lønkonto i sparekassen og 1.000 kr. fra A’s garantkonto (-183).

Den 3. november 2008 lukkede sparekassen for udbetaling af garantikapital.

Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at Sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.

Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank, nu EBH Bank, som er et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, og som har til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantikapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde ca. 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.

Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.

Den 20. marts 2009 indbragte klagerne en klage over Løkken Sparekasse for Ankenævnet.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har fremlagt bl.a. brochurer og andet informationsmateriale om garantikapital i Løkken Sparekasse samt materiale vedrørende valg til sparekassens repræsentantskab, herunder vedrørende det seneste valg i efteråret 2008.

Finanstilsynet har den 25. marts 2009 afgivet rapport om undersøgelse af Løkken Sparekasse. Undersøgelsen omfatter sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, markedsføring af garantbeviser og medarbejdernes indflydelse på kunders placering af indskud på garantikapitalkonti. Af rapporten, som er offentliggjort, fremgår bl.a., at markedsføringsmaterialet har ensidigt fokus på den høje forrentning, men ikke informerer om konsekvensen af, at garantindskud ikke er dækket af indskydergarantiordningen eller statsgarantiordningen, at der ikke var udarbejdet interne forretningsgange eller instrukser til brug for generel rådgivning og salg af garantbeviser til kunder, at der ikke var udarbejdet forretningsgange til at sikre overholdelsen af god skik, at der i rådgivningen ikke var særligt fokus på risikoen for at tabe garantikapitalen, da denne risiko blev betragtet som hypotetisk, at der ikke blev rådgivet særligt omkring betingelserne for at opsige garantikapitalen, at der ikke systematisk blev foretaget vurderinger af, om det ville være hensigtsmæssigt for kunden at indskyde garantikapital, at sparekassen ikke har udarbejdet skriftlige aftaler i forbindelse med salg af garantikapital og således ingen dokumentation har for den ydede rådgivning, samt at Løkken Sparekasse ikke har overholdt § 6 i god skik bekendtgørelsen, idet sparekassen har undladt at indgå skriftlige aftaler om forhøjelse af garantikapital, hvori kundens væsentlige rettigheder og pligter er angivet, og hvor forudsætningerne for den ydede rådgivning er nedfældet.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har på baggrund af en generel forespørgsel fra Ankenævnet anført, at Løkken Sparebank (EBH Bank) ikke har været involveret i drøftelserne med Finanstilsynet i forbindelse med Finanstilsynets rapport af 25. marts 2009 og således ikke til fulde er bekendt med Finanstilsynets grundlag for de i rapporten anførte bemærkninger og konklusioner.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har videre anført, at Ankenævnet bør træffe sin afgørelse på baggrund af den umiddelbare bevisførelse, der finder sted i kraft af parternes indlæg og dokumentation vedrørende de faktiske omstændigheder i den konkrete sag. Rapporten kan ikke betragtes som dokumentation for Løkken Sparekasses rådgivning og håndtering af kunders tegning af garantikapital i de konkrete sager.

Parternes påstande.

Klagerne har nedlagt påstand om, at Løkken Sparebank (EBH Bank) skal betale 553.000 kr. fordelt med 249.000 kr. til henholdsvis M og H, 35.000 kr. til A og 20.000 kr. til B.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har ved brev af 7. februar 2011 meddelt, at man vil imødekomme klagen for så vidt angår tegning af garantikapital i juli 2008 for 10.000 kr. til henholdsvis A og B.

Banken har i øvrigt nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de på sparekassens anbefaling placerede hovedparten af deres opsparing på garantikapitalkonti uden at kende risikoen. De troede, at der var tale om en kontotype med høj rente. De var ikke klar over, at der reelt var tale om en investering. Sparekassen oplyste kun, at de indskudte beløb kunne hæves fra dag til dag. Det var først i foråret 2009, de blev klar over, at de med opsparingskontiene hæftede med hele saldoen.

Ved den første indbetaling på 1.000 kr. blev de garanter og fik herved mulighed for at oprette kontiene. Der var ikke noget der tydede på, at de efterfølgende indbetalinger var omfattet af de samme regler. Der var i øvrigt forvirring omkring begreberne garantbevis og garantikapitalkonto.

Sparekassens rådgivning var mangelfuld og ansvarspådragende. Dette understøttes af Finanstilsynets undersøgelse. Banken bør derfor betale en erstatning for deres tab svarende til den del af garantikapitalen, der overstiger 1.000 kr. for hver.

Renteforskellen på garantikapitalkonti og garantkonti var beskeden.

Banken bør i hvert fald betale erstatning til A og B, idet sparekassen ikke burde have medvirket til tegning af garantikapital til mindreårige.

Bortset fra de første 1.000 kr. er indskuddene på A’s og B’s garantikapitalkonti foretaget af A og B for deres egne midler, som de har opsparet via gaver, selverhverv, renter m.v. A’s indbetalinger i 2007 var pengegaver, som hun modtog til sin konfirmation. Pensionsbeløbene blev udbetalt direkte til og beskattet hos A og B.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagens oplysning forudsætter en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken bl.a. anført, at garantikapitalen blev tegnet efter udtrykkelig aftale med M og H på egne og på A’s og B’s vegne.

Det bestrides som udokumenteret, at A og B selv medvirkede til tegningen af deres garantikapital.

På baggrund af sagens konkrete omstændigheder, har man valgt at imødekomme klagen for så vidt angår den del af A’s og B’s garantikapital, der må formodes at vedrøre udbetalt børnepensionstillæg.

I forbindelse med tegningen blev klagerne orienteret om garantikapitalens særlige karakter af ansvarlig kapital. Der foreligger ikke ugyldighed i forbindelse med tegningen, og Løkken Sparekasse har ikke som følge af mangelfuld rådgivning pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne.

Sparekassens information om vilkårene for og karakteren af tegning af garantikapital har til enhver tid været retvisende og fyldestgørende.

Garantikapitalens særlige karakter af ansvarlig kapital og de dermed forbundne risici fremgik af bl.a. de kvitteringer, der blev udstedt ved tegningen. Efter sparekassens praksis blev en sådan kvittering udstedt hver gang en kunde tegnede garantikapital og således også i tilfælde, hvor en eksisterende garant forhøjede sin andel af garantikapitalen. Det må formodes, at klagerne i overensstemmelse hermed fik tilsendt en kvittering ved hver tegning af garantikapital.

Vilkårene for indskud af garantikapital fremgik af sparekassens informationsmateriale, herunder at garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser og ikke er dækket af Indskydergarantifonden.

Klagerne blev hvert år indkaldt til garantmøde i sparekassen. Indkaldelse skete ved personlig skriftlig invitation. Som garant fik klagerne endvidere hvert kvartal tilsendt sparekassens nyhedsmagasin GarantNyt. Af klagernes årsopgørelser fremgik garantindskuddet som "Garantikapital", hvilket er en traditionelt anvendt betegnelse for ansvarlig kapital i en sparekasse.

Rentesatsen på garantikapitalkontoen var væsentlig højere end rentesatsen på sparekassens øvrige indlånskonti. Tilskrevne renter blev overført til en separat garantkonto, hvilket også var et tegn på garantikapitalkontoens særlige karakter.

I efteråret 2008 blev der afholdt valg til repræsentantskabet i sparekassen. Der blev i den forbindelse sendt blandt andet en individuelt udformet stemmeseddel til hver enkelt garant, idet antallet af stemmer afhang af størrelsen på garantens indskud.

Klagerne reklamerede først i marts 2009 og er allerede af den grund afskåret fra at gøre deres indsigelser gældende.

Hvis det lægges til grund, at sparekassens rådgivning var mangelfuld, gøres det gældende, at klagerne ikke har løftet bevisbyrden for, at de ikke ville have tegnet garantikapital.

Et eventuelt erstatningskrav må nedsættes helt eller delvist på grund af klagernes egen skyld.

Der foreligger hverken kausalitet eller adækvans imellem det lidte tab og en eventuel ansvarspådragende adfærd.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at der som udgangspunkt ikke var noget til hinder for, at A og B som mindreårige var garanter i sparekassen.

Det lægges til grund, at beløbene, der blev indsat på A’s og B’s garantikapitalkonti i 2007 og 2008, henholdsvis i alt 35.000 kr. og 20.000 kr., var midler, som A og B, der er født i henholdsvis 1993 og 1997, frit kunne råde over som mindreårige. Midlerne var således ikke omfattet af værgebekendtgørelsens regler om anbringelse af umyndiges midler.

På baggrund af navnlig A’s og B’s unge alder, finder Ankenævnet at sparekassen på tydelig måde burde have informeret om, at den relativt høje forrentning på garantikapitalkontoen blev modsvaret af en risiko for at miste pengene, hvis sparekassen fik økonomiske problemer.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at A og B fik tilstrækkelig rådgivning om betydningen af at indskyde midler som garantikapital.

Selv om A og B måtte være repræsenteret af M og H som værger, kan det ikke ændre ved sparekassens rådgivningsforpligtelse, da midlerne ikke var undergivet værgernes forvaltning, jf. § 42 i værgemålsloven.

Klagen tages derfor til følge som påstået for så vidt angår A’s og B’s garantikapital for henholdsvis i alt 35.000 kr. og 20.000 kr.

For så vidt angår klagerne M og H’s garantikapital udtaler tre medlemmer – Eva Hammerum, Christian Bremer og Jesper Claus Christensen –:

Vi finder, at det ikke uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om sparekassen har givet M og H tilstrækkelig rådgivning om risikoen for at miste garantikapitalen. Da denne bevisførelse ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, stemmer vi for, at denne del af sagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

To medlemmer – Maria Hyldahl og Bent Olufsen – udtaler:

På baggrund af Finanstilsynets undersøgelse af Løkken Sparekasses generelle håndtering af rådgivning, markedsføring og salg af garantikapital forud for indløsningsstoppet i 2008 finder vi, at Løkken Sparekasse må bære risikoen for bevisusikkerhed om, hvorvidt sparekassen har ydet tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salg af garantikapital. Da sparekassen herefter ikke har godtgjort, at der er givet klagerne sådan rådgivning i forbindelse med erhvervelsen af garantbeviser, stemmer vi for, at der gives klagerne medhold i den nedlagte påstand.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Løkken Sparebank (EBH Bank) skal inden fire uger til klagerne A og B betale henholdsvis 35.000 kr. og 20.000 kr. med tillæg af Løkken Sparekasses højeste indlånsrente i perioden fra tidspunktet for indskuddene til den 3. november 2008 og herfra med Løkken Sparebanks højeste indlånsrente til betaling sker, alt med fradrag af den siden indskudstidspunkterne tilskrevne rente.

Ankenævnet kan i øvrigt ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.