Spørgsmål om erstatning for kurstab i forbindelse med hjemtagelse af ejerskiftelån.

Sagsnummer:633/1994
Dato:07-04-1995
Ankenævn:Peter Blok, Jens Ole Stahl, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen
Klageemne:Realkreditbelåning - ejerskifte
Ledetekst:Spørgsmål om erstatning for kurstab i forbindelse med hjemtagelse af ejerskiftelån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Ved slutseddel underskrevet den 24. og 27. februar 1994 solgte klager 1 sin faste ejendom. Salget skete i forbindelse med klager 1's separation fra klager 2.

Den medvirkende ejendomsmægler indhentede hos Realkredit Danmark tilbud på et ejerskiftelån på 824.000 kr. (7% obligationslån) og anmodede ved skrivelse af 21. marts 1994 indklagede om at forestå hjemtagelse heraf og indfrielse af lån, der ikke skulle overtages af køberne.

På et møde hos indklagede den 12. april 1994 blev dokumenterne til brug for omprioriteringen underskrevet af klager 1. I omprioriteringsaftale af samme dato er rubrikken vedrørende kurssikring ikke udfyldt. I rubrikken "Bankgaranti" er anført "ja".

Indklagede fremsendte pantebrevet til tinglysning den 21. april 1994. Den 19. maj 1994, hvor pantebrevet netop var modtaget retur fra tinglysningskontoret, anmodede indklagede Realkredit Danmark om udbetaling af lånet, der fandt sted den 25. maj 1994 med valør den følgende dag. Afregningen skete på grundlag af kursen den 24. maj 1994, 86,55, således at bruttoprovenuet af de solgte obligationer var 713.172 kr.

Da bruttoprovenuet af ejerskiftelånet blev ca. 97.000 kr. mindre end anslået i ejendomsmæglerens salgsbudget af 27. februar 1994, rettede klagerne henvendelse til indklagede herom.

Indklagede har vedrørende kursudviklingen på obligationerne på ejerskiftelånet oplyst følgende:

Dato

Kurs

Provenu

24-27.2.94
22.3.94
12.4.94
19.5.94
26.5.94

98,30
94,50
95,05
89,45
86,50

809.992 kr.
778.680 kr.
783.212 kr.
737.068 kr.
712.760 kr.


Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning til dækning af kurstabet.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 21.424 kr.

Klagerne har anført, at provenuet af handelen var af væsentlig betydning for dem, idet de på grund af separation samtidig skulle købe to nye boliger. Ejendomshandelen var ukompliceret, hvorfor indklagedes ekspeditionstid på mere end 2 måneder var for lang. At der var travlhed hos indklagede bør ikke komme dem til skade. De forudsatte, at lånet blev hjemtaget straks i overensstemmelse med lånetilbudet, hvilket var mest naturligt. De blev ikke orienteret om, at pantebrevet først skulle tinglyses. Hverken ejendomsmægleren eller indklagede gjorde dem bekendt med muligheden for at kurssikre.

Indklagede har anført, at det i slutningen af marts 1994 blev aftalt med klager 1, at dokumenterne på grund af den mellemliggende påske skulle underskrives den 12. april s.å. Under samtalen i slutningen af marts 1994 gik man ud fra, at ejendomsmægleren havde opfyldt sin pligt til at rådgive om kurssikring. På mødet den 12. april 1994 ydede man udførlig rådgivning om mulighederne for at kurssikre og konsekvenserne af eventuelt at undlade at kurssikre. Klager 1 valgte herefter ikke at kurssikre bl.a. på baggrund af, at kursniveauet ikke havde ændret sig væsentligt fra fremkomsten af lånetilbudet og frem til da. Sagen blev ekspederet med fornøden hurtighed. Indklagede var alene ansvarlig for forsinkelsen, der indtrådte i perioden 12.-21. april 1994. Uden denne forsinkelse ville lånet alt andet lige have været udbetalt den 20. maj 1994, hvor kursen var 89,1 svarende til et provenu på 734.184 kr., eller en forskel til det faktiske provenu på 21.424 kr., hvilket kurstab indklagede maksimalt kan gøres ansvarlig for.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at indklagedes medarbejder allerede under samtalen med klager 1 i slutningen af marts 1994 burde have rådgivet denne om muligheden for kurssikring. Denne undladelse har imidlertid ikke i sig selv medført tab for klagerne.

Indklagede har anført, at indklagedes medarbejder under mødet med klager 1 den 12. april 1994 rådgav denne om muligheden for kurssikring. Dette er ubestridt af klager 1. Selv om det bevismæssigt må komme indklagede til skade, at rubrikken vedrørende kurssikring ikke er udfyldt i den oprettede omprioriteringsaftale, finder Ankenævnet, at en endelig stillingtagen til dette tvistepunkt og dermed til spørgsmålet om, hvorvidt klagerne kan gøre krav på erstatning svarende til det kursfald, der fandt sted efter den 12. april 1994, ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene.

Såfremt det i overensstemmelse med det af indklagede anførte lægges til grund, at klager 1 på mødet den 12. april 1994 traf beslutning om at undlade at kurssikre, måtte klager 1 gå ud fra, at indklagede uden ophold ville fremsende det underskrevne pantebrev til tinglysning. Fremsendelsen skete imidlertid først den 21. april 1994, uden at indklagede har givet nogen nærmere forklaring herpå. Ankenævnet finder herefter, at indklagede under alle omstændigheder er erstatningsansvarlig for det kurstab, klagerne led som følge af denne forsinkelse. I overensstemmelse med det af indklagede anførte lægges det til grund, at lånet kunne have været afregnet på grundlag af kursen den 20. maj 1994, således at tabet kan opgøres til forskellen mellem provenuet ved afregning pr. denne dag. 734.184 kr., og det faktisk opnåede provenu, 713.172 kr., eller 21.012 kr.

Som følge heraf

Indklagede bør inden 4 uger betale 21.012 kr. til klagerne. Ankenævnet kan ikke tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt indklagede tillige er erstatningsansvarlig for det kurstab, klagerne led i tiden fra den 12. april til den 20. maj 1994. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.