Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner foretaget i Ungarn. Bortkommet kort.

Sagsnummer:246/2024
Dato:14-11-2024
Ankenævn:Helle Korsgaard Lund-Andersen, Morten Winther Christensen, Jimmy Bak, Tina Thygesen og Jørn Ravn.
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner foretaget i Ungarn. Bortkommet kort.
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner foretaget i Ungarn. Bortkommet kort.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sydbank, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet Mastercard Dankort.

Klageren har oplyst, at han fra den 27. marts til den 1. april 2024 var på ferie i Budapest i Ungarn. I den forbindelse brugte han sit betalingskort til flere forskellige transaktioner.

Banken har oplyst, at der den 30. og 31. marts 2024 blev gennemført følgende transaktioner med klagerens betalingskort:

Nr.

Dato

Tid

Forretning

Valuta)

Beløb

58

30.03.2024

13:34

A

DKK

225,00

59

30.03.2024

14:06

B

HUF (ungarske forinth)

3.630,00

60

30.03.2024

16.17

C

HUF

39.000,00

61

30.03.2024

16:58

D

HUF

54.500,00

62

30.03.2024

19:47

E

HUF

16.800,00

63

30.03.2024

21:04

F

DKK

359,00

64

30.03.2024

23:41

G

HUF

9.900,00

65

31.03.2024

00:06

G

HUF

3.300,00

66

31.03.2024

03:57

H

DKK

1.762,82

67

31.03.2024

04:27

H

DKK

2.627,15

68

31.03.2024

04:44

I

HUF

250,22

69

31.03.2024

05:19

J

HUF

25.749,00

70

31.03.2024

05:29

J

HUF

51.720,00

71

31.03.2024

05:30

J

HUF

45.200,00

72

31.03.2024

05:46

J

HUF

136.500,00

73

31.03.2024

06:02

J

HUF

61.439,00

74

31.03.2024

09:03

K

HUF

6.770,00

75

31.03.2024

09:08

K

HUF

10.530,00

76

31.03.2024

10:53

F

HUF

13.670,00

Banken har oplyst, at transaktionerne 66-76 blev gennemført med anvendelse af kortets chip. Transaktionerne 66-73 blev gennemført med brug af pinkode, og transaktionerne 74-76 blev gennemført som kontaktløse.

Banken har endvidere oplyst, at transaktionerne blev korrekt registreret og bogført, og de var ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1.

Den 2. april 2024 gjorde klageren over for banken indsigelse mod 14 af transaktionerne foretaget i Budapest og oplyste, at han havde fået stjålet sit kort. Ud over transaktionerne 66-76 gjorde klageren ligeledes indsigelse mod transaktionerne 59, 62 og 64.

Banken har oplyst, at klageren i forbindelse med bankens behandling af klagerens indsigelse sendte følgende beskrivelse af hændelsesforløbet:

”I tidsrummet kl 14:00 var jeg på [museum] i indre Budapest, og derefter tog vi hjem vores AirBnB, for at snakke om hvad vi skulle bruge eftermiddagen på, og også holde en siesta. Vi valgte at tage på [termisk bad] ved en 16 tid. Vi tog på [spa] ved en 17 tid som også lå ved [termisk bad] og derefter tog vi hjem til vores AirBnb med en Taxa for at klæde om for at få noget aftensmad. Ved en 19 tid tog vi på en beer og bbq restaurant for at spiste aftensmad og få et par øl og tog hjem ved en midnats tid. Dagen efter den 31.[03] ved en 10:00 tid opdagede jeg at mit kort var væk og gik ind for at spærre det, da vi skulle ud for at have brunch. Vi valgte at bestille Wolt og se en film ved en 12 tiden. 19-20 stykker gik vi ud for at hente pizza slice lige rundt om hjørnet for at tage hjem for at hygge i lejligheden.”

Banken bad klageren oplyse, hvornår og hvordan kortet blev stjålet. Klageren oplyste følgende:

”Muligvis kunne det have været opsnappet ved den opvarmede pool ved [termisk bad] ved en 16:30-17:00 tid, da tasken har ligget ved vores liggestol.”

Banken har oplyst, at den spurgte klageren om, hvornår han havde tastet sin pinkode i Budapest, og klageren svarede følgende:

”Jeg mener at jeg har brugt kontaktløs funktion på mit kort ved [termisk bad] ved en 16 tid.

Jeg har også haft kortet lagt ind i en hæveautomat ved vores AirBnB, men stoppede operationen da minimumskontantbeløbene var for høje. Det gjorde jeg den [29.03] ved en middagstid.”

Den 12. april 2024 afviste banken klagerens indsigelse og anførte, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at der var tale om uautoriserede transaktioner. Banken anførte i afgørelsen, at transaktionerne 59, 62 og 64 blev gennemført med klagerens wallet.

Den 14. april 2024 klagede klageren til bankens klageansvarlige. Klagen omfattede alene bankens afgørelse vedrørende transaktionerne 66-76. Bankens klageansvarlige fastholdt bankens afvisning og oplyste, at alle klagerens betalinger i Budapest inden transaktion 66 var foretaget med wallet på klagerens telefon. Klageren havde således ikke indtastet sin pinkode umiddelbart inden det påståede misbrug, og en eventuel tyv havde derfor ikke kunnet aflure klagerens pinkode i forbindelse med en betaling.

Parternes påstande

Den 29. april 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal erstatte hans tab ved andres uberettigede anvendelse af hans kort på i alt 11.443,08 DKK.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at klagen omhandler transaktionerne 66-76 foretaget den 31. marts 2024 i tidsrummet fra kl. 03.57 til kl. 10.53. I dette tidsrum sov han i den lejlighed, som han boede i, sammen med en af sine kammerater.

Han spærrede sit kort om formiddagen den 31. marts 2024, da han vågnede og konstaterede, at han havde mistet sit kort.

Pinkoden må være afluret, da han forsøgte at hæve nogle kontanter i en automat den 29. marts 2024. Han afbrød transaktionen, da han syntes, at minimumsbeløbet var for højt.

Han har ikke hævet kontanter om natten og tidlig morgen den 31. marts 2024, heller ikke kontaktløst den 31. marts 2024 om morgenen.

Banken er i henhold til betalingsloven forpligtiget til at erstatte hans tab ved andres uberettigede anvendelse af hans kort.

Sydbank har anført, at at klageren ikke har sandsynliggjort, at der er tale om uautoriserede transaktioner.

Det er påfaldende, at klageren under sagens behandling ændrede sin indsigelse, da han i bankens afgørelse blev gjort opmærksom på, at nogle af betalingerne var gennemført ved brug af hans wallet.

Transaktionerne 66-73 blev godkendt ved indtastning af pinkode, og den person der gennemførte transaktionerne, var således bekendt med klagerens pinkode.

Forud for transaktion 66, havde klageren ikke gennemført transaktioner i Budapest med brug af pinkode. I sagen er der derfor ikke umiddelbart et tidspunkt, hvor det var muligt for en tyv at aflure klagers pinkode.

Klageren har oplyst, at han den 29. marts 2024 ved middagstid forsøgte at hæve kontanter i en automat, men afbrød transaktionen, da minimumsbeløbet var for højt. Hvis en kunde anvender en hæveautomat, fremgår det af bankens systemer, selv hvis transaktionen bliver afbrudt. Klagerens forsøg på at hæve kontanter den 29. marts 2024 fremgår ikke af bankens systemer.

Selv hvis klageren havde tastet sin pinkode i en hæveautomat den 29. marts 2024, virker det usandsynligt, at en tyv aflurede klagerens pinkode den 29. marts 2024 ved middagstid, og stjal kortet den 30. marts 2024 om eftermiddagen for at vente med at misbruge kortet indtil den 31. marts 2024 fra kl. 3.57 og fremefter.

Efter en samlet vurdering har klageren ikke sandsynliggjort, at der er tale om uautoriserede transaktioner. Da der er tale om autoriserede transaktioner, er banken ikke forpligtet til at godtgøre klageren noget beløb.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Sydbank, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet Mastercard Dankort.

Klageren var fra den 27. marts til den 1. april 2024 på ferie i Budapest i Ungarn. Den 31. marts 2024 i tidsrummet fra kl. 03:57 til kl. 10:53 blev der foretaget 11 korttransaktioner med klagerens betalingskort svarende til i alt 11.443,08 DKK, som klageren ikke kan vedkende sig. Otte af transaktionerne (transaktionerne 66-73) blev foretaget med chip og pinkode. Tre af transaktionerne (transaktionerne 74-76) blev foretaget som kontaktløse transaktioner.

Ankenævnet lægger til grund, at de ikke vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Af betalingslovens § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

 

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.