Tredjemandspantsætning.

Sagsnummer:247/1991
Dato:12-11-1991
Ankenævn:Peter Blok, Peter Stig Hansen, Kirsten Nielsen, Jørgen Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Tredjemandspantsætning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Klageren under denne sag er et dødsbo. Afdøde optog i marts 1988 et kreditforeningslån på 831.000 med pant i sin landbrugsejendom. Lånets hjemtagelse blev forestået af indklagede, og lånets provenu på 788.274,09 kr. indgik på afdødes søns A's kassekredit hos indklagede. A drev en større landbrugsejendom, men havde igennem længere tid haft økonomiske vanskeligheder. Ifølge indklagede afholdtes der den 15. januar 1988 hos indklagede et møde, hvor A's forhold drøftedes; på dette tidspunkt udgjorde saldoen på A's kassekredit hos indklagede 1.339.433,88 kr. Kredittens maksimum var 1 mio. kr. På mødet oplyste indklagede, at man ikke ville meddele A yderligere kredit. Efter hjemtagelsen af kreditforeningslånet udviste A's kassekredit en saldo på 951.769,64 pr. 8. marts 1988.

Den 11. april 1988 afholdtes ifølge indklagede et møde hos indklagede med deltagelse af A, som tilkendegav, at han ønskede at fortsætte driften af sin landbrugsejendom. Den 21. april 1988 meddelte indklagede herefter, at man var villig til at yde yderligere kredit for 500.000 kr. mod pant for samme beløb i afdødes ejendom til sikkerhed for det samlede engagement, der var på ca. 3,6 mio. kr.

Den 28. april 1988 underskrev afdøde herefter ejerpantebrev på 500.000 kr. med pant i afdødes landbrugsejendom, og ved håndpantsætningserklæring af samme dag håndpantsattes ejerpantebrevet til sikkerhed for betaling af, hvad A til enhver tid måtte være eller blive indklagede skyldig. På pantsætningstidspunktet var kassekredittens saldo 1.228.215 kr. Indklagedes engagement med A bestod herudover af en garanti på 2.130.377 kr.

På et møde hos indklagede den 13. marts 1989 med deltagelse af bl.a. A meddelte indklagede, at man ikke fandt grundlag for at medvirke og indstille til gennemførelse af en refinansieringssag for A.

Forinden afdødes død den 24. maj 1990 var hendes landbrugsejendom blevet solgt. Den 22. august 1990 frigav indklagede ejerpantebrevet på 500.000 kr. mod boets betaling af 602.699,24 kr.

Dødsboet har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 788.274,09 med renter 12% fra 8. marts 1988 samt 602.699,24 kr. med renter mod at modtage det beløb, som A vil få som arv i dødsboet.

Indklagede har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om frifindelse. Indklagede har under sagens behandling betalt boet 102.699,24 kr. med renter.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at afdøde på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen af ejerpantebrevet var 83 år gammel. Det var en aftale mellem indklagede og A, at der skulle gennemføres en refinansieringsordning for A, så denne kunne hjælpes over sine økonomiske vanskeligheder, og i forbindelse hermed blev afdøde bedt om at stille den fornødne sikkerhed. Når afdøde ønskede at stille sikkerhed, var det for at hjælpe A og ikke for at hjælpe indklagede til at få sikkerhed for en ellers usikret fordring. Det var således en væsentlig forudsætning for afdødes låneoptagelse, at refinansieringsordningen gennemførtes, hvilken forudsætning var kendelig for indklagede. Den af afdøde foretagne betaling må tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36, da indklagede måtte indse, at A ikke havde mulighed for at klare de økonomiske forpligtelser, han havde påtaget sig i forbindelse med låneoptagelsen. Sikkerhedsstillelsen ved ejerpantebrevet skete for allerede stiftet gæld, og det er ikke godtgjort, at A fik stillet yderligere kredit til rådighed. Da A er insolvent, har han ingen mulighed for at betale sin gæld til boet, hvorfor medarvingen, sønnen B, lider et tab, som direkte kan henføres til låneoptagelsen i kreditforeningen og sikkerhedsstillelsen. Indklagede har i forbindelse med låneoptagelsen i kreditforeningen undladt at rådgive afdøde om konsekvenserne af låneoptagelsen.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke er egnet til udelukkende skriftlig behandling.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at optagelsen af kreditforeningslånet i afdødes ejendom ikke skete efter anmodning fra indklagede. Efter at afdøde havde stillet ejerpantebrevet til sikkerhed, blev A tilsagt yderligere kredit, og kassekredittens saldo oversteg i juni måned 1989 det samlede tilsagte maksimum på 1,5 mio. kr. Forsåvidt angår den omhandlede refinansieringsordning blev realitetsbehandling og stillingtagen hertil først foretaget adskillige måneder efter, at afdøde havde stillet yderligere sikkerhed. Refinansieringsordningens indhold var ikke kendt i april 1988, hvorfor en drøftelse af en sådan ordning allerede af denne grund skete på et senere tidspunkt.

Ankenævnets bemærkninger:

En stillingtagen til det af parterne anførte findes at ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.