Omlægning af obligationsbeholdning.

Sagsnummer:110/1996
Dato:07-11-1996
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Inge Frølich, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Kapitalpensionskonti - rådgivning
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Omlægning af obligationsbeholdning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

På et møde ultimo januar 1994 i indklagedes Randers afdeling, på hvilket tidspunkt klageren var 57 år, blev klagerens værdipapirportefølje drøftet. Klageren havde da en kapitalpensionsordning hos indklagede med tilknyttet individuelt depot, hvori beroede følgende papirer:

Nom. 788.000 kr. 10% Forenede Kreditforeninger 6 S 1999. Nom. 192.000 kr. 2,5% Danmarks Skibskreditfond SK SI 2004.

Klageren havde herudover et åbent depot, hvori beroede:

Nom. 265.000 kr. 6% Statsgældsbevis (INK) 1996 I Nom. 4.000 kr. aktier i Den Danske Bank.

Drøftelserne på mødet førte til, at klageren solgte skibskreditfondobligationerne samt statsgældsbeviserne. Efter omlægningen bestod kapitalpensionsdepotet herefter af:

Nom. 520.000 kr. 6% Nykredit 3. C S 2026 Nom. 788.000 kr. 10% Forenede Kreditforeninger 6 S 1999,

medens det åbne depot bestod af:

Nom. 290.000 kr. 6% Nykredit 3. C S 2026 Nom. 4.000 kr. aktier i Den Danske Bank.

Om drøftelserne på mødet er der enighed om, at klageren påregnede at ophæve sin kapitalpension i 1996, hvor klageren fyldte 60. Ved omlægningen skulle der tages højde for likviditetsbehovet til betaling af statsafgift på 40% ved kapitalpensionsordningens ophævelse. Ifølge klageren skulle der yderligere investeres i obligationer med udløb, når han fylder 67 år. Ifølge indklagede skulle den resterende obligationsinvestering vedligeholdes, indtil klagerens 67. år, idet afkastet heraf løbende skulle kunne anvendes.

Ved skrivelse af 2. august 1995 til afdelingen protesterede klageren mod, at der i januar 1994 var blevet indkøbt obligationer med 30 års løbetid.

Ved klageskema af 15. marts 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at holde ham skadesløs for det kurstab, han måtte lide ved realisation af beholdningen af Nykreditobligationer, når han fylder 67 år.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han var betænkelig ved forslaget om at investere i kreditforeningsobligationer, da han ikke er spillertypen. Det blev aftalt, at der skulle købes obligationer til udløb i 1996, hvor han fylder 60 år, så der var til afgiften ved ophævelsen af kapitalpensionen. Resten skulle investeres i obligationer med udløb ved hans 67. år. Lang tid efter opdagede han, at der var indkøbt 30 års obligationer til udløb i år 2026, hvor han fylder 90 år. Han finder derfor, at indklagede bør holde ham skadesløs i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

Indklagede har anført, at de indkøbte Nykreditobligationer på erhvervelsestidspunktet havde en varighed på ca. 10 år, hvorfor det teoretiske udløbstidspunkt år 2026 ikke svarede til obligationernes gennemsnitlige løbetid. På rådgivningstidspunktet var der en generel forventning om et faldende renteniveau. På denne baggrund var hensigten med forslaget om omlægning af en del af klagerens obligationsbeholdning at opnå en indtægtssikring i form af et højt renteafkast under hensyntagen til genplaceringsrisikoen. Efter omlægningen ville klagerens beholdning tillige fortsat omfatte korte ikke-kursfølsomme obligationer, hvorved der var taget højde for betaling af statsafgift ved kapitalpensionens ophævelse. Klageren accepterede investeringsforslaget, som blev effektueret, og klageren modtog sædvanlige fondsafregninger og kan således ikke have været uvidende om omlægningen. Klageren har ikke realiseret noget tab. Der er ikke begået ansvarspådragende fejl fra indklagedes side ved rådgivningen af klageren om omlægningen af obligationsbeholdningen, idet rådgivningen skete med udgangspunkt i klagerens individuelle forhold, herunder hensyntagen til klagerens oplysning om tidshorisont for investeringen. Klageren måtte indse, at indklagedes rådgivning var baseret på forventninger til rente- og kursudviklingen, som kunne vise sig ikke at holde stik. Klageren traf selv den endelige beslutning om omlægning og bør derfor selv bære risikoen herfor.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at klageren, der ikke straks protesterede mod omlægningen efter at have modtaget fondsafregninger herfor, må være afskåret fra på nuværende tidspunkt at gøre indsigelse mod, at de indkøbte papirer ikke skulle være i overensstemmelse med det på mødet aftalte. Hertil kommer, at Ankenævnet ikke finder det godtgjort, at indklagede begik ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren forud for omlægningen af obligationsbeholdningen i januar 1994. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes rådgivning var baseret på forventninger til rente- og kursudviklingen, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at han derfor selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.