Valuta, veksling.

Sagsnummer:626/1991
Dato:15-06-1992
Ankenævn:Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Valuta, veksling.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:

Den 11. december 1991 henvendte klageren sig i indklagedes Himmelev afdeling med henblik på at omveksle valuta. Ifølge kvittering udstedt af afdelingen omvekslede klageren 920 NLG til 3.121,38 dkr. Ved skrivelse af samme dag til klageren meddelteafdelingen, at man havde debiteret hendes konto for 2.076,22, kr., idet "vi har desværre købt de FF, som De solgte til os den 11.12.1991 forkert." Samtidig fremsendtes en ny kvittering, hvoraf fremgik, at den vekslede valuta var 920 FF, der var omvekslet til 1.025,16 kr.

Ved skrivelse af 13. december 1991 til afdelingen meddelte klageren, at hun ikke kunne acceptere, at afdelingen havde debiteret hendes konto uden hendes forudgående skriftlige accept, og at hun forventede, at det trukne beløb straks blev indsat på kontoen. Ved skrivelse af samme dag til klageren meddelte afdelingen, at man ønskede et møde med klageren onsdag den 18. december. Det oplystes samtidig, at klagerens mor havde oplyst til indklagede, at klageren havde været i besiddelse af både FF og NLG, og at den ene valuta var omvekslet i en anden af indklagedes afdelinger. Ved skrivelse af 15. december 1991 afslog klageren at deltage i et sådant møde og anførte, at hun anså det for uvedkommende, hvilke valutaer hun i øvrigt havde været i besiddelse af, og hvor hun havde fået omvekslet disse.

Den 18. december 1991 meddelte indklagede klageren, at det var normalt praksis i et pengeinstitut, at der blev foretaget kasseafstemning dagligt. I den konkrete situation havde afdelingen den 11. december modtaget 920 FF, hvilket også var i overensstemmelse med de interne noteringer, men beløbet var fejlagtigt indtastet som 920 NLG. Denne fejltagelse blev opdaget samme dag ved afstemningen af valutabeholdningenerne, hvorefter afdelingen omgående gav klageren besked herom og debiterede hendes konto for differencen. Man fandt, at der var fuld dokumentation for de foretagne dispositioner, og der henvistes til, at indklagede var berettiget til at foretage modregning i henhold til almindelige forretningsbetingelser for kunder.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre det debiterede beløb på 2.076,22 kr. + renter.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun den 11. december 1991 vekslede 920 NLF i indklagedes Himmelev afdeling. Klageren finder det urimeligt, at hun i den grad bliver mistænkeliggjort af indklagede, og finder det umuligt for hende at bevise, at det vekslede beløb rent faktisk var NLG. Det må være indklagedes opgave at bevise, at det var FF, der blev vekslet. Derudover finder klageren det uacceptabelt, at indklagede har hævet beløbet på hendes konto uden forinden at rette henvendelse til hende.

Indklagede har anført, at man er berettiget og i øvrigt også forpligtet til at korrigere fejlposteringer på kundekonti, hvilket ifølge fast praksis kan ske uden forudgående henvendelse til kunden, dog således at der straks sendes meddelelse herom. Indklagede har opfordret klageren til klart at tilkendegive, hvorvidt hun rent faktisk har indleveret FF eller NLG i afdelingen, men klageren har ikke på noget tidspunkt forholdt sig til indklagedes indsigelse, idet klageren alene støtter sin oplysning på det fejlbehæftede bilag.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagedes afdeling har den 11. december 1991 udstedt en kvittering til klageren, ifølge hvilken hun har indleveret 920 NLG til omveksling. Det påhviler herefter indklagede at godtgøre, at klageren faktisk har indleveret 920 FF. Dette findes ikke godtgjort alene ved indklagedes oplysning om, at dette fremgår af interne noteringer og af afstemningen af valutabeholdningerne.

På den anden side må det bevismæssigt komme klageren til skade, at hun har afvist at kommentere oplysningen om, at hun var i besiddelse af såvel NLG som FF, og at hun har fået omvekslet den ene af disse valutaer i en anden af indklagedes afdelinger. Ankenævnet finder på denne baggrund, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske for domstolene. Nævnet afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.