Indsigelse mod transaktion foretaget med Visa-kort i en terminal i en udenlandsk butik

Sagsnummer:269/2017
Dato:21-08-2018
Ankenævn:Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod transaktion foretaget med Visa-kort i en terminal i en udenlandsk butik
Indklagede:Bank Norwegian AS
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod en transaktion foretaget med hans Visa-kort i en terminal i en udenlandsk butik.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Bank Norwegian og havde en konto med et tilknyttet Visakort.

I december 2016 var klageren på ferie på Gran Canaria, og her købte han den 4. december 2016 i en butik (butik 1) en tablet-pc, som han betalte med sit Visa-kort ved to betalinger på henholdsvis 45 euro og 198 euro. Banken har fremlagt transaktionsudskrifter, der viser, at der blev foretaget tre hævninger på klagerens kort den 4. december 2016:

Beløb

Tidspunkt

Butik

Card Acceptor Terminal ID

45 euro

18:10:54

Butik 1

nr. -071

198 euro

18:33:34

Butik 1

nr. -071

4.385 euro

19:42:33

Butik 2

nr. -029

Efter det oplyste var butik 2 en smykkebutik, der lå ved siden af butik 1. Klageren gjorde indsigelse mod transaktionen på 4.385 euro over for banken, der afviste indsigelsen.

Af den af banken fremlagte transaktionsudskrift for betalingen på 4.385 euro fremgik blandt andet:

”POS Terminal Capability

5: INTEGRATED CIRCUIT CARD READER

Cardholder ID Method

2: PIN”

Af transaktionsudskrifterne fremgik endvidere, at butik 1 og 2 var registreret som ”Merchant type” henholdsvis 5947 og 5944.

Banken har endvidere fremlagt en uudfyldt og udateret faktura/Purchase Contract påstemplet navnet på butik 2, ligesom der er fremlagt en nota fra butik 2 for en kreditkorttransaktion på 4.385 euro den 4. december 2016. Banken har også fremlagt en kopi af klagerens kørekort. Banken har oplyst, at bilagene er indhentet hos butik 2.

Parternes påstande

Den 27. august 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Bank Norwegian skal tilbageføre betalingen på 4.385 euro svarende til 33.198,93 kr.

Bank Norwegian har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han aldrig har været i butik 2, hvor den anfægtede transaktion er sket. Han har kun været i én butik, butik 1, og kun set og brugt én kortterminal. Han ved ikke, hvordan chippen i betalingskortet kan være brugt ved den anfægtede transaktion og formoder, at der må være fusket med terminalen.

Da han foretog de to betalinger på 45 og 198 euro, stod han ved en glasdisk. Han havde aldrig kortet ude af syne, men sælgeren førte på et tidspunkt kortet ind under en glasdisk, hvorefter der kom et lysglimt. Bag hans højre skulder stod en anden sælger, som sikkert har afluret hans PIN-kode. En medarbejder i butik 1 fik kørekortet. Medarbejderen var væk i ganske kort tid, hvorefter han kom tilbage med kørekort og kopi.

Han har været i kontakt med det danske konsulat på De Kanariske Øer, der er bekendt med betalingskortsvindel i den pågældende by, men som ikke kunne hjælpe ham. Konsulatet oplyste, at svindlerne især i den pågældende by er ekstremt dygtige.  Han har endvidere været i kontakt med det lokale politi på Gran Canaria uden resultat, ligesom han har meldt sagen til politiet i Danmark. Kreditkortsvindel i den pågældende by er endvidere omtalt i en dansk tv-udsendelse og på internettet.

Det giver ikke mening, at han skulle købe for 33.000 kr. smykker, da han er pensionist. Der er aldrig trukket beløb på kortet af denne størrelsesorden, hvilket banken kan vise ved at fremlægge en transaktionsoversigt.

Sikkerheden omkring kortet var utilstrækkelig og ikke på niveau med sikkerheden hos andre kortudbydere. Den manglende sikkerhed gjorde det muligt for misbrugeren at hæve et stort beløb, uden at kortudbyder tog kontakt til ham for at få bekræftet transaktionen.  

Tabletten gik senere i stykker, og i forbindelse med indlevering til reparation viste det sig, at der var tale om en forfalsket mærkevare.

Bank Norwegian har anført, at den bestridte transaktion er autoriseret med chip og PIN-kode. Banken har dokumenteret, at købet er autoriseret korrekt, og at der ikke har været sikkerhedsbrister. Originalkortet har været anvendt i en fysisk betalingsterminal.

At der er to forskellige såkaldte Acceptor ID i de i sagen foretagne hævninger skyldes, at der er brugt to betalingsterminaler. En butik kan have flere betalingsterminaler, som har forskellige terminal ID numre.

Klageren har oplyst, at betalingskortet hele tiden har været i hans besiddelse. Banken er af den opfattelse, at det er klageren selv, der har godkendt transaktionen, hvorfor han selv må stå til ansvar for købet.

De ubestridte transaktioner blev foretaget en time og ni minutter tidligere og i en anden kortterminal i en anden butik. Klagerens forklaring om, at sælgeren på et tidspunkt tog hans kort og førte det ind under butikkens glasdisk, hvorefter der kom et lille lysglimt, har ingen sammenhæng med den bestridte transaktion, der fandt sted i en anden butik.

Butik 2 sendte den fremlagte faktura/Purchase Contract til banken som dokumentation i sagen. Den pågældende faktura/Purchase Contract har ikke givet banken anledning til at foretage yderligere undersøgelser. Også kopien af kørekortet blev modtaget fra butik 2. Banken tolker dette således, at butikken havde fået adgang til kørekortet fra klageren. Klagerens underskrift er påført på kopien af kørekortet.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har gjort indsigelse mod en betaling foretaget med hans Visa-kort den 4. december 2016, kl. 19.42, på 4.385 euro til en butik på Gran Canaria i Spanien.

Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen blev foretaget ved aflæsning af kortets chip samt anvendelse af kortets PIN-kode. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at transaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. den dagældende lov om betalingstjenester § 64, stk. 1 (nu lov om betalinger § 98). Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. den dagældende lov om betalingstjenester § 59 (nu lov om betalinger § 93).

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes og Karin Duerlund - udtaler:

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug. Vi finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Vi afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr.4.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler – udtaler:

Banken har fremlagt en ikke udfyldt faktura/købsaftale påført et stempel fra den pågældende butik samt en nota fra den pågældende butik for en kreditkorttransaktion på 4.385 euro. Vi finder ikke, at banken dermed dokumenteret, at der blev købt varer i forbindelse med transaktionen. Vi finder det efter det foreliggende ikke godtgjort, at klageren har godkendt transaktionen. Vi stemmer derfor for at give klageren medhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.