Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner på bar i Polen. Bortkommet kort.

Sagsnummer:309/2019
Dato:06-02-2020
Ankenævn:Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler.
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner på bar i Polen. Bortkommet kort.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål hæftelse for ikke vedkendte transaktioner på bar i Polen. Bortkommet kort.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Danmark, hvor han har et Visa/dankort.

Den 8. juli 2019 kl. 19.21 hævede klageren et beløb i polske zloty (modsvarende 596,35 DKK) i en hæveautomat i Krakow, hvor han var på ferie. Hævningen blev gennemført ved brug af chip og pinkode.

Den 9. juli 2019 fra kl. 02.45 til 06.49 blev klagerens kort anvendt/søgt anvendt til følgende ikke vedkendte transaktioner på et indløsningssted med branchekode ”5813” (bar, natklub eller diskotek):

Klokkeslæt

Beløb, PLN (polske zloty)

Præsentation

Status

02.45.30

2.594

Chip og pin

Gennemført/Ikke vedkendt

03.43.16

3.891

Chip og pin

Gennemført/Ikke vedkendt

05.54.30

5.884

Chip og pin

Gennemført/Ikke vedkendt

06.48.38

10.106

Chip og pin

Afvist, over max. beløb

06.49.55

9.971

Chip og pin

Afvist, over max. beløb

Banken har oplyst, at de ikke vedkendte transaktioner blev korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl. De ikke vedkendte transaktioner blev gennemført ved anvendelse af chip og pinkode, der blev tastet korrekt i første forsøg.

Den 9. juli 2019 kl. 06.52 spærrede Nets kortet. Den 10. og 11. juli 2019 blev de tre ikke vedkendte transaktioner på i alt 12.369 PLN (22.099,64 DKK) debiteret klagerens konto.

Den 12. juli 2019 indgav klageren en indsigelsesblanket til banken. Klageren anførte, at han opbevarede kortet i en kortholder i sin lomme, at han huskede pinkoden udenad, og at andre ikke havde haft adgang til kortet eller pinkoden. Klageren oplyste endvidere:

”… Enclose the police report file no.:

N/A had to get the flight back to Copenhagen.

a detailed description of the event:

On 10/07/19 I withdraw cash for the evening. I went back to the hostel. I was staying for the night and had dinner. I joined a pub crawl with the group that joined around 20-30 travellers. We attended a few spots for drinks with the host running the event. There was many people crowded and very busy but was paying with cash. I went home with the group and went to bed, so I could get my flight back to Copenhagen. When I woke up my card holder was gone with my Nem id, Bank card and drivers licence, I called A.S.A.P. to block card …”

Af Nordeas regler for dankort og Visa/dankort fremgår blandt andet:

11 Dit ansvar ved misbrug af kortet

11.1 Hvis kortet har været misbrugt af en anden person, vil Nordea dække tabet, medmindre tabet er omfattet af afsnit 11.2-11.6 nedenfor. Det er Nordea, der skal bevise, at tabet er omfattet af afsnit 11.1-11.6.

11.6 Du er ikke ansvarlig for tab, der opstår, efter at Nordea eller Nets har fået besked om, at kortet skal spærres. Du hæfter heller ikke for tab, hvis du ikke har haft mulighed for at spærre dit kort på grund af forhold hos Nordea.

11.7 Uanset ovenstående hæfter banken for misbrug, hvis banken ikke kræver brug af pinkode eller anden stærk kundeautentifikation, medmindre du har handlet svigagtigt.

11.8 Uanset ovenstående hæfter banken tillige for misbrug, hvis du ikke kunne opdage tabet, tyveriet eller den uberettigede tilegnelse af din pinkode.

Du kan læse mere om ansvarsreglerne i lov om betalinger, § 100.”

Parternes påstande

Den 26. august 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre 22.099,64 DKK til ham.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hans kort blev stjålet og misbrugt.

Banken har uberettiget afvist hans indsigelse og har henvist til irrelevante formaliteter.

Der er tale om et meget atypisk transaktionsmønster, henset til hans hidtidige engagement og hævemønster.

Bankens sikkerhed var utilstrækkelig. Der er tale om store beløb hævet i udlandet på usædvanlige tidspunkter. Banken burde have overvåget hans konto for mistænkelig aktivitet og burde have blokeret transaktionerne og have kontaktet ham for at få bekræftet transaktionerne. Banken burde som minimum have stoppet den 2. og 3. transaktion.

Der burde have været anvendt yderligere sikkerhedsforanstaltninger til stærk kundeautentifikation, som f.eks. NemId.

Han passede godt på sit kort. Han kontaktede straks banken og fik kortet spærret, da han opdagede, at det var væk.

Banken har handlet uprofessionelt og svarede ikke rettidigt på hans henvendelser efter indgivelse af indsigelsen.

Nordea Danmark har anført, at de ikke vedkendte transaktioner blev korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Transaktionerne blev gennemført ved anvendelse af chip og pinkode, der blev tastet korrekt i første forsøg.

Klageren har erklæret, at pinkoden ikke var kendt af andre, og at ingen havde haft adgang til hans kort eller pinkode. Tredjemand kan derfor alene være kommet i besiddelse af pinkoden ved afluring. Afluring kan senest være sket i forbindelse med klagerens anvendelse af kortet den 8. juli 2019 kl. 19.21, godt syv timer før den første ikke vedkendte transaktion.

Hvis det lægges til grund, at kortet blev stjålet i forbindelse med klagerens seneste transaktion, er det usandsynligt, at tredjemand ville vente godt syv timer med at anvende kortet.

Ligeledes er det usandsynligt, at tredjemand efter at have afluret pinkoden, først stjal kortet godt syv timer senere, hvorefter vedkommende påbegyndte misbruget. Et sådant scenarie ville medføre, at tredjemand skulle have afluret koden den 8. juli 2019 kl. 19.21, have fulgt efter klageren i syv timer for derefter at være tæt nok på klageren til uden hans vidende at sætte sig i besiddelse af kortholderen med blandt andet kortet.

Det er derudover et helt atypisk misbrugsmønster, at tredjemand, som havde tilegnet sig såvel pinkode som kort, ville foretage de tre transaktioner over en periode på godt tre timer med tidsmæssige mellemrum på henholdsvis ca. en og to timer. Havde tredjemand tilegnet sig såvel pinkode som kort, ville vedkommende utvivlsomt have forsøgt at hæve så mange penge som muligt så hurtigt som muligt, idet vedkommende ville være opmærksom på den nærliggende mulighed for, at klageren ville opdage bortkomsten af kortet og foranledige kortet spærret.

Klageren har ikke redegjort nærmere om omstændighederne ved bortkomst af kortet, ligesom han ikke har anmeldt forholdet til politiet.

Klageren har ikke sandsynliggjort, at pinkoden blev afluret, og at kortet efterfølgende blev stjålet. Det er bankens opfattelse, at der ikke er tale om tredjemands misbrug, men at de ikke vedkendte transaktioner enten blev foretaget af en person, som klageren havde bemyndiget dertil, eller af klageren selv.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at de ikke vedkendte transaktioner blev foretaget ved aflæsning af kortets chip og indtastning af korrekt pinkode. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at de ikke vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. lov om betalinger § 98. Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf.  lov om betalinger § 93.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.