Indsigelse mod at hæfte for kortbetaling for et abonnement, krav om tilbagebetaling og oprettelse af personalesag

Sagsnummer:685/2023
Dato:15-10-2024
Ankenævn:Henrik Waaben, Bjarke L. Svejstrup, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen og Jørgen Lanng.
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod at hæfte for kortbetaling for et abonnement, krav om tilbagebetaling og oprettelse af personalesag
Indklagede:Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for kortbetaling for et abonnement, krav om tilbagebetaling og oprettelse af personalesag.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han havde en konto og et betalingskort.

Klageren har oplyst, at han på et ikke nærmere angivet tidspunkt indgik en aftale om abonnement for en prøveperiode for et antivirusprogram udstedt af selskab M.

Banken har fremlagt ”Vigtige oplysninger om vilkår og betingelser” fra selskab M’s hjemmeside, hvoraf fremgår:

”…

Vilkår for abonnement, priser og automatisk fornyelse:

  • Det beløb, der opkræves ved købet, er prisen for den første abonnementperiode. Varigheden af den første periode afhænger af dit valg under købet (f.eks. 1 måned eller 1 år). Når den første abonnementperiode er udløbet, bliver dit abonnement automatisk fornyet på årsbasis (med undtagelse af månedsabonnementer, der fornys månedligt), og du betaler den gældende pris for fornyelse af abonnement på fornyelsestidspunktet, indtil du opsiger abonnementet.

  • Du kan annullere dit abonnement eller ændre indstillingerne for automatisk fornyelse når som helst efter købet på siden Min konto. Du kan læse mere her
  • Du kan anmode om en refundering ved at kontakte kundeservice inden for 30 dage efter det første køb eller inden for 60 dage efter en automatisk fornyelse (for 1 år eller længere perioder).

…”

Den 28. juli 2023 blev der foretaget en korttransaktion fra klagerens betalingskort på 829 kr. til selskab M.

Samme dag skrev klageren til banken, at korttransaktionen på 829 kr. ikke måtte trækkes, da der var tale om et abonnement til et antivirusprogram fra selskab M, som klageren ikke havde.

Samme dag meddelte banken klageren, at den ikke kunne stoppe eller tilbageføre betalingen, da den var gennemført som en kortbetaling. Banken svarede herudover, at den kunne spærre klagerens betalingskort og foreslog, at klageren kunne kontakte selskab M og bede det om at annullere abonnementet.

Samme dag svarede klageren, at han havde kontaktet selskab M flere gange, men at selskab M ikke svarede ham.

Den 5. september 2023 meddelte klageren banken, at beløbet på 829 kr. fortsat ikke var tilbageført, og at abonnementet ikke var annulleret.

Den 6. september 2023 meddelte banken klageren på ny, at den ikke kunne tilbageføre beløbet.

Parternes påstande

Den 14. november 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal tilbageføre beløbet på 829 kr., og at der skal iværksættes en personalesag mod en medarbejder i banken, der afviste hans sag.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at der er trukket et beløb på hans konto, som han ikke kender til. Det var en ulovlig trækning. Han har klaget over dette til banken, men banken ønsker ikke at gøre noget i sagen.

Banken henviser til, at han skal kontakte selskab M. Han har gjort dette mere end ti gange, men han bliver mødt med tavshed.

Det er en ulovlig hævning, da han aldrig har tegnet et samarbejde med selskab M. Han har sit eget sikkerhedsprogram.

Det har været umuligt med en konstruktiv dialog med banken.

Nykredit Bank har anført, at overførslen er autoriseret af klageren i overensstemmelse med betalingslovens § 82.

Klageren har i sagen forklaret, at han tog abonnementet for en prøveperiode. Det fremgår af vilkår for abonnement, priser og automatisk fornyelse på selskab M’s hjemmeside, at abonnementet automatisk bliver fornyet på årsbasis, når den første abonnementsperiode udløber, og at man skal betale gældende pris for fornyelse af abonnementet på fornyelsestidspunktet, indtil man opsiger abonnementet.

Efter udløbet af prøveabonnementsperioden blev abonnementet automatisk fornyet. Klageren har i forbindelse med oprettelsen af prøveperioden oplyst sine kontooplysninger og har ikke opsagt prøveabonnementet rettidigt, hvorfor selskab M automatisk har fornyet abonnementet i overensstemmelse med abonnementsvilkårene, som klageren har godkendt.

Det fremgår herudover af vilkår for abonnement, priser og automatisk fornyelse, hvordan man annullerer sit abonnement, og at man inden for 30 dage efter et første køb eller inden for 60 dage efter en automatisk fornyelse kan anmode om en refundering ved at kontakte kundeservice.

Klageren kunne i henhold til abonnementsvilkårene få sit beløb refunderet af selskab M, hvis han havde reageret rettidigt over for selskab M. Det kan ikke bebrejdes banken, at klageren ikke har formået at kontakte selskab M på behørig vis, eller at selskab M ikke har svaret klageren.

Banken kan ikke stoppe eller tilbageføre betalinger, der er gennemført som kortbetalinger.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han havde en konto og et betalingskort.

Klageren har oplyst, at han på et ikke nærmere angivet tidspunkt indgik en aftale om abonnement for en prøveperiode for et antivirusprogram udstedt af selskab M.

Den 28. juli 2023 blev der foretaget en korttransaktion på 829 kr. til selskab M.

Samme dag skrev klageren til banken, at korttransaktionen på 829 kr. ikke måtte trækkes, da der var tale om et abonnement til et antivirusprogram fra selskab M, som klageren ikke havde.

Samme dag meddelte banken klageren, at den ikke kunne stoppe eller tilbageføre betalingen, da den var gennemført som en kortbetaling.

Af selskab M’s vilkår for abonnement, priser og automatisk fornyelse fremgår blandt andet, at abonnementer automatisk bliver fornyet, når første abonnementsperiode er udløbet, medmindre man annullerer sit abonnement eller ændrer indstillingerne for automatisk fornyelse på selskab M’s hjemmeside.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at iværksætte en personalesag mod en ansat i banken.

Afgørelsen af sagen beror i øvrigt på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.

Da klageren har anført, at transaktionen på 829 kr. var en ulovlig hævning, og at han aldrig har tegnet et samarbejde med selskab M, sammenholdt med, at klageren har oplyst, at han indgik en aftale med selskab M vedrørende et abonnement i en prøveperiode, finder Ankenævnet, at det ikke er muligt at afgøre, om betalingen er autoriseret af klageren, jf. betalingslovens § 82. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.