Særlige rente- og indfrielsesvilkår. Spørgsmål om rentesats og indfrielseskurs i en periode efter udløb af fastrenteperiode.

Sagsnummer:186/2005
Dato:15-12-2005
Ankenævn:Peter Blok, Inge Frölich, Karen Frøsig, Anne Dehn Jeppesen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Udlån - rente
Udlån - særlige indfrielsesvilkår
Ledetekst:Særlige rente- og indfrielsesvilkår. Spørgsmål om rentesats og indfrielseskurs i en periode efter udløb af fastrenteperiode.
Indklagede:Broager Sparekasse
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører særlige rente- og indfrielsesvilkår på klagerens boligfremmelån hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbreve af 29. oktober 2003 ydede indklagede klageren og dennes ægtefælle henholdsvis et boliglån på 300.000 kr. og et såkaldt boligfremmelån på 250.000 kr. Begge lån havde en forventet løbetid på ca. 20 år. Til sikkerhed fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 400.000 kr. med pant i klagerens og ægtefællens sommerhus.

Boliglånet blev ydet til variabel rente for tiden 6 % p.a.

Boligfremmelånet blev ydet til fast rente 4 % p.a. indtil den 30. juni 2005. Af gældsbrevet fremgår bl.a.:

"Særlige bestemmelser

Renten er fast 4 % indtil 30.6.2005 herefter følger renten normal boliglånsrente i sparekassen.

Lånet kan indtil 4 år efter oprettelsesdatoen indfries til kurs 107 efter tilskrivning af renter. Herefter kan lånet indfries til aktuel restgæld med tilskrivning af renter."

Ved overførselsanmodning af 22. juni 2005 blev indklagede anmodet om at overføre klagerens og ægtefællens engagement til pengeinstituttet P. Boligfremmelånet ønskedes dog kun overført, "hvis det kan ske til kurs 100 - evt. først efter 30.6.2005". Indklagede blev endvidere forespurgt om rentebetingelserne efter den 1. juli 2005.

Klageren forstod rentevilkårene således, at rentesatsen på 4 % p.a. efter den 30. juni 2005 ville blive reguleret i overensstemmelse med indklagedes generelle renteændringer på boliglån. Ifølge indklagede ville rentesatsen pr. den 1. juli 2005 blive ændret til en højere rentesats i henhold til prislisten.

Pr. den 1. juli 2005 blev rentesatsen på lånet ændret til variabel rente 6,5 % p.a.

Af indklagedes prisliste pr. den 15. april 2004 fremgår bl.a.:

"



Pålydende rente i %

Nominel rente i %

Årlige omkostninger i %









C

Boligfinansiering

6,0000% - 12,2500%

6,1364% - 12,8243%

8,9% -15,6%



Stiftelsesprovision: 2%

Kun garanter kan opnå de laveste satser"







Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:

"3. Renter

[Indklagede] kan nedsætte den variable rentesats på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån med én måneds varsel, hvis

- de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelse af Deres rentevilkår, ændrer sig, eller

8. Opsigelse, modregning og ændring af vilkår
Ændring af aftalevilkårene
Er der aftalt særlige vilkår med Dem, er disse angivet i dokumentets afsnit "særlige bestemmelser".

Ved fastsættelse af vilkår for Deres engagement, har [indklagede] lagt vægt på det samlede forretningsomfang med Dem.

Foretages der derfor ændringer i forretningsomfanget, som ikke er aftalt med [indklagede], forbeholder [indklagede] sig ret til at ændre aftalevilkårene."

Parternes påstande.

Den 5. juli 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede principalt skal nedsætte renten på boligfremmelånet til variabel rente 4 % p.a. med virkning fra den 1. juli 2005, subsidiært skal acceptere at lånet kan indfries til kurs 100.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det af rentevilkårene i gældsbrevet fremgår, at den faste rente på 4 % p.a. efter den 30. juni 2005 "følger" normal boliglånsrente hos indklagede. Vilkåret må forstås således, at indklagede efter den 30. juni 2005 er berettiget til at ændre rentesatsen på 4 % i op- og nedadgående retning i takt med eventuelle rente­ændringer på "normale" boliglån hos indklagede.

Hvis renten efter udløbet af fastrenteperioden den 1. juli 2005 kan fastsættes som påstået af indklagede, bør indklagede i hvert fald acceptere, at lånet kan indfries til kurs 100.

Det er urimeligt, hvis han og ægtefællen indtil den 29. oktober 2007 er bundet af, hvorledes indklagede efter eget skøn fastsætter renten inden for rentespændet på 6 % - 12,25 % for boligfinansiering.

Der mangler en klar og entydig referencerente både i forhold til rentefastsættelsen i restløbetiden og i forhold til en eventuel førtidig indfrielse efter fastrenteperioden.

Han er klar over, at rentesatsen på 4 % p.a. var/er en attraktiv rentesats. Rentesatsen var/er imidlertid ikke exceptionel i markedet, navnlig henset til at indklagede med pantet i sommerhuset fik fuld sikkerhed.

Indklagede har nu fastsat rentesatsen til 6,5 % p.a. ud fra en betragtning om, at han ikke er helkunde. Han har ikke på noget tidspunkt fået oplyst, at der lå helkundebetragtninger til grund for rentefastsættelsen. Han er alene blevet oplyst om, at man skal være garantkunde for at opnå den laveste sats, og dette krav er han indstillet på fortsat at opfylde.

Indklagede har anført, at det fremgår tydeligt af gældsbrevet for boligfremmelånet, at renten kun er fast frem til den 30. juni 2005, og at renten herefter er variabel i overensstemmelse med indklagedes normale boligrente. Ved underskriften på gældsbrevet har klageren accepteret dette. Samtidig med etableringen af boligfremmelånet blev der etableret et almindeligt boliglån med en rentesats på 6 % p.a., hvilket var i overensstemmelse med indklagedes normale rentesats for boliglån til helkunder. For så vidt angår boligfremmelånet var der således tale om en attraktiv rentesats i en begrænset periode.

Det fremgår tydeligt af gældsbrevet, at lånet frem til oktober 2007 kun kan indfries til kurs 107. Klageren har således ved sin underskrift accepteret, at indfrielse af boliglånet var forbundet med særlige vilkår.

Der kan hverken af lovgivningen eller praksis udledes et krav om, at de særlige indfrielsesvilkår skal knytte sig til en referencerente. Ved renteændringer er der heller ikke krav om en referencerente, jf. kreditaftalelovens § 15, stk. 2.

Det fremgår af de almindelige forretningsbetingelser, som blev udleveret ved låneoptagelsen, at der ved fastlæggelsen af aftalevilkårene lægges vægt på det samlede forretningsomfang, og at man forbeholder sig ret til at ændre vilkårene, hvis der foretages ændringer i forretningsomfanget, der ikke er aftalt.

Ved udløbet af fastrenteperioden blev boligfremmelånet prissat indenfor rentespændet på boliglån. Ved fortsat helkundeforhold, opretholdelse af garantstatus og opfyldelse af de øvrige betingelser ville renten være blevet fastsat til 6 %. Renten er kun fastsat marginalt højere, nemlig til 6,5 %, hvilket i øvrigt er en rentesats som - alt efter forretningsomfang - ofte er en gældende sats for helkunder/garanter.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I gældsbrevet af 29. oktober 2003 vedrørende boligfremmelånet er det bestemt, at renten er fast 4 % indtil den 30. juni 2005, hvorefter renten "følger …normal boliglånsrente i sparekassen". Ankenævnet finder, at dette må forstås således, at renten efter den 30. juni 2005 skal fastsættes som indklagedes sædvanlige rente for boliglån, dvs. efter sædvanlige retningslinier inden for indklagedes rentespænd for sådanne lån og således, at den fastsatte begyndelsesrente reguleres i takt med efterfølgende generelle renteændringer for boliglån.

Bestemmelsen i gældsbrevet om, at lånet i en periode på 4 år efter dets oprettelse kun kan indfries til kurs 107, er for så vidt angår tiden efter den 30. juni 2005, hvor lånets rente er indklagedes normale variable rente for boliglån, efter Ankenævnets opfattelse ikke rimeligt begrundet i et hensyn til indklagede, og den kan hindre låntageren i at omlægge lånet, selv om indklagedes rente ikke måtte være konkurrencedygtig. På denne baggrund finder Ankenævnet, at bestemmelsen delvis bør tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36, således at klageren i overensstemmelse med sin subsidiære påstand efter den 30. juni 2005 er berettiget til at indfri lånet til kurs 100.

Som følge heraf

Indklagede skal anerkende, at klageren efter den 30. juni 2005 er berettiget til at indfri det omhandlede boligfremmelån til kurs 100. Klagegebyret tilbagebetales klageren.