| Sagsnummer: | 430/2024 |
| Dato: | 04-03-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Mette Lindekvist Højsgaard, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: | Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto med et tilknyttet Visa/dankort -7716.
Den 29. juli 2024 kl. 19:11 blev der gennemført en kortbetaling på 2.198 EUR svarende til 16.486,84 DKK med klagerens betalingskort -7716 til en udenlandsk betalingsmodtager, F, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at det fremgår af en udskrift fra bankens system, at kortbetalingen blev godkendt med klagerens MitID-app – 8180, som var installeret på klagerens telefon den 5. december 2022. Banken har fremlagt en udskrift fra Nets med teksten, der blev sendt til klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgik:
”Betal 2198,00 EUR til [F] fra kort xx7716”
Banken har oplyst, at transaktionen var korrekt registreret og bogført.
Ved en tro- og loveerklæring af 31. juli 2024 gjorde klageren indsigelse mod betalingen og oplyste, at kortet var i hendes besiddelse på tidspunktet for den ikke-godkendte transaktion. Hun anførte endvidere følgende:
”Inde for at tjekke min lønkonto (angående pension og lign.). Opdagede jeg 16.486,84 kr., d. 31-7 blev de trukket, ringer da til kundeservice for at få spærret mit kort og få oplysninger om transaktionen og får at vide de blevet brugt d. 29-7 via mit id, som jeg ikke har godkendt eller kendskab til, som er et dronefirma.”
Den 5. august 2024 godtgjorde banken klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK og overførte 8.486,84 DKK til klagerens konto.
Parternes påstande
Den 25. august 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal godtgøre hende 8.000 DKK.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun har fået stjålet 16.486,84 DKK fra sin konto, hvoraf hun har fået ca. 8.400 DKK tilbage fra banken.
Hun kender ikke modtageren af kortbetalingen og har ikke handlet droner i udlandet for ca. 16.400 DKK.
Det er uretfærdigt, at hun skal betale 8.000 DKK i selvrisiko på trods af, at banken har givet udtryk for, at hun er blevet snydt.
Hun har ikke godkendt noget med sit MitID. Hun er blevet hacket.
Hun har indgivet politianmeldelse.
Nordea Danmark har anført, at betalingen på 16.486,84 DKK er korrekt registreret, bogført og i øvrigt ikke fejlbehæftet.
Klageren blev præsenteret for teksten ”Betal 2198,00 EUR til [F] fra kort xx7716”, hvorfor der ikke kan være tvivl om, at klageren godkendte betalingen på netop dette beløb.
Det fremgår af udskriften fra bankens system, at det var klagerens eget identifikationsmiddel, som blev oprettet den 5. december 2022 med det unikke identifikationsnummer -8180, som godkendte betalingen. Der kan derfor ikke være tvivl om, at det var klageren der godkendte betalingen med sin egen mobiltelefon.
Når klageren valgte at godkende et beløb på 2.198,00 EUR, så var selve godkendelsen af betalingen i MitID-appen groft uforsvarlig adfærd fra klagerens side, hvorfor banken var berettiget til at tage en selvrisiko på 8.000 DKK, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto med et tilknyttet Vi-sa/dankort -7716.
Den 29. juli 2024 kl. 19:11 blev der gennemført en kortbetaling på 2.198 EUR svarende til 16.486,84 DKK med klagerens betalingskort -7716 til en udenlandsk betalings-modtager, F, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med klagerens MitID-app – 8180, som var installeret på klagerens telefon den 5. december 2022, og at klageren inden sin godkendelse blev præsenteret for følgende godkendelsestekst: ”Betal 2198,00 EUR til [F] fra kort xx7716”.
Klageren har anført, at hun ikke har foretaget nogen kortbetaling eller godkendt med MitID, og at hun ikke kender modtageren af kortbetalingen.
Den 5. august 2024 godtgjorde banken klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK og overførte 8.486,84 DKK til klagerens konto.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste, hvilket ikke er bestridt.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.