| Sagsnummer: | 317/2005 |
| Dato: | 26-01-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: | Udlån - indfrielse Kreditaftaleloven - udenretlig tilbagetagelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål om lån til køb af fjernsyn kunne anses for indfriet i forbindelse med kreditgivers salg af fjernsynet. |
| Indklagede: | Sparekassen Lolland |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod at hæfte for restgælden på et lån ydet i forbindelse med hans køb af et farvefjernsyn.
Sagens omstændigheder.
Den 29. december 1994 ansøgte klageren via en tv-forhandler indklagede om et lån med henblik på køb af et farvefjernsyn. Af låneansøgningen fremgår, at klagerens lånebehov var 11.995 kr.
Samme dag underskrev klageren hos tv-forhandleren et gældsbrev, hvorefter indklagede ydede et lån på 12.595 kr., hvoraf stiftelsesprovision udgjorde 600 kr. Lånet skulle afvikles med 44 månedlige ydelser på 400 kr., og rentesatsen var p.t. 20 % p.a. med kvartalsvis rentetilskrivning. Årlige omkostninger i procent var oplyst til 25,15 %.
Af faktura af 3. januar 1995 fra tv-forhandleren fremgår, at klageren købte et farvefjernsyn med tilbehør for 12.990 kr. kontant.
Indklagede har oplyst, at klageren afviklede lånet uregelmæssigt, hvorefter sagen blev overgivet til inkassofirmaet I til inddrivelse. I kontaktede klageren, og der blev opnået aftale om en afvikling af gælden med 400 kr. månedligt samt betaling af 2.175 kr. pr. 15. juli 1995.
Af et tillæg til låneaftalen underskrevet af klageren den 28. juni 1995 fremgår, at gælden pr. denne dato blev opgjort til 13.354,93 kr. med tillæg af inddrivelsesomkostninger på 975 kr. eller i alt 14.329,93 kr.
Af en "Aftale" underskrevet af klageren samme dag fremgår:
"Undertegnede [klageren], Cpr. nr. …
overdrager herved frivilligt til [indklagede] følgende effekter:
1 stk. Grundig FarveTV
1 stk. " bord
idet [indklagede] samtidig bemyndiges til at sælge ovennævnte effekter bedst muligt til indfrielse af mit LollandsLån
nr. … til rest kr. 14.329,93
med tillæg af påløbne renter fra sidste rentetermin.
Eventuelt overskydende beløb ved salget udbetales til mig.
Skulle der efter salget ikke blive dækning for hele restgælden på Lollandslånet er jeg indforstået med at træffe nærmere aftale med [indklagede] om afvikling af dette restbeløb."
Af skrivelse af 31. juli 1995 fra I til indklagede fremgår, at I afsluttede sagen og samtidig fremsendte 2.175 kr., som klageren havde indbetalt. Det anføres videre:
"…
Deb. underskrev salgsfuldmagt på det omhandlede farve TV, som deb. blev gjort bekendt med, ville blive taget i anvendelse dersom aftalen ikke blev overholdt. Deb. underskrev endvidere tillæg til låneaftalen vedr. betalingsaftalen.
…"
Indklagede har oplyst, at klageren igen misligholdt afviklingen, hvorefter sagen igen blev overgivet til I.
Ved skrivelse af 20. november 1995 afregnede I sagen over for indklagede med 1.600 kr., som klageren havde indbetalt svarende til lånets restance inkl. ydelsen for november. I skrivelsen anføres bl.a.:
"…
Da deb. ikke indbetalte beløbet på min konto som aftalt, blev han kontaktet pr. tlf. den 15. november 1995, hvor han blev gjort bekendt med, at beløbet skulle være indbetalt senest den 20. november 1995 - i modsat fald ville det omh. farvefjernsyn blive afhentet i henhold til underskrevne overdragelseserklæring af den 29. juni 1995.
…"
Indklagede har oplyst, at klageren på ny misligholdt afviklingen, hvorefter sagen igen blev overgivet til I. Af skrivelse af 1. marts 1996 fra I til indklagede fremgår, at I flere gange havde forsøgt at kontakte klageren, men først den 8. februar 1996 havde fået kontakt med klageren på dennes arbejdsplads. Det var blevet aftalt, at farvefjernsynet skulle "hjemtages", hvilket skete den 9. februar 1996. Fjernsynet med tilhørende bord var herefter blevet solgt den 28. februar 1996 for 5.000 kr. kontant til en navngiven køber.
Af en kontoudskrift pr. 31. marts 1996 fremgår, at lånets saldo den 4. marts 1996 efter indbetaling af 5.000 kr. udgjorde 7.626,36 kr. Kontoudskriften er påført et stempel, hvoraf fremgår:
"Efter flere forgæves forsøg på at inddrive ovennævnte gæld kr. 7.626,36 stilles sagen midlertidigt i bero, og vi har afskrevet beløbet i vort bogholderi.
Dette betyder ikke, at vi har eftergivet Dem gælden, og vi vil på et senere tidspunkt genoptage sagen.
[Indklagede]"
Ved skrivelse af 12. oktober 2005 rettede indklagede henvendelse til klageren og oplyste, at gælden udgjorde 16.850,74 kr., som klageren blev anmodet om at betale eller i modsat fald kontakte indklagede med henblik på at indgå aftale.
Klageren rettede henvendelse til advokat, som ved mail af 27. oktober 2005 meddelte indklagede, at det var hans vurdering, at der forelå et oprindeligt trepartsforhold. Indklagede svarede, at man ikke havde haft eller søgt at etablere et ejendomsforbehold.
Parternes påstande.
Klageren har den 30. november 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke skylder indklagede noget beløb.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ca. et år efter at have købt farvefjernsynet uanmeldt blev kontaktet af en person fra indklagede. Pågældende foreslog at tage fjernsynet med og få det solgt bedst muligt, idet et restbeløb ville blive sat i bero. Der blev ikke oplyst yderligere om, hvad dette betød.
Han fik en opgørelse pr. 31. marts 1996, hvorefter der var en gæld på 7.626,36 kr. Herefter hørte han intet før henvendelsen fra indklagede i oktober 2005.
Indklagede har ikke håndteret sagen korrekt, og der foreligger et trepartsforhold.
Indklagede har anført, at købet af farvefjernsynet skete uden, at der blev etableret et ejendomsforbehold. Indklagede forsøgte heller ikke at få et ejendomsforbehold etableret. I denne situation kan kreditaftalelovens § 30, stk. 1 anvendes, og i en sådan situation har kreditgiveren krav på en eventuel restgæld.
Gælden til indklagede udgør restbeløbet på 7.626,36 kr. med tillæg af renter i fem år beregnet med gældsbrevets rente på 20 % og kvartalsvis rentetilskrivning. Rente i fem år kan opgøres til 12.608,65 kr., således at kravet nu udgør 20.236,01 kr. Man er dog indforstået med, at kravet alene gøres gældende med beløbet på 16.850,74 kr., jf. skrivelsen af 12. oktober 2005, hvor der ved en fejl ikke er beregnet rentes rente.
Klageren er på intet tidspunkt stillet i udsigt, at fjernsynet blev afleveret til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet. Tværtimod fremgår det af påtegningen på kontoudskriften af 31. marts 1996, at man ikke eftergav gælden, og at man på et senere tidspunkt ville genoptage sagen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Tre medlemmer - Peter Blok, Jette Kammer Jensen og Lotte Aakjær Jensen - udtaler:
Indklagedes finansiering af klagerens køb af farvefjernsynet må anses for et led i et oprindeligt trepartsforhold, således at der forelå et kreditkøb, jf. kreditaftalelovens § 5, nr. 2. Der blev ikke i forbindelse med salget taget ejendomsforbehold, men aftalen af 28. juni 1995, hvorefter farvefjernsynet og bordet blev overdraget til indklagede, må efter vores opfattelse anses for et forsøg på efterfølgende at etablere et ejendomsforbehold. At aftalen samtidig indeholder en salgsfuldmagt, kan ikke føre til en anden vurdering, eftersom effekterne foreløbig forblev hos klageren. Selv om ejendomsforbeholdet var ugyldigt, jf. kreditaftalelovens § 34, stk. 1, nr. 1, må indklagedes senere "hjemtagelse" af farvefjernsyn og bord i februar 1996 herefter anses for omfattet af lovens § 48, stk. 2, således at indklagede uanset det, der er anført i aftalen af 28. juni 1995, ikke kan gøre yderligere krav gældende mod klageren. Vi stemmer derfor for at tage klagen til følge.
To medlemmer - Karin Duerlund og Niels Bolt Jørgensen - udtaler:
Selv om det i aftalen af 28. juni 1995 anføres, at effekterne blev overdraget til indklagede, og selv om effekterne foreløbig forblev hos klageren, finder vi ikke tilstrækkeligt grundlag for at betragte dette som et forsøg på efterfølgende at etablere et (ugyldigt) ejendomsforbehold, således at kreditaftalelovens § 48, stk. 2, finder anvendelse. Aftalens bestemmelse om, at indklagede efter et salg af effekterne skal kunne gøre en restfordring gældende mod klageren, kan herefter ikke anses for stridende mod kreditaftalelovens bestemmelser, jf. princippet i lovens § 30, stk. 1. Vi stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at indklagede ikke kan gøre yderligere krav gældende mod klageren i henhold til låneaftalen af 29. december 1994. Klagegebyret tilbagetales klageren.