Spørgsmål om placering af ratepensionsmidler i pulje var aftalt samt indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af et prioritetslån med rentebinding i fem år

Sagsnummer:64/2018
Dato:25-01-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, Andres Moll Årsnes, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Rådgivning - lån med særlige indfrielsesvilkår
Realkreditbelåning - inkonvertible realkreditlån
Ratepension - placering
Ledetekst:Spørgsmål om placering af ratepensionsmidler i pulje var aftalt samt indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af et prioritetslån med rentebinding i fem år
Indklagede:Handelsbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om placering af ratepensionsmidler i pulje var aftalt samt indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af et prioritetslån med rentebinding i fem år.

Sagens omstændigheder

Klageren og hans samlever/ægtefælle, H, var kunder i Handelsbanken, og de havde via banken optaget et prioritetslån i Handelsbanken Kredit, der er koncernforbundet med Handelsbanken. Klageren havde herudover blandt andet en mindre alderspension og adgang til netbanken.

Klageren havde endvidere to ratepensioner i et pensionsselskab og en kapitalpension i et andet pengeinstitut.

I vinteren/foråret 2014 var klageren og H til nogle møder i Handelsbanken om eventuel overførsel af deres pensioner til banken. Klageren besluttede herefter at overføre alle sine pensioner til Handelsbanken.

Banken har fremlagt en investeringsprofilaftale udarbejdet den 5. maj 2014 for klageren, hvoraf fremgik, at klageren havde kendskab til og erfaring med obligationer, aktier og tegningsretter på regulerede markeder samt investeringsforeningsbeviser, at hans tidshorisont for ratepension var 17 år, og at hans risikovillighed var 9, det vil sige høj risiko på en skala fra 1 til 10, hvor 1 var laveste risiko og 10 var højeste risiko.  

Klagerens kapitalpension blev overført til Handelsbanken den 15. maj 2014. Overførslen skete hovedsagelig i form af værdipapirer (opgjort til en samlet værdi på ca. 1.400.000 kr. pr. 30. december 2014) og et mindre beløb i kontant indestående (opgjort til 87.000 kr. pr. 30. december 2014). Klageren investerede selv kapitalpensionsmidlerne, og det blev drøftet, at banken eventuelt skulle overtage investeringen af midlerne, når klageren havde omlagt kapitalpensionen til en aldersopsparing.

I forbindelse med overførsel af kapitalpensionsmidlerne sendte banken den 20. maj 2014 en mail til klageren, hvoraf blandt andet fremgik følgende:

”…

I henhold til aftale får du hermed en mail over de beløb du skal af med i skat.

Bemærk beregningen er foretaget pr. d.d.

Hvis du sælger ud, så der kommer til at stå ca. 515.000 på kontoen.

Når du har solgt, bedes du kontakte [navn] på mail [mailadresse] så hun kan følge den til dørs.

Hun har fremsendt en omlægning fra kap. til alderspension på din webbank, som du bedes underskrive elektronisk.

…”

Den 27. maj 2014 underskrev klageren dokumenter til brug for overførsel af sine to ratepensionsordninger til banken, og den 4. juni 2014 blev der indsat henholdsvis 1.067.079,47 kr. på en ratepensionskonto -780 og 195.717,86 kr. på en ratepensionskonto -723 i banken.

Klageren har anført, at der ved overførslen af ratepensionerne samtidig blev indgået en aftale om, at banken havde ansvaret for investering af ratepensionsmidlerne.

Banken har anført, at det på daværende tidspunkt ikke var afklaret, om klageren ønskede, at der skulle ske investering i puljer, eller om der skulle ske en mere individuel tilpasset investering, og at der derfor ikke blev underskrevet en aftale om placering af ratepensionsmidlerne.

Banken har fremlagt en intern log over aftaler og opgaver i forhold til klageren og har oplyst, at det fremgik af bankens interne registreringer, at banken i perioden fra slutningen af juni 2014 til foråret 2015 adskillige gange med angivelse af dato og navnet på den medarbejder, der havde udført opgaven, havde registeret ”Opfølgning”, hvilket vil sige, at banken – hovedsagelig pr. telefon – havde forsøgt at få fat i klageren.

Klageren har bestridt, at banken forsøgte at kontakte ham med henblik på en opfølgning vedrørende placeringen af ratepensionsmidlerne.

I en mail af 2. september 2014 til klageren anførte banken:

”Vi har tidligere talt omkring de midler som du har fået overført hertil.  

Har du fået gjort dig nogle tanker omkring hvad de skal investeres i?

Du er velkommen til at kontakte mig.”

Af klagerens årsoversigt pr. 30. december 2014 samt kontoudskrifter af 30. december 2014 for ratepensionskonto -780 og ratepensionskonto -723 fra banken, som han modtog i e-Boks, fremgik, at ratepensionskonto -780 havde et kontant indestående på 1.069.602,46 kr., og ratepensionskonto -723 havde et kontant indestående på 196.180,61 kr.

I starten af marts 2015 skrev klageren en besked til banken vedrørende manglende investering af hans ratepensionsmidler.

I april 2015 var der en dialog mellem klageren og banken om klagerens og H’s salg af deres daværende faste ejendom og køb af en ny ejendom.

I juni 2015 optog klageren og H via banken et 30-årigt prioritetslån i Handelsbanken Kredit på 1.408.000 kr. Lånet var afdragsfrit til den 31. marts 2025.

Af et bilag til låneaftalen underskrevet af klageren og H den 4. juni 2015 fremgik, at lånet havde en rentebindingsperiode på fem år og en foreløbig fastsat referencerente på 0,600 % p.a. Endvidere fremgik følgende:

Der gælder særlige vilkår for indfrielse i en rentebindingsperiode. Det betyder, at indfrielse af lånet i nogle tilfælde kun kan ske med et beløb, som er højere end restgælden. Indfrielsesvilkårene er nærmere beskrevet i låneaftalen.

Af prioritetslåneaftalen underskrevet af klageren den 2. juni 2015 og af H den 4. juni 2015 fremgik blandt andet:

Opsigelse

Låntagerne kan til enhver tid opsige og indfri lånet, men DER GÆLDER SÆRLIGE INDFRIELSESVILKÅR I EN RENTEBINDINGSPERIODE. Det betyder, at indfrielse af lånet i nogle situationer kun kan ske med et beløb, som er højere end restgælden (overkurs).

Bestemmelser for Prioritetslån – Privat

Opsigelse og førtidig indfrielse af lånet

Låntager kan til enhver tid opsige lånet, men der gælder særlige indfrielsesvilkår i en rentebindingsperiode. Det betyder, at indfrielse af lånet i nogle situationer kun kan ske med et beløb, som er højere end restgælden (overkurs).

Indfrielsesvilkår

...

c) Lån med rentebinding

For lån med 3 måneders rentebinding …

For lån med øvrige rentebindingsperioder vil indfrielseskursen i en rentebindingsperiode blive beregnet på baggrund af udviklingen i en referencerente – se nedenfor. Beregningen betyder, at Låntager skal betale en overkurs ved førtidsindfrielse, medmindre referencerenten er steget mere end 0,25 %-point. De nærmere regler for beregning af indfrielseskurs og indfrielsesbeløb fremgår af afsnittene nedenfor.

Referencerente

Som referencerente ved rentebindingsperiodens start anvendes en retvisende markedsrente fra pengemarkedet (løbetider op til og med 1 år) og renteswapmarkedet (løbetider over 1 år) i danske kroner med en restløbetid, der svarer til den aftalte rentebindingsperiode på tidspunktet for lånets etablering.

Referencerenten ved førtidig indfrielse er den på opgørelsestidspunktet tilsvarende markedsrente fra pengemarkedet og renteswapmarkedet som beskrevet ovenfor, men for en løbetid svarende til restløbetiden af den aftalte rentebindingsperiode.”

Gældsbrevet angav eksempler på indfrielseskurser på lån med rentebinding ved stigning eller fald í referencerenten på henholdsvis 1, 2 og 3 procentpoint ved restløbetider af rentebindingsperioden på henholdsvis 1 år, 3 år, 5 år og 10 år. De viste indfrielseskurser lå i intervallet mellem 82 og 129.

Af et god skik rådgivningsskema, Dokumentation for rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom, underskrevet af klageren den 2. juni 2015 og af H den 4. juni 2015, fremgik, at klageren og H havde modtaget rådgivning af banken i forbindelse med optagelse af lån med sikkerhed i fast ejendom. Det fremgik endvidere, at formålet med låneoptagelsen var endelig finansiering af parrets køb af en ejendom, og at de på daværende tidspunkt ikke havde planer om at indfri lånet, hverken helt eller delvist, før det normale udløbstidspunkt, der var bestemt af låne- og rentevilkårene.

Det fremgik yderligere af rådgivningsskemaet, at klageren og H havde valgt en fast rente for lånet for en periode på mere end 1 år og højst 10 år, og at prioritetslån med fast rente eller renteloft kunne opsiges – eller helt eller delvist indfries – før rentelofts-/rentebindingsperiodens udløb, idet beregningen af indfrielseskursen dog fulgte særlige regler fastlagt i lånedokumenterne. 

Den 3. juni 2015 sendte banken aftaler om tilmelding af ratepensionerne til bankens puljeordning til klageren via netbank.

Banken har fremlagt en investeringsprofil for klageren udarbejdet den 13. juli 2015 hvoraf fremgik, at klageren havde kendskab til og erfaring med obligationer, aktier og tegningsretter på regulerede markeder samt investeringsforeningsbeviser, at hans tidhorisont for puljer-ratepension var 15 år, og at hans risikovillighed var 9, det vil sige høj risiko på en skala fra 1 til 10, hvor 1 var laveste risiko og 10 var højeste risiko.

I juli 2015 underskrev klageren aftalerne om tilmelding af ratepensionerne til puljeordning. Han anførte samtidig, at han forventede en fornuftig kompensation for manglende forrentning af ratepensionsmidlerne.

Banken afviste klagerens krav om kompensation for manglende forrentning af ratepensionsmidlerne.

Klageren har oplyst, at han den 19. november 2015 omlagde sin kapitalpension til en aldersopsparing. Han indgik herefter ikke aftale med banken om, at banken skulle investere midlerne.

Klageren og H valgte efterfølgende at skifte pengeinstitut.

Den 8. marts 2016 bad klagerens nye pengeinstitut Handelsbanken om et indfrielsestilbud på prioritetslånet pr. den 16. marts 2016.  

Den 16. marts 2016 sendte banken en indfrielseskvittering til klageren i netbanken, hvoraf fremgik, at prioritetslånet pr. den 16. marts 2016 var blevet indfriet til kurs 102,52 med i alt 1.450.081,35 kr.

Parternes påstande

Den 9. februar 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Handelsbanken skal betale 700.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. juni 2014 til den 12. juli 2015 samt stille ham som om, at prioritetslånet var indfriet til kurs 100.

Handelsbanken har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med overførsel af hans ratepensionsordninger til banken.

Indtil overførslen havde pensionsordningerne været forvaltet af et pensionsselskab med garanti for forrentningen. Pensionsordningerne blev overført til Handelsbanken, idet banken mente, at den kunne forvalte dem bedre end pensionsselskabet. Det har formodningen imod sig, at han skulle flytte sine pensioner, som var placeret i værdipapirer inkl. garanti for herefter blot at lade dem stå kontant. Dette bestyrkes yderligere af, at hans risikoprofil var ret høj. Det må derfor være banken, som skal bevise, at den ikke har begået fejl. Det kan ikke være ham, der skal bevise, at banken har begået fejl.

Han har utallige gange opfordret banken til at fremlægge dokumentation i form af korrespondance, båndoptagelser af samtaler m.m. Dette er ikke sket.

Da han underskrev dokumenterne i forbindelse med overførslen, var det hans klare opfattelse, at han med sine underskrifter havde overdraget det fulde forvaltningsansvar for de to ratepensioner til banken.

For at samle det hele i Handelsbanken, flyttede han ligeledes sin kapitalpension fra et andet pengeinstitut til Handelsbanken. Denne pension havde han hidtil selv forvaltet. Det blev i forbindelse med overførslen drøftet, at forvaltningen af disse midler ligeledes skulle overdrages til Handelsbanken, når han havde omlagt kapitalpensionen til en aldersopsparing. Efter overførslen af kapitalpensionen sendte banken ham en mail af 20. maj 2014. Han valgte dog at udskyde omlægningen af kapitalpensionen til en aldersopsparing, da markedet var i vækst, og da den daværende regering forlængede muligheden for konvertering af kapitalpensioner til 2015. Han investerede selv kapitalpensionen med en tilvækst på over 800.000 kr. inden for ni måneder.

Bankens mail af 2. september 2014 til ham var en rykker for status på omlægningen af hans kapitalpension. Han svarede ikke direkte på mailen, men han og H var i gang med salg af deres hus og køb af et nyt hus, og han var jævnligt i kontakt med sin bankrådgiver, hvor de løbende drøftede omlægningen af kapitalpensionen til en aldersopsparing.

Han har på intet tidspunkt efter overførslen af ratepensionerne til Handelsbanken drøftet ratepensionerne med banken, og han blev heller ikke anmodet til at tage stilling til en investeringsprofil. Bankens henvisning til interne logs om telefonopkald kan på ingen måde udgøre bevis for, at den fulgte op på sagen.

Bankens langsommelighed har påført ham et betydeligt tab. Banken har ikke fremlagt breve eller mails, hvori den specifikt anmodede ham om en stillingtagen til ratepensionerne.

Han modtog heller ikke noget materiale fra banken, hvoraf fremgik, at midlerne var placeret kontant, førend han modtog årsopgørelsen for 2014. I forbindelse med at han sidst i februar 2015 forberedte sin selvangivelse for 2014, kunne han konstatere, at hans to ratepensioner slet ikke var blevet forvaltet/forrentet som aftalt.

Han kontaktede umiddelbart herefter banken for at få en forklaring. Bankens medarbejdere optrådte fuldstændig handlingslammede, og han måtte rykke banken flere gange – både telefonisk og på møder – for at blive kontaktet af en person, der kunne tage stilling til den uheldige sag. Dette resulterede i, at ratepensionerne først blev tilmeldt bankens puljeordning i juli 2015.

I forbindelse med ejendomskøbet oprettede han og H en midlertidig finansiering (byggekassekredit) i banken, som skulle afløses af et endeligt obligationslån i Totalkredit, når ombygninger og forbedringsarbejder var tilendebragt.

Da hans tålmodighed med Handelsbanken ophørte, valgte han og H at skifte pengeinstitut, der bistod dem med den endelige vurdering af huset samt endelig finansiering i Totalkredit.

Det var uberettiget, at banken ved indfrielsen af byggekassekreditten krævede overkurs. Det havde på intet tidspunkt været drøftet, at byggekassekreditten skulle indfries til en anden kurs end kurs 100. Han betragter det som en straf fra bankens side for, at han og H på grund af bankens manglende professionalisme valgte at skifte pengeinstitut.

Banken ignorerede hans henvendelser om overkursen, herunder hans anmodning om dokumentation herfor.

Det af banken anførte om hans professionelle virke er uden betydning for bedømmelsen af sagen.

Handelsbanken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.

Klageren havde ikke indgået en skriftlig aftale med banken om placering af ratepensionsmidlerne. Det følger af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, at alle væsentlige aftaler skal være skriftlige. En aftale om placering af pensionsmidler må anses for at være væsentlig. Da der ikke var indgået en skriftlig aftale, havde banken ikke ret til at foretage en placering af midlerne.

Det fremgår af bankens interne registreringer, at klageren blev rykket adskillige gange i perioden fra slutningen af juni 2014 til foråret 2015 for en stillingtagen til, hvorledes midlerne skulle placeres. Banken rykkede ligeledes klageren i mailen af 2. september 2014. Denne mail vedrørte de overførte ratepensionsmidler og ikke den overførte kapitalpension, idet det alene var ratepensionsmidlerne, der henstod som ikke investeret.

Klageren har udvist retsfortabende passivitet, hvilket har medført, at banken ikke har haft mulighed for at begrænse et eventuelt tab.

Det fremgik af klagerens årsopgørelse for 2014, som klageren modtog i netbanken den 30. december 2014, at midlerne ikke var investeret, og klageren burde senest på dette tidspunkt have været opmærksom herpå.

Klagerens eventuelle krav mod banken som følge af manglende investering af pensionsmidlerne er endvidere forældet, da der var forløbet mere end tre år fra klageren modtog årsopgørelsen for 2014 til han indgav af klagen til Ankenævnet den 9. februar 2018.

Klageren har endvidere ikke dokumenteret at have lidt et tab.

Klageren modtog fyldestgørende rådgivning om prioritetslånet. Det fremgik tydeligt af gældsbrevet – illustreret af eksempler – at klageren ved indfrielse af lånet i en rentebindingsperiode kunne komme til at betale mere end restgælden i tilfælde af rentefald.

Det var endvidere fremhævet både i gældsbrevet og i rådgivningsskemaet, at der ikke var tale om en ombygningskredit, men om et lån med en fast rente i rentebindingsperioden, og at der gjaldt særlige indfrielsesvilkår.

Klageren havde fuld indsigt i indfrielsesvilkårene, og banken har ikke handlet ansvarspådragende. Klageren og/eller hans nye pengeinstitut modtog et indfrielsestilbud før indfrielsen.

Klageren reagerede ikke i umiddelbar forlængelse af indfrielsen med anmodning om reetablering af lånet. Klageren har hermed ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt.

Klageren har en betydelig indsigt i økonomi generelt og i investering, herunder i kursudviklingen på lån og obligationer med fast rente, idet han har bestridt en stilling som administrationschef og har haft ansvaret for placering af betydelige midler.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en stillingtagen til sagen kræver en bevisførelse, der ikke kan ske ved Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Klagen bør derfor afvises med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr.4. 

Ankenævnets bemærkninger

Klageren overførte den 15. maj 2014 sin kapitalpension fra et andet pengeinstitut til Handelsbanken. Overførslen skete hovedsagelig i form af værdipapirer og et mindre beløb i kontant indestående. Klageren investerede selv disse kapitalpensionsmidler.

Klageren overførte endvidere to ratepensioner fra et pensionsselskab til Handelsbanken, og der blev den 4. juni 2014 indsat henholdsvis 1.067.079,47 kr.  på ratepensionskonto -780 og 195.717,86 kr. på ratepensionskonto -723 i banken.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der blev indgået en endelig aftale om, hvorledes ratepensionsmidlerne skulle investeres på daværende tidspunkt.

Ankenævnet lægger til grund, at banken ved mail af 2. september 2014 rykkede klageren for en stillingtagen til investering af ratepensionsmidlerne, idet det alene var klagerens ratepensionsmidler, der henstod som ikke investeret på daværende tidspunkt.

Endvidere fremgik det af klagerens årsopgørelse for 2014, og kontoudskrifter for de to ratepensionskonti pr. 30. december 2014, som klageren modtog i e-Boks, at midlerne stod kontant.

Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at det er dokumenteret, at banken har udvist fejl eller forsømmelser i forbindelse med håndteringen af klagerens ratepensioner. Ankenævnet lægger til grund, at det beroede på klagerens egne forhold, at ratepensionsmidlerne ikke blev tilmeldt bankens puljeordning før end i juli 2015.

Af god skik rådgivningsskemaet, som blev underskrevet af klageren og H, fremgik, at parret modtog rådgivning af banken i forbindelse med optagelsen af prioritetslånet, at formålet med låneoptagelsen var endelig finansiering af parrets faste ejendom, og at de på daværende tidspunkt ikke havde planer om at indfri lånet før det normale udløbstidspunkt.

Ankenævnet finder, at klageren ved sin underskrift på gældsbrevet på bindende måde tiltrådte de særlige indfrielsesvilkår, der ikke er usædvanlige for lån med fast rente/rentebinding, og som fremgår tydeligt af gældsbrevet. Der er ikke grundlag for at fastslå, at Handelsbankens rådgivning i forbindelse med låneoptagelsen har været mangelfuld.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.