Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget på natklub i Polen. Indsigelse om at misbrug var foretaget af betalingsmodtager.

Sagsnummer:377/2016
Dato:05-05-2017
Ankenævn:Vibeke Rønne, Michael Reved, Astrid Thomas, Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget på natklub i Polen. Indsigelse om at misbrug var foretaget af betalingsmodtager.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget på natklub i Polen. Indsigelse om at misbrug var foretaget af betalingsmodtager.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Jyske Bank, hvor han har et privat Visakort og et firma Visakort med samme pinkode. Firmakortet var udstedt til klageren og tilknyttet en konto med klagerens personligt ejede enkeltmandsvirksomhed som kontohaver.

Natten til den 2. oktober 2016 var klageren på natklubben N i Polen. Samme dato blev der foretaget seks hævetransaktioner med klagerens to Visakort hos N, som klageren ikke kan vedkende sig. Banken har fremlagt udskrift fra den såkaldte TPX logfil fra Nets’ system for kortbetalinger, der viser autorisationsforespørgsler og posteringsforløb (gennemførte og evt. afviste transaktioner).  Af sagen fremgår, at der blev foretaget følgende transaktioner på klagerens to Visakort hos N den 2. oktober 2016:

 

Transaktion PLN (polske zloty)/DKK

Privat eller firma kort

Status

00.53

3.149 PLN/

5.553,24 DKK

Privat

Ikke

vedkendt

00.54

3.120 PLN/

5.502,10 DKK

Privat

Ikke

vedkendt

01.19

4.999 PLN/

8.815,70 DKK

Privat

Vedkendt

01.19

4.920 PLN

 

Privat

Ikke gennemført, kode 121

01.19

4.920 PLN

 

Privat

Ikke gennemført, kode 121

01.20

2.040 PLN/

3.597,53 DKK

Privat

Vedkendt

01.55

3.149 PLN/

5.553,24 DKK

Firma

Ikke

vedkendt

02.19

1.920 PLN/

3.385,90 DKK

Firma

Ikke

vedkendt

02.37

4.999 PLN/

8.815,70 DKK

Firma

Ikke

vedkendt

02.38

4.920 PLN

 

Firma

Ikke gennemført, kode 121

02.38

4.920 PLN

 

Firma

Ikke gennemført, kode 121

02.39

2.040 PLN/

3.597,53 DKK

Firma

Ikke

vedkendt

Banken har oplyst, at de ikke vedkendte transaktioner blev gennemført ved aflæsning af chip og indtastning af korrekt pinkode, og at kode 121 betyder, at transaktionen blev afvist, da den oversteg kortenes forbrugsmaksimum.

Den 7. oktober 2016 indgav klageren indsigelsesblanketter med tro- og loveerklæringer vedrørende de ikke vedkendte transaktioner. I blanketterne havde klageren afkrydset, at kortene var i hans besiddelse på tidspunktet for de ikke vedkendte transaktioner. Klageren havde endvidere anført, at han opbevarede kortene i sin pung, at han ikke havde lånt kortene ud, og at han havde mistanke om, at transaktionerne var foretaget af personalet hos N. I e-mail til banken af 23. oktober 2016 til banken anførte klageren bl.a.:

”… Misbruget skete der jeg skulle betale, og fik at vide fra de ansatte at kortet ikke virkede, og at jeg skulle prøve igen. Så prøvede jeg to gange mere med det ene kort. Da det så ikke virkede prøvede jeg med det andet kort. Der sagde de det samme at det ikke virkede … Jeg talte med banken og derefter kontaktede jeg en kriminalbetjent, der fik jeg at vide fra begge parter at jeg ikke ville få noget ud af at anmelde det. …”

I en e-mail til banken af 26. oktober 2016 oplyste klageren endvidere, at hans advokat havde frarådet ham at anmelde sagen til politiet. Banken afviste klagerens indsigelser. 

Parternes påstande

Den 12. december 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal tilbageføre de ikke vedkendte transaktioner med tillæg af sædvanlig procesrente fra indgivelse af klagen til Ankenævnet til betaling sker.

Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hans kort er blevet misbrugt. Misbruget fandt sted i forbindelse med hans besøg på en beværtning i Polen, hvor han anvendte de to kort ved brug af pinkode. Personalet på beværtningen oplyste på svigagtig vis, at betalingen ikke var blevet gennemført, hvorfor han blev anmodet om at gentage processen. Han gentog processen som anvist. Da han kom hjem til Danmark og gennemgik sit kontoudtog, kunne han konstatere, at han var blevet besveget af personalet, idet samtlige transaktioner var blevet gennemført.

Det følger af betalingstjenestelovens § 62 stk. 9, at banken hæfter for sådanne transaktioner, hvis betalingsmodtager, i dette tilfælde beværtningen, vidste eller burde vide, at der forelå uberettiget anvendelse af kortet. Bestemmelsen gælder uanset betalingstjenestelovens § 62 stk. 6, som omhandler de tilfælde, hvor der er anvendt pinkode. Bankens begrundelse for at afvise indsigelsen er i strid med betalingstjenestelovens § 62 stk. 9. Det forhold, at han har foretaget transaktionerne ved hjælp af pinkode, kan ikke føre til, at banken ikke skal betale. Banken har i sin afgørelse erklæret sig enig i, at han har været udsat for misbrug.

Subsidiært gøres det gældende, at forholdet ikke er omfattet af betalingstjenestelovens § 62 stk. 6, og at hans anvendelse af pinkoden ikke kan føre til, at klagen skal afvises. Banken skal i medfør af betalingstjenestelovens § 62 stk. 6 godtgøre, at han har oplyst sin personlige pinkode til den, som har foretaget en uberettiget anvendelse. Herudover skal banken bevise, at dette skete under omstændigheder, hvor han indså eller burde indse, at der var risiko for misbrug. Banken har ikke godtgjort dette.

Jyske Bank  har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv. En afgørelse heraf vil forudsætte en yderligere bevisvurdering i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der foreligger misbrug. Betalingstjenestelovens § 62, stk. 9 vedrører tilfælde, hvor en betalingsmodtager vidste eller burde vide, at der forelå uberettiget anvendelse og omhandler dermed alene tilfælde, hvor en uberettiget person anvender kortet. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvor det er kortindehaver selv, der anvender kortet.

Klagerens forklaring om, at han er blevet snydt og bedraget til at gennemføre de samme transaktioner flere gange hænger ikke sammen med transaktionsforløbet. Det fremgår af tro- og loveerklæringen, at klageren ikke kan anerkende transaktionerne på 3.149 PLN og 3.120 PLN på privatkortet foretaget henholdsvis kl. 00.53 og 00.54. Derimod anerkender klageren to transaktioner på 4.999 PLN og 2.040 PLN på privatkortet foretaget henholdsvis kl. 01.19 og 01.20. Klageren oplyste i sin e-mail af 23. oktober 2016, at misbruget skete, da han skulle betale og fik at vide, at kortet ikke virkede, og at han skulle prøve igen, hvorefter han prøvede to gange mere med det ene kort og derefter prøvede med det andet kort. Klageren havde imidlertid godkendt de to betalinger kl. 01.19 og 01.20, der var de seneste betalinger, der blev foretaget med privatkortet den 2. oktober 2016.

Den seneste postering med privatkortet blev foretaget den 2. oktober 2016 kl. 01.20, og den første betaling med firmakortet skete den 2. oktober 2016 kl. 01.55. Det virker derfor ikke troværdigt, at klageren i sin forklaring oplyser, at han først forsøgte at gennemføre en betaling med privatkortet og derefter forsøgte at gennemføre samme betaling med firmakortet, når der forløb ca. 35 minutter (fra kl. 01.20 og 01.55) mellem brugen af de to kort. Det har formodningen imod sig, at en natklub vil acceptere at vente ca. 35 minutter med at modtage betaling for en vare, hvis betaling allerede var igangsat.

Banken har ikke erklæret sig enig i, at klageren har været udsat for misbrug.

Ankenævnets bemærkninger

I overensstemmelse med transaktionsoversigten lægges til grund, at chippen på klagerens Visakort blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner, at korrekt pinkode blev indtastet ved samtlige transaktioner, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Af lov om betalingstjenester § 64, stk. 1, 3. pkt. følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. § 59.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er autoriseret af klageren selv. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.