Spørgsmål om hæftelse for Visa-korttransaktion og notabetalinger som klageren ikke kan vedkende sig.

Sagsnummer:331/2010
Dato:06-09-2011
Ankenævn:Henrik Bitsch, Jesper Claus Christensen, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg, Bent Olufsen
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - notabetalinger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for Visa-korttransaktion og notabetalinger som klageren ikke kan vedkende sig.
Indklagede:Basisbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

FONT-SIZE: 10pt">Medhold klager

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om klagerens hæftelse for 2 Visa-kort hævetransaktioner på i alt 7.400,43 kr. i udlandet som klageren ikke kan vedkende sig.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Basisbank, hvor han har en konto (-445) med et Visa-kort tilknyttet.

Klageren opholdt sig i en periode i Argentina og lejede den 11. januar 2010 en bil for perioden 11. til 22. januar 2010 hos et biludlejningsfirma. Ifølge lejekontrakten var lejen 2800 ARS (argentinske pesos) svarende til ca. 3.883,55 kr.

Af terminaludskrift vedrørende klagerens Visa-kort samme dato kl.11:53:17 fremgår en hævetransaktion på 2800 ARS med klagerens underskrift.

Samtidig reserverede biludlejningsfirmaet 2500 ARS på klagerens Visa-kort som depositum for dækning af eventuelle skader på bilen. Klagerens underskrift fremgår af en terminaludskrift kl. 11:56:05 med et beløb på 2500 ARS.

Af kontoudtog af 20. januar 2010 fremgår, at der den 20. januar 2010 blev trukket henholdsvis 2800, 1000 og 600 ARS på klagerens konto (-445).

Den 22. januar 2010 afleverede klageren bilen hos biludlejningsfirmaet. Klageren har anført, at han var til stede ved afleveringen, at biludlejningsfirmaet godkendte bilen og at han fik sit depositum retur (Visa-kort kvittering). Banken har anført, at klageren underskrev en terminaludskrift og en skadeskvittering, hvoraf fremgår, at bilen var returneret med en defekt gearkasse, og at han skulle betale 2500 ARS.

Af kontoudtog af 26. januar 2011 fremgår, at der samme dato blev trukket 2500 ARS svarende til 3.516,88 kr.

Den 1. februar 2010 kontaktede klageren banken med indsigelse om misbrug af hans Visa-kort.

Den 9. februar 2010 modtog banken klagerens udfyldte og underskrevne indsigelsesblanket vedrørende to hævetransaktioner på 3.883,55 kr. og 3.516,88 kr. (i alt 7.400,43 kr.) Ifølge indsigelsesblanketten havde klageren Visa-kortet i sin besiddelse på tidspunktet for hævetransaktionerne. Af klagerens forklaring i indsigelsesblanketten fremgår:

"...

De gør bilen klar og jeg hæver 1000 pesos på mit visakort, [medrejsende] betaler 300 pesos. De sidste 500 pesos betaler vi med visakort i forretningen hvor de tager et gebyr på 20%.

Jeg lægger et depositum på 2500 pesos med mit visakort klokken 12 den 11.01.10.

Vi afleverer bilen den 22.01.10 …

De tjekker bilen og siger alt er ok. Jeg får mit depositum (visa kvittering) tilbage.

Da jeg kommer hjem til Danmark, lægger jeg mærke til nogle posteringer på min konto. Jeg skriver … til Basisbank og min ven i Argentina. Min ven i Argentina kontakter dem pr. e-mail som de ikke svare på og pr. tlf. hvor de forklare at det er en fejl og lavet af en anden afdeling.

Følgende posteringer vil jeg ikke kendes ved:

20.01.11 2800 ARS hævet af [biludlejningsfirmaet]

26.01.10 2500 ARS hævet af [biludlejningsfirmaet]

Jeg vedlægger e-mails og forklaring fra [medrejsende].

Jeg har visa kvitteringer på de betalte 600 pesos og den underskrev[ne] kvittering på depositum (2500 ARS).

…"

Samme dato sendte banken indsigelsesblanketten til PBS (nu Nets).

Den 9. februar 2010 betalte banken med forbehold 7.400,43 kr. til klageren.

Ved fax af 22. marts 2010 meddelte PBS banken, at biludlejningsfirmaet havde fremsendt dokumentation i form af terminaludskrift og skadeskvittering, der begge var underskrevet af klageren. PBS havde undersøgt dokumentationen og vurderet, at transaktionen var klagerens eget forbrug.

Ved fax af 26. marts 2010 til PBS sendte banken klagerens redegørelse for sagen, da han fastholdt indsigelsen. Af bankens faxforside fremgår:

"…

Vi har gennemgået dokumentationen i har fremsendt og vi har konstateret at der på side 2 er ændret i det oprindelige beløb, som kunden har skrevet på. Det er ændret fra 1.800 til 2.800.

…"

Den 29. marts 2010 meddelte banken via e-mail klageren, at PBS havde forespurgt, hvorfor klageren havde underskrevet kvitteringerne på 2500 ARS og 2800 ARS.

Samme dato besvarede klageren via e-mail bankens forespørgsel:

"…

Jeg har underskrevet den på 2500 Pesos fordi det var depositum og de sagde jeg skulle.

I min forklaring [redegørelse fra klageren til VISA/PBS] skriver jeg at:

I don’t recall signing the 2800 visa-receipe and I don’t understand why I would.

Sagt på en anden made, så går jeg udfra at min underskrift er forforfalsket. Jeg har ikke underskrevet nogen kvittering på 2800 Pesos.

Jeg kan for[e]stille mig at jeg har trykket koden nogle gange, da de havde problemer med "forbindelsen", men jeg har ikke skrevet under på den med 2800 Pesos (se tidsangivelsen på kvitteringerne).

Bare for at gøre det helt klart, så har jeg underskrevet 2 kvitteringer: En på 600 Pesos (som jeg har modkvitteringen på) og en 2500 Pesos (som jeg har herhjemme).

…"

Den 11. maj 2010 meddelte PBS banken via fax:

"…

Den udenlandske forretning har afvist sagen og fremsendt vedlagte materiale. Kortholder har underskrevet de notaer som er blevet trukket. Fakturaen er fra den 22/1 samt der foreligger terminaludskrift med kortholders underskrift fra den 22/1. Lejekontrakten er på ARS 2800, og den har kortholder underskrevet.

Vi har ingen mulighed for at gå videre med denne sag.

…"

Den 18. maj 2010 meddelte banken klageren, at PBS og banken ikke havde mulighed for at gøre yderligere i sagen og betragtede sagen som afsluttet. Samtidig debiterede banken klagerens konto med 7.400,43 kr.

Den 28. maj 2010 indsatte banken 3.883,55 kr. – svarende til 2800 ARS – på klagerens konto (-445). Ifølge banken indsatte man beløbet på baggrund af klagerens forklaring om, at biludlejningsfirmaet i lejeperioden "ændrede" tallet 2 i lejeaftalen fra tallet 1. Ifølge klageren var lejen aftalt til 1800 ARS som han betalte kontant med henholdsvis 1000 ARS og 600 ARS fra Visa-kortet samt 300 ARS fra en medrejsende.

Den 31. maj 2010 sendte klageren en e-mail til banken, hvoraf fremgår:

"…

Jeg har set på den kvittering som du har sendt til mig og som du siger jeg har skrevet under på. Jeg er 100% sikker på at den er svindel, men anerkender at underskriften ligner min meget.

Så jeg sammenlignede den med mine andre underskrifter på de papirer du sendte mig. Hvis du ser på side 9 underskriften visa slip 11:56:05, så kan jeg ikke se forskel på den underskrift og den der er på side 10. Jeg tror ikke jeg kan lave 2 underskrifter der ligner hinanden så meget. Prøv bare at se hvor forskellige de andre underskrifter er.

Ydermere fik jeg udleveret slippen på 2500 Pesos ved aflevering som anerkendelse [ ] af at bilen var afleveret i god stand (som jeg stadig har).

…"

Samme dato afviste banken via e-mail at dække de 2500 ARS med henvisning til, at der var tale om klagerens underskrift på dokumenterne.

Parternes påstande

Klageren har den 3. juni 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Basisbank skal tilbageføre 2500 ARS.

Basisbank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken skal dække hans tab på 2500 ARS som følge af uberettiget hævning på hans konto i forbindelse med opholdet i Argentina, hvor han var udsat for forfalskning af sin underskrift.

Han stillede 2500 ARS som depositum for bilen. Beløbet blev efterfølgende hævet på hans konto. Han var selv til stede ved aflevering af bilen, hvor biludlejningsfirmaet godkendte bilen, og han fik sit depositum. Han underskrev hverken dokumenter eller faktura vedrørende reparation af bilen. Det er ikke rimeligt, at han skal betale for en regning, som er "åbenlyst svindel".

Det er ikke hans underskrift på reparationsaftalen, men derimod den scannede underskrift fra Visa-kort kvitteringen for depositum. Alle hans underskrifter er forskellige, bortset fra underskriften på Visa-kort kvitteringen for depositum og underskriften på reparationsaftalen.

Hans underskrift er for lang til at skrive under på Visa-kort kvitteringen, da der var sat et kryds foran. Derfor sammenskrev han sidste del af underskriften. Der var plads nok til at underskrive på reparationsaftalen. Han ville aldrig skrive med så kort en underskrift, hvis der var plads.

Umiddelbart efter hjemkomst kontaktede han banken for at gøre indsigelse om misbrug af Visa-kortet og udfyldte bl.a. en indsigelsesblanket til banken og PBS.

Basisbank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klagerens indsigelser har været forelagt PBS, der ikke finder, at der er grundlag for at betragte transaktionerne som uberettigede og som har vurderet, at transaktionerne er klagerens eget forbrug.

Banken har via PBS modtaget dokumentation fra udlandet. Der foreligger både terminaludskrift og skadeskvittering med kortholders underskrift. Banken kan ikke afgøre, om kortholders underskrift er forfalsket. Den fremstår ægte.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til, om der er tale om forfalskning af klagerens underskrift forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Det lægges til grund, at klageren først blev bekendt med transaktionerne umiddelbart efter hjemkomst fra udlandet, hvor han den 1. februar 2010 kontaktede banken. Basisbank har efterfølgende refunderet klageren 3.883,55 kr. svarende til 2800 ARS.

Basisbank har således anerkendt, at der har været foretaget uberettigede transaktioner med klagerens Visa-kort. Endvidere bemærker Ankenævnet, at klagerens underskrift på reparationsaftalen fremstår som kopieret.

Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at den omhandlede transaktion på 2500 ARS er foretaget af klageren selv eller med hans samtykke.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Basisbank skal inden 4 uger tilbageføre den omhandlede transaktion på 2500 ARS med valør på debiteringstidspunktet.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.