Indsigelse mod transaktioner foretaget med Visakort på en bar i Polen.

Sagsnummer:290/2016
Dato:03-03-2017
Ankenævn:Vibeke Rønne, Anita Nedergaard, Kjeld Gosvig-Jensen, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Indsigelse mod transaktioner foretaget med Visakort på en bar i Polen.
Indklagede:Ikano Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod to transaktioner foretaget med hans Visakort på en bar i Polen.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Ikano Bank, hvor han har en konto med et tilknyttet Visakort med et kreditmaksimum på 10.000 kr.

Klageren var den 28. april 2016 på en bar i Polen, hvor han anvendte Visakortet.

Banken har under sagens forberedelse for Ankenævnet fremlagt optegnelser fra Nets, hvoraf fremgår de transaktioner, der ifølge bankens registreringer blev gennemført på baren med klagerens kort om natten den 28. april 2016:

Beløb

Beløb DKK

Dato

Tidspunkt

180 Zloty (PLN)

308,47

28.04.16

04.45

830 PLN

1.422,38

28.04.16

05.18

260 PLN

445,56

28.04.16

05.41

5.893,91 DKK

5.893,91

28.04.16

06.03

Transaktionerne blev alle gennemført ved aflæsning af chip og indtastning af pinkode.

Klageren har oplyst, at han betalte to gange med Visakortet på baren, første gang betalte han 180 PLN og anden gang 260 PLN. Disse to transaktioner svarer til de to transaktioner på Nets’ oversigt, som er foretaget henholdsvis kl. 04.45 og 05.41. De øvrige to transaktioner kan klageren ikke vedkende sig.

Af bankens Kortbestemmelser for Visa/Dankort, punkt 4.7 fremgår blandt andet:

”… Inden du godkender en transaktion, bør du sikre dig, at transaktionen er i den aftalte valuta, og at beløbet er korrekt. Du vil som oftest … modtage en kvittering, der bl.a. viser dato, beløb og kortnummer… Du bør gemme kvitteringen, indtil du har modtaget dit kontoudtog... En betalingsordre kan ikke tilbagekaldes efter, at kortindehaveren har godkendt transaktionen.”

Klageren har oplyst, at betalingerne foregik på den måde, at han gav sit Visakort til tjeneren, som gik til en del af baren, hvortil klageren ikke havde adgang. Han kunne se, at terminalen stod under selve baren, men han kunne ikke se, hvad der foregik. Efter 2-3 minutter kom tjeneren tilbage med en terminal, hvori klagerens Visakort sad, og hvor klageren indtastede sin pinkode. Betalingen gik igennem, tjeneren gik tilbage med terminalen og klagerens Visakort og kom herefter tilbage til klageren med Visakortet. Klageren fik efterfølgende en kvittering på de aftalte beløb, som han gemte i sin bukselomme.

Efter betalingerne lagde klageren Visakortet i en lynlåslomme på siden af sin jakke. Ved middagstid den 28. april 2016 blev han opmærksom på, at Visakortet var væk, og han kontaktede banken, som spærrede kortet kl. 12.17.

Banken har i interne optegnelser i forbindelse med klagerens henvendelse den 28. april 2016 anført følgende:

”tlf. kundens kort kan ikke findes og han oplyser pludselig at måske automaten har slugt hans kort…”

Klageren har oplyst, at han nogle dage senere konstaterede, at der var trukket nogle beløb på hans konto i banken, som han ikke kunne genkende. Klageren gjorde indsigelse over for banken den 30. april 2016, hvor han skrev følgende:

.. kan ikke forstå denne bogføring i dkk 5.893,91 – har kun betalt i zloty i …. Er mit kort blevet misbrugt?”

Den 25. juni 2016 skrev klageren til banken:

”Jeg kan ikke forstå hævningen, kr. 5.893,91, som er min primære anke, subsidiært pln 830 som jeg var sikker på, der stod pln 130 på kvitteringen. Men smed kvitteringen ud da jeg tømte mine lommer ifm. afrejse fra … da jeg ikke har kvitteringen, må jeg nok tåle tabet….”

Den 27. juni 2016 skrev klageren igen til banken:

”…. Det er korrekt, at jeg har brugt kortet på en bar, har nævnt forholdet overfor en polsk kammerat … han er sikker på at de har luret koden fra den enhed man logger pin ind på, det skulle være meget brugt på de kanter. Efterfølgende har de så nappet mit kort som lå i min lomme på min træningsjakke, synes i sig selv at det mærkelige beløb indikerer at der er tale om misbrug. Jeg finder først ud af misbruget da beløbet er bogført, efter min hjemkomst …”

Banken har oplyst, at klageren tidligere har fået spærret sit kort, henholdsvis den 2. november 2009, den 23. september 2011, den 17. oktober 2013 og den 1. januar 2015.

Parternes påstande

Den 11. september 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ikano Bank skal tilbagebetale ham 5.893,91 kr. samt 830 PLN svarende til i alt 7.316,29 kr.

Ikano Bank har principalt nedlagt påstand om frifindelse subsidiært frifindelse mod tilbagebetaling af det påstævnte beløb fratrukket en selvrisiko på 1.100 kr.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han var udsat for misbrug af sit Visakort.

Der var tale om professionelle, der misbrugte hans kort i forbindelse med, at han betalte med kortet på baren i Polen. Kortet er efterfølgende blevet stjålet fra hans jakkelomme.

De fire beløb er blevet hævet inden for kort tid, og hævningen på 5.893,91 kr. skiller sig ud ved at være i danske kroner. Han har ikke hævet et beløb i Polen i danske kroner. Det er så atypisk, at der ikke kan drages tvivl om, at der er svindlet med hans kort eller dets data.

Han har ikke udvist uforsvarlig omgang med sit kort, som skulle medføre at betaling af selvrisiko skulle blive aktuel.

Det er muligt via alternativ software at svindle med kort og foretage hævninger således, at det ser ud som om, at der er anvendt chip og pinkode. Det findes der adskillige artikler om på internettet. Det er det, der er sket med hans kort. Det stemmer med, at to af hævningerne er foretaget af ham, og to af andre, som har skaffet sig adgang til kortets data og pinkode.

Da han ringede til banken for at spærre kortet, var han ret forvirret, da han havde travlt, og pludselig ikke kunne finde sit kort. Derfor var han på daværende tidspunkt i tvivl om, hvordan kortet var bortkommet. Hovedsagen for ham på tidspunktet, hvor han telefonisk henvendte sig til banken var, at kortet var væk og skulle spærres, ikke om det var tabt, stjålet eller tilbageholdt af en bankautomat.

Banken var ikke imødekommende, han fik ikke svar på sine henvendelser, og banken nægtede at give ham et skriftligt svar med klageadgang.

Han finder det ikke relevant for sagen, at han tidligere har fået spærret sit kort i banken. Det er ikke muligt at få spærret sit kort i banken, uden at der bliver bestilt et nyt.

Ikano Bank har anført, at klageren har vedkendt sig hævningerne på 180 PLN og 260 PLN. Vedrørende hævningen på 830 PLN har klageren i forbindelse med indsigelsen også vedkendt sig denne hævning dog med usikkerhed om beløbets størrelse.

Alle fire hævninger er foretaget på samme sted med anvendelse af chip og korrekt pinkode. Det er ikke muligt at kopiere en chip, hvorfor det må lægges til grund, at hævningerne blev foretaget med klagerens Visakort.

Klageren har afgivet modstridende forklaringer om bortkomsten af hans Visakort. Den 28. april 2016 har han oplyst, at hæveautomaten måske har slugt det. Den 27. juni 2016 har han oplyst, at kortet blev stjålet fra hans jakkelomme på købsstedet.

I henhold til lov om betalingstjenester § 62 hæfter banken i forhold til klageren for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af et betalingsinstrument. Imidlertid synes klageren at have udvist en sådan grad af uforsvarlig adfærd, at klageren bør hæfte med op til 8.000 kr., jf. § 62, stk. 3. Subsidiært bør klageren hæfte for selvrisikobeløbet på 1.100 kr., jf. § 62, stk. 1.

I de fire tidligere tilfælde, hvor klageren har fået sit Visakort spærret, har der været tale om henholdsvis tabt kort, stjålet kort og mistanke om misbrug af kortet.

Ankenævnets bemærkninger

I tidsrummet mellem kl. 04.45 og kl. 06.03 den 28. april 2016 blev der foretaget fire hævninger med klagerens Visakort på en bar i Polen. Klageren har gjort indsigelse mod to af hævningerne på henholdsvis 5.893,91 kr. og 830 PLN. Hævningerne er foretaget med chip og pinkode. De øvrige to hævninger på henholdsvis 180 PLN og 260 PLN har klageren vedkendt sig.

Ankenævnet lægger til grund, at chippen på klagerens Visakort og MasterCard blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at korrekt pinkode blev indtastet ved samtlige transaktioner, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Af lov om betalingstjenester § 64, stk. 1, 3. pkt. følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jævnfør § 59.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.