Spørgsmål om banks indeståelse for længden af en udbetalingsperiode for en erhvervsevnetabsforsikring

Sagsnummer:323/2017
Dato:09-11-2018
Ankenævn:John Mosegaard, Anita Nedergaard, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn
Klageemne:Forsikring - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål om banks indeståelse for længden af en udbetalingsperiode for en erhvervsevnetabsforsikring
Indklagede:BankNordik
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning

Denne sag handler om, hvorvidt BankNordik har indestået for, at udbetalinger fra en af klageren tegnet erhvervsevnetabsforsikring fortsatte til udgangen af 2017.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1955, tegnede i april 1997 gennem en afdeling af Sparbank A/S, der nu er BankNordik, en ”Familiesikring Pension og tab af Arbejdsevne” i et med banken samarbejdende pensionsselskab, PS. Klageren blev på grund af en forsikringsbegivenhed berettiget til udbetaling fra forsikringsordningen fra starten af 2009.

Den 21. juli 2009 blev klageren tilkendt invalidepension.

I september 2009 sendte PS et brev til klageren, hvoraf det fremgik, at klagerens forsikring fra 1. januar 2010 var forbedret, så udløbstidspunktet for dækningen blev ændret fra klageren blev 60 år, til han blev 62 år. Videre blev der i brevet varslet prisforhøjelse og ændringer af forsikringsbetingelserne med ikrafttræden 1. januar 2010.

Den 12. januar 2010 skrev PS et nyt brev til klageren, hvoraf det fremgik, at PS ved en fejl ikke havde indregnet klagerens præmiefritagelse som følge af invalidepensionen i deres præmieopkrævninger for forsikringen. Videre fremgik blandt andet følgende af brevet med henvisning til det tidligere fremsendte varslingsbrev:

”Da din erhvervsevne er nedsat inden den 1. januar 2010, skal du se bort fra varslingsbrevet. Din forsikring fortsætter for dit vedkommende på eksisterende vilkår, hvorfor de nye forsikringsbetingelser og den fulde præmiestigning således ikke gælder for dig.”

Den 14. januar 2010 skrev PS et brev til banken, hvori PS oplyste, at klageren var berettiget til fuld udbetaling fra forsikringsordningen og præmiefritagelse. Af brevet fremgik videre:

”Vi beder jer registrere, at forsikringen er under udbetaling, med udløb 60 år. Vi skriver til jer igen, hvis indbetalingen skal genoptages.

Kunden er orienteret om dette.”

Af en årsoversigt for 2009 vedrørende pension og forsikring, som bankens sendte til klageren den 20. januar 2010, fremgik blandt:

”…

Tilknyttet forsikringsdækning for 2010

[PS]

 

[PS] tab af erhvervsevne 2

Aftalenr: ------3458

 

Udløbsdato: 31.12.2017

 

Præmie

5.616,00

Dækning ved tab af erhvervsevne

108.000,00

…”

Af de efterfølgende årsoversigter fra banken fremgik ingen oplysninger om forsikringen, men alene en henvisning til www.pensionsinfo.dk

Udbetalingerne i henhold til forsikringen ophørte pr. den 31. december 2015.

I anledning af en henvendelse fra klageren sendte PS den 13. januar 2016 et brev til klageren med orientering om, at udbetalingerne var stoppet, fordi klageren var fyldt 60 år. PS henviste til brevet til klageren af 12. januar 2010.

Den 20. januar 2016 skrev klageren en e-mail til banken og anførte, at forsikringsaftalen løb frem til udgangen af 2017. Han oplyste videre, at PS også året før – i januar 2015 – havde stoppet udbetalingerne, men at PS da havde genoptaget udbetalingerne på baggrund af en henvendelse fra ham.

Den 3. februar 2016 skrev klageren en e-mail til PS, hvor han fastholdt, at udbetalingerne i henhold til forsikringen skulle fortsætte til og med 2017, hvor han fyldte 62.

Den 12. februar 2016 skrev banken en e-mail til klageren, hvor banken henholdt sig til PS’s brev af 13. januar 2016 til klageren og afviste at forlænge udbetalingsperioden for forsikringen.

Parternes påstande

Den 5. oktober 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at BankNordik skal betale et beløb, hvormed han stilles, som om forsikringsudbetalingerne var fortsat i 2016 og 2017.

BankNordik har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han modtog brevet fra PS om ændring og forbedring af hans forsikring gældende fra 1. januar 2010. En af ændringerne var forlængelse af dækningsperioden fra han fyldte 60 til han fyldte 62 år.

I januar 2010, hvor han modtog brevet fra PS om, at forlængelsen af dækningsperioden ikke gjaldt for ham, henvendte han sig til banken, som undersøgte sagen og meldte tilbage, at de varslede forbedringer også gjaldt ham, hvorfor banken har indestået for dette. Han anmodede om en skriftlig bekræftelse fra banken og modtog denne ved oversigten af 20. januar 2010. Der stod således udtrykkeligt, at udløbsdatoen for hans forsikringsordning var den 31. december 2017. Banken har således indestået for, at dækningsperioden for hans forsikring blev forlænget.

Da udbetalingerne i henhold til forsikringen ophørte i januar 2015, ringede han til PS og fik oplyst, at betalingsophøret var en fejl, og at ordningen ville fortsætte til han blev 62 år. Herefter blev udbetalingerne genoptaget.

Da udbetalingerne i henhold til forsikringen ophørte igen i januar 2016, ringede han igen til PS, men fik nu oplyst, at ordningen kun gjaldt til det år, han blev 60 år. Derefter kontaktede han banken, der ringede til PS og herefter meddelte ham, at ordningen gjaldt til det år, han blev 62, hvorfor banken herved indestod for dette.

BankNordik har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen drejer sig om en forsikring tegnet hos PS, hvorfor der i realiteten er tale om en klage over PS. Derfor har Pengeinstitutankenævnet ikke kompetence til at behandle klagen, der rettelig hører hjemme i Ankenævnet for Forsikring.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken yderligere anført, at idet der er tale om en forsikring, som klageren har tegnet hos PS, er der ikke tale om et konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og banken, og at sagen derfor skal afvises.

Klageren har ikke fremsendt nogen dokumentation vedrørende sin henvendelse til Sparbank i januar 2010. Hvis Ankenævnet tillægger henvendelsen betydning, vil det blive nødvendigt at vidneindkalde den tidligere rådgiver, og Ankenævnet bør afvise sagen jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at det fremgår, at klageren ved en fejl i 2009 blev varslet om, at hans erhvervsevnetabsforsikring var blevet ændret, så den ville løbe til 62 år i stedet for 60 år. Denne fejl blev rettet umiddelbart efter ved brev af 12. januar 2010, og klageren har derfor ingen berettiget forventning om, at hans forsikring skal løbe til han er 62 år.

Det korte tidsrum fra fejlen blev begået til denne blev rettet (ca. 14. dage) kan ikke medføre, at banken eller PS bliver forpligtet til at udbetale erhvervsevnetabserstatning indtil 62 år. Derfor må banken frifindes.

Den fejlagtige udløbsdato, der fremgik af oversigten af 20. januar 2010, var ikke udtryk for et løfte fra banken, men en oversigt over klagers forsikringer, der byggede på oplysninger fra PS. I og med at denne oversigt byggede på de af PS registrerede oplysninger pr. 31. december 2009, er den fejlrettelse, som PS foretog ved brevet af 12. januar 2010, ikke slået igennem her.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.

Klageren, der er født i 1955, havde gennem en filial af det daværende Sparbank A/S, der nu er BankNordik, tegnet en forsikring mod tab af erhvervsevne hos et pensionsselskab. Forsikringen kom som følge af en forsikringsbegivenhed til udbetaling med løbende udbetalinger fra 2009, hvor klageren også blev tilkendt invalidepension.

Pensionsselskabet varslede i september 2009 ændringer af forsikringsaftalen, herunder en forlængelse af dækningsperioden fra det år, hvor klageren fyldte 60 til det år, hvor han fyldte 62. Efterfølgende meddelte pensionsselskabet i januar 2010 klageren, at han skulle se bort fra varslingsbrevet, idet hans erhvervsevne var nedsat inden den 1. januar 2010, og at hans forsikring derfor ville fortsætte på de hidtidige vilkår. Senere i januar 2010 modtog klageren fra banken en pensionsoversigt, hvoraf det fejlagtigt fremgik, at forsikringens udløbsdato var den 31. december 2017, som var det år, klageren fyldte 62. Pensionsselskabet standsede udbetalingerne pr. den 31. december 2015, hvilket klageren gjorde indsigelse mod.

Det fremgik af pensionsselskabets brev af 12. januar 2010, at forsikringen ville fortsætte på de hidtidige vilkår, og at udbetalingerne dermed ville slutte med udgangen af 2015. Ankenævnet finder ikke, at klageren som følge af fejlen i pensionsoversigten af 20. januar 2010 fra banken eller på anden måde blev tilsikret, at forsikringen ville løbe frem til 2017.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.